Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Tyfus og paratyfus (Thyphoid fever)

 
tyfus typhus salmonella paratyfus musetyfus

Tyfus (Engelsk: typhoidfever) skyldes en bakterie, Samonellatyphi, og er en smitsom febersygdom, hvor der ubehandlet varer i 3-4 uger med stigende feber, og som regel kommer der kraftige symptomer fra mavetarmkanalen først i sygdommens anden til tredje uge. Den klassiske tyfus er en alvorlig sygdom. Den kan være livstruende, og ubehandlet får cirka 20 procent livstruende komplikationer i form af hul på tarmen og bughindebetændelse og/eller blødning fra tarmen. Der findes dog effektiv antibiotika -behandling.

Sygdommen smitter via føde eller drikkevand forurenet med Salmonella typhi bakterier fra mennesker med tyfus, så det er hygiejne og sanitære forhold, der især bestemmer udbredelsen. Det er først og fremmest derfor, at den ikke ses så ofte i Europa og USA mere, hvor sygdommen for 100 år siden var ret hyppig.

Almindelige turister bliver sjældent udsat for sygdommen. De fleste af de omtrent 20 tilfælde, der ses om året i Danmark, har rejst i Indien eller Pakistan, og over halvdelen af tilfældene ses hos såkaldte 2.generations indvandrere, som har besøgt slægt og venner på det Indiske subkontinent.

Hvad skyldes tyfus?

Sygdommen skyldes en infektion med bakterien Salmonella typhi , som kun findes hos mennesker, hvor den kan medføre alvorlig sygdom. I nogle tilfælde kan personen blive kronisk bærer af sygdommen og udskiller konstant bakterier i sin afføring uden at have symptomer på sygdom.

Når bakterien passerer ned til tarmen, trænger den ind igennem tarmslimhinden til det underliggende væv. Hvis immunforsvaret ikke formår at standse infektionen her, vil bakterien formere sig og siden sprede sig til blodbanen, hvorefter man ser det første sygdomstegn i form af feber. Herfra trænger bakterien ind i knoglemarv, lever og galdeveje. Fra galdevejene udskilles bakterier til tarmindholdet og dermed afføringen.

I sygdommens anden fase kommer der en irritatons (= inflammations) reaktion i tyndtarmens immunvæv, hvor tyfus bakterien er trængt ind og symptomerne fra tyndtarmen begynder med diarre og i værste fald livstruende bughindebetændelse. Sidstnævnte kan opstå, hvis behandlingen er utilstrækkelig, og der går hul på tarmen.

Salmonella paratyphi er årsag til sygdommen paratyfus, en lignende og som regel mildere sygdom. Salmonella enteriditis og Salmonella typhimurium er andre salmonellabakterier er andre salmonellabakterier, som vi desværre kender ganske godt herhjemme på grund af problemer i fødevarehygiejne, og som giver madforgiftninger og diarré.

Hvordan smitter tyfus?

Salmonella typhi kan kun angribe mennesker, så smitten kommer altid fra et andet menneske, enten en syg person eller en rask bærer af bakterien.

Bakterien overføres med inficeret vand og fødevarer.

Da man skal udsættes for en vis mængde bakterier, før de kan give sygdom, så har opbevaring af fødevarerne også stor betydning. Fødevarer skal opbevares nedkølet og tilberedes rigtigt, som den almindelige hygiejne foreskriver det, så eventuelle bakterier slet ikke får mulighed for at opformere sig.

Hvor findes tyfus?

Tyfus er ikke en tropesygdom, men hænger sammen med hygiejne og sanitære forhold og ikke klimaet i sig selv. Engang var sygdommen meget hyppig i Europa og USA.

Tyfus nu optræder i store dele af Asien, specielt i landene Indien, Pakistan, Bangladesh, Nepal, men også i mindre grad i, Afrika, Mellem- og Sydamerika, hvor den ind imellem er årsag til epidemier. WHO regner med cirka 16 millioner tilfælde om året med 600.000 dødsfald.

Danmark registreres som nævnt cirka 20 tilfælde om året, hvoraf kun ganske få er smittet i Danmark. Omtrent halvdelen er blevet smittet i Pakistan, mens de fleste øvrige tilfælde er blevet smittet i andre asiatiske lande.

Hvordan føles sygdommen?

Inkubationstiden, det vil sige tiden fra smitte til første sygdomstegn, er 10-20 dage blandt andet afhængigt af, hvor stor dosis bakterier man har indtaget.

Den klassiske tyfus

Det klassiske tyfus forløb falder i to faser.

1. fase

Temperaturen stiger gradvist til 40 grader i løbet af de to første uger og almentilstanden bliver meget dårlig med svedeture, manglende appetit, ofte hoste og hovedpine . Forstoppelse forekommer ofte i den første uge. Børn har oftere opkastninger og diarré . Første fase varer cirka to ugers tid, og mod slutningen bliver den syge mere og mere sløv og bevidsthedspåvirket.

2. fase

I tredje sygdomsuge holder feberen sig høj, og pulsen bliver svag og hurtig, og forstoppelsen afløses af kraftige ærtesuppeagtige diaréer. Der kan også være blodig afføring. Ubehandlet falder feberen først i fjerde-femte uge, og almentilstanden bliver langsomt bedre.

Komplikationer.

Ubehandlet kan der gå hul på tarmen, og der kan være kraftige blødninger fra tarmslimhinden. Blandt patienter med tyfus, som ikke får behandling, dør cirka 20 procent.

Udsigt for fremtiden

I Danmark er der gode helbredelsesmuligheder, og man udskrives fra hospitalet, når almentilstanden er god og stabil. Man bør dog (som altid) opretholde en god almindelig hygiejne i hjemmet, da bakterieudskillelsen kan vare i nogle uger endnu.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Sygdomsbilledet sammen med rejseoplysninger kan ved middelsvære til svære tilfælde være et godt fingerpeg til lægen. For at stille den endelige diagnose, skal bakterien påvises i prøver fra først og fremmest blodet ved dyrkninger på laboratorium, fra tredje uge kan bakterierne findes i afføringen.

Malaria skal altid overvejes som en anden mulighed til sygdommens symptomer, når rejsen har været til et område med malaria.

Hvordan behandler man tyfus?

Behandlingen kræver indlæggelse på et sygehus.

Tab af væske og salte bliver behandlet med væsketerapi efter forholdene.

Bakterien bekæmpes med antibiotika , oftest ciprofloxacin elller lignende. Det kan være nødvendigt at give behandlingen intravenøst med et drop. Desværre ses der i stigende grad resistens mod ciprofloxazin blandt tyfus-bakterier, som patienter er blevet smittet med i Asien, og her er man nødt til at behandle i 7-10 dage med intravenøst penicillin lignende bredspektret antibiotika (Ceftriaxon).

Håndhygiejne den vigtigste måde at forebygge yderligere spredning på, specielt i forbindelse med toiletbesøg.

Familiemedlemmer til patienten bliver undersøgt med dyrkninger af afføringsprøver for at finde eventuelle raske smittebærere. Hvis det viser sig at andre medlemmer af familien er smittebærere behandles de med antibiotika, hvorefter de normalt kan gøres smittefri.

Hvad kan man selv gøre?

  • Vaccination: Der findes forskellige vaccineformer, som beskytter mod Salmonella Typhi - beskyttelsesgraden er omkring 60 procent. Børn under 2 år kan ikke effektivt vaccineres.

  • Injektion (TyphimVi): Der gives ét stik, som giver beskyttelse i tre år.

  • Kapsler (Vivotif): Tre kapsler synkes hele hver anden dag. Denne vaccination beskytter i et år, men udsættes man jævnligt for bakterien, vil beskyttelsen vare længere. Kan først bruges af børn når de kan synke disse ret store kapsler (Det vil sige børn, der er mere end 5 år).

  • Man anbefaler en af disse vaccinationer ved rejser af mere end fire ugers varighed til områder, hvor der findes tyfus, specielt til det Indiske Subkontinent.

  • At forebygge smitte: Man bør undgå mad tilberedt under primitive forhold (for eksempel gadekøkkener) og sørge for kun at drikke sikkert vand.

Læs mere om REJSESYGDOMME

  • Diaré generelt

  • Kolera

  • Rejsediaré

  • Rejseapoteket

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

  • Hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer