Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Bør sølv i tænderne udskiftes til plast?

 
tandlæge tænder tandlægebehandling kviksølv amalgamplomber plastikfyldninger plomber infra-sauna Epsom-bade kultabletter C-vitaminer amalgamplomber

De fleste voksne danskere har kviksølv i munden. For bare få år siden brugte tandlægerne nemlig i vid udstrækning sølvamalgam til at fylde huller i tænderne med, og det består af tæt på 50 procent kviksølv – et giftigt tungmetal, der ophobes i kroppen. Amalgam må stadig bruges i særlige tilfælde, og Sundhedsmyndighederne mener ikke, at de mængder, der er tale om, er skadelig for vores sundhed. Det er mange uenige i, og derfor vælger nogle at få udskiftet deres gamle amalgamfyldninger med plast. Der er også en del, der mener, at de er blevet helbredt for forskellige lidelser ved at fjerne amalganen. Men hvad er op og ned i debatten?

Der er stor uenighed i debatten for og imod amalgamfyldninger, fordi knap halvdelen af indholdet i dem er kviksølv. Den ene side ser sølvamalgam som årsag til en lang række sygdomme og mener, at materialet skal ud af munden – den anden mener, at påvirkningen fra plomberne ikke er skadelig for helbredet.

Der er ingen tvivl om, at kviksølv er farligt. Tungmetallet er ekstremt giftet for både mennesker, dyr og planter. Stoffet akkumulerer, det vil sige ophobes, først og fremmest i hjernen og nyrerne og udskilles kun langsomt gennem urinen og afføring. Kviksølv kan påvirke fostre og forårsage langsommere udvikling og indlæring hos børn.

Forbudt - men med undtagelser

Det er da også – som udgangspunkt – forbudt at bruge kviksølv i Danmark. Men tandlæger må stadig bruge amalgamfyldninger i visse tilfælde, for det generelle forbud mod amalgam har fire undtagelser. Det er dog helt forbudt at bruge amalgam i mælketænder og blivende fortænder. Kun i kindtænder og kun i bestemte tilfælde er det stadig lovligt at fylde det i tænderne.

Både restriktionerne i forhold til at bruge amalgamfyldninger og udviklingen af bedre og bedre plastfyldninger har fået forbruget af amalgam til at falde voldsomt de seneste 10-15 år, fortæller specialkonsulent, biolog Frank Jensen fra Miljøstyrelsen.

Forbruget af amalgam i Danmark er faldet med 95 procent og er i dag ikke nogen særlig stor forureningskilde set ud fra et miljømæssigt synspunkt.

Her i landet altså. For på globalt plan er amalgamfyldninger et af de største forbrugsområder, når det gælder kviksølv, siger Frank Jensen.

Uanset at sundhedsmyndighederne altså frikender amalgamfyldninger for at skade helbredet, er der mange mennesker, der mener, at de bliver syge af dem. Og mange kan også fortælle, at de har fået det meget bedre efter, at de har fået fjernet amalgamfyldningerne.

Lad plomberne sidde

Men det er en dårlig idé at røre ved plomberne, med mindre man er helt sikker på, at ens symptomer skyldes kviksølv, siger dr. odont. Vibeke Qvist fra Tandlægehøjskolen ved Københavns Universitet.

De symptomer, man tillægger amalgamfyldingerne er mange. Lige fra træthed , hukommelsesbesvær, hyppige infektioner , mave-tarmproblemer til angst og skyhed.

- For det første risikerer man at skade tanden, når man borer plomben ud. For det andet udsættes patienten for en større eksponering, når man fjerner plomben. Det kan ikke undgås, at koncentrationen af tungmetallet i luften stiger. Og det kan ikke undgås, at patienten kommer til at indånde kviksølvdampe. De mennesker, der har problemer med deres fyldninger, kan altså få større problemer, når de har været til tandlæge, siger hun.

Kun få er allergiske

Men som hovedregel er det ikke amalgamfyldningerne, der er årsag til de forskellige symptomer, som bliver tillagt kviksølvet, fortæller Vibeke Qvist. Man antager, at 500 - 1000 voksne danskere er allergiske overfor et eller flere stoffer i amalgam – og et tilsvarende antal er formentlig allergiske overfor plastfyldninger – og derfor er det en dårlig ide at kaste sig ud i en amalgamsanering uden vished for, at ens problemer skyldes amalgam.

Det mest oplagte ville være en testning for allergi eller overfølsomhed overfor indholdsstofferne i amalgam. Imidlertid indebærer en sådan testning i sig selv en risiko for at fremkalde allergi eller overfølsomhed. I stedet kan man i en periode forsøge at nedsætte den kviksølvpåvirkning, vi alle er udsat for – enten via vores amalgamfyldninger, via luften eller via kosten.

Test dig selv

Først og fremmest er rådet fra Vibeke Qvist, at man sørger for at holde sine amalgamfyldninger. Hvis en fyldningen er dækket af plak (det er bakterier), får det fyldingen til at gå lidt mere i opløsning, end det ellers er tilfældet, og så frigives flere metaller, herunder kviksølv.

Desuden kan man justere sin kost. Typisk stammer mellem halvdelen og en tredjedel, af den kviksølv, man udsættes for, fra fyldninger og halvdelen fra kosten. Derfor bør man i en periode undgå at spise mad, med et højt indhold af kviksølv, for eksempel fede fisk og grøntsager, der har været udsat for luftforurening. Især spinat og salat, der har en meget stor overflade. Desuden bør man skrælle æbler og anden frugt. Og så ellers sørge for at holde tænderne rene.

- Gør man det i en måneds tid, og man så får det bedre, tyder det på, at man reagerer på kviksølvet. Får man det ikke bedre, skyldes ens symptomer nok noget andet, siger Vibeke Qvist.

Et andet fingerpeg på om man er allergisk eller overfølsom overfor amalgam, er ifølge Vibeke Qvist, om ens symptomer bliver forværret efter et tandlægebesøg. Det kan nemlig ikke undgås, at der frigives kviksølv, når man får renset og pudset tænderne.

- Hvis man er allergisk eller overfølsom overfor et af de stoffer, der er i fyldingerne, uanset om det er amalgam- eller plastfyldinger, vil man typisk få symptomer eller få forværret sine symptomer i løbet af de første to dage efter tandlægebesøget. Sker det ikke, er fyldningerne sandsynligvis ikke skyld i ens symptomer, siger hun.

Fordele og ulemper

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning, skal plastfyldninger være førstevalget. Amalgam må dog stadig bruges i kindtænder i visse tilfælde, for eksempel hvis hullet er særlig stort eller er svært at holde tørt under reparationen. Vejledningen stammer fra 2008 og er stadig gældende.

Allerede inden 2008 var brugen af amalgamfyldninger faldet og afløst af de tandfarvede plastfyldninger. Men der er også ulemper ved plastfyldningerne. Materialet er dyrere end amalgam og ikke så holdbart, og desuden anser en del tandlæger det for vanskeligere at arbejde med. Ifølge Sundhedsstyrelsen blev der i 2011 indsat omkring 130.000 amalgamfyldninger med henvisning til de fire undtagelsestilfælde. Der findes dog også mange amalgamfri tandklinikker. I øvrigt er brugen af amalgam forbudt i både Sverige og Norge – i Sverige er der dog indtil udgangen af 2014 meget få og meget restriktive undtagelsesmuligheder. I begge lande er forbuddet begrundet med miljøhensyn – ikke sundhedshensyn.

Amalgam er billigt og meget holdbart, og så er det også stoffet, som mange tandlæger er uddannet i brugen af. Blandt ulemperne er, at amalgamfyldninger kan ruste, og er dermed er risiko for, at tanden kan revne. Og så er de ikke specielt kønne.

Kviksølvet i amalgamfyldninger frigives i små mængder blandt andet når man tygger og drikker noget varmt. Men alle officielle videnskabelige undersøgelser konkluderer, at den mængde, der stammer fra fyldninger, ikke er farlig for vores sundhed.

Gode erfaringer

Det er en række tandlæger og andre helt uenige i. En af dem er tandlæge Bent Christiansen, fra Klinik for Tandsundhed i Horsens.

Klinikken har specialiseret sig i at fjerne amalgamfyldninger og har mange års erfaring med det. Og det er den erfaring, Bent Christiansen bygger på, når han siger, at 8 ud af 10 patienter får det bedre, når amalgamet fjernes.

Også i udenlandske undersøgelser, som der ifølge Bent Christiansen er mange af, er der mange, der drager en anden konklusion end danske forskere.

- Der laves masser af undersøgelser verden over, der viser, at amalgamfyldninger er sundhedsskadelige. Men vi regner det åbenbart ikke for noget, hvis ikke der er danske resultater. Jeg forstår ganske enkelt ikke, at vi ikke har forbudt brugen af amalgam. Faktisk er jeg harm over, at det stadig er tilladt, siger han.

Han giver ikke meget for begrundelserne for, at det stadig er lovligt at bruge amalgamfyldninger i visse tilfælde.

- Plast er lige så godt. Det er måske lidt sværere at arbejde med, men det er en dårlig undskyldning for at fortsætte brugen, siger Bent Christiansen.

Han tilbyder to beskyttelsestyper, hvis en patient ønsker at få fjernet sine amalgamplomber. En med ekstra honorar og en uden.

Ved minimumsbeskyttelsen skal patienten indtage kultabletter før udboringen, og der bruges eksterne sug tæt på indåndingsområdet. Desuden bruger klinikken bor og udboringsteknik, som begrænser frigørelsen af kviksølvdamp.

Den ekstraordinære beskyttelse, og den han anbefaler, omfatter blandt andet:

  • Afdækning med gummidug af den del af mundhulen, som ikke berøres af udskiftningen, for at undgå at amalgampartikler synkes under udboring.

  • Indtagelse af to kultabletter for at binde eventuelt undslupne amalgampartikler i mave/tarmkanalen.

  • Indtagelse af en genstand alkohol lige før udboring af amalgamfyldninger for at hindre at kviksølv fra eventuel undslupne amalgampartikler overgår til den meget giftige organiske metyl-kviksølv-forbindelse.

  • Næsemaske med ilt eller frisklufttilførsel for at beskytte mod kviksølvdampe, som udvikles under fjernelse af amalgamfyldningerne.

  • Brug af specielle bor og en udboringsteknik, som begrænser frigørelsen af kviksølvdampe under udboring af amalgamfyldninger.

Farligt eller ej

Alle er enige om, at kviksølv er giftigt, og at brugen skal begrænses. Der er også enighed om, at amalgamfyldninger konstant frigiver kviksølv. Uenigheden går på, om der frigives kviksølv i så store mængder, at det er sundhedsskadeligt.

Sundhedsmyndighederne, tandlægernes forening og mange tandlæger mener ikke, det skader vores sundhed. Heroverfor står en række tandlæger, alternative behandlere og andre, der mener, at amalgamfyldninger giver risiko for kviksølvforgiftning.

Fakta

Amalgam i mere end 30 millioner tænder
Amalgam har været brugt i over 100 år. Det er altså rigtig mange tænder, der er behandlet med kviksølvholdige fyldninger gennem årene. Ifølge en af de rapporter, der lå til grund for Sundhedsstyrelsens beslutning om stadig at tillade amalgamfyldninger i visse tilfælde, blev der i årene fra 1977-1988 brugt amalgam til behandling af mere end 30 millioner tænder i Danmark. Kilde: Bernadette Guldager, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik, Bispebjerg Hospital
Amalgamsyge
-----
Betegnelsen amalgamsyge har vundet indpas hos især alternative behandlere og andre, der mener, at uspecifikke symptomer og gener er forårsaget af kviksølv fra tandfyldninger. Tilstanden ligner ikke det billede, der ses ved kviksølvforgiftning i arbejdsmiljøet, og der findes ingen specifikke diagnostiske kriterier. Mens amalgam i visse tilfælde kan give lokale forandringer af mundslimhinden, for eksempel i form af allergi eller irritation, er der ikke videnskabelig dokumentation for andre sygdomme på grund amalgamfyldninger eller beskedne mængder kviksølv i blodet. Det kan dog ikke helt udelukkes, at enkelte personer er særlig sårbare over for kviksølv, men også her mangler dokumentation. Kilde: Miljøstyrelsen
Regler om amalgam
-----
Plast skal være førstevalget, når der kommer hul i tænderne. Amalgam må slet ikke bruges i mælketænder og blivende fortænder, men må bruges i blivende kindtænder, hvor det er åbenbart, at en amalgamfyldning vil holde længere end en plastfyldning.Det er i tilfælde, hvor der er:
  • manglende mulighed for tørlægning

  • vanskelig tilgængelighed af hullet

  • specielt stort hul

  • stor afstand til nabotand

    Kilde: Sundhedsstyrelsens vejledning om brug af amalgam

Læs mere om TANDIMPLANTATER

  • Tandproteser

  • Kroner og broer

  • Tandlægen bestemmer selv, hvordan kviksølv skal fjernes

  • Hjælp til at holde munden ren

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM TANDIMPLANTATER
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer