Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Kvinder oplever større søvnproblemer end mænd

 
søvn søvnløshed sove søvnproblem

Omkring hver femte kvinde over 40 år har problemer med at sove. Det er der mange årsager til for eksempel hormonforandringer i forbindelse med menstruation og menopause. Men kvinder har også en anden opfattelse end mænd af, hvad en god søvn er. Kvinder ser det således som et søvnproblem, hvis de vågner en eller flere gange om natten. Men det er helt naturligt, og skyldes et indbygget vækkesystem, der sikrer, at vi vågner, hvis der sker noget.

Kvinder klager oftere over søvnproblemer end mænd. Men om de faktisk også sover så meget dårligere end mænd er et godt spørgsmål. Det kan også handle om, at de to køn har forskellige opfattelser af, hvad god søvn er.

Det siger en af landets førende forskere i søvn professor, overlæge, dr.med. Poul Jennum fra Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Hospital og Center for Sund Aldring, der hører under Københavns Universitet.

- Der er forskel på, hvordan vi oplever søvnproblemer . Mænd håndterer dem generelt anderledes end kvinder. De opfatter ikke søvnproblemer som alvorlige, eller også skjuler de det mere, siger Poul Jennum.

Fakta er, at mellem 15 og 22 procent af alle kvinder over 40 år har søvnproblemer i forskellig grad, fortæller han. Cirka halvdelen af dem tager en eller anden form for sovemedicin – enten en sovepille eller forskellige former for naturmedicin.

Men sovemedicin er ikke noget, søvneksperter anbefaler.

- Man bliver afhængig af sovemedicin, og pillen fjerner ikke årsagen til, at man har søvnproblemer, siger Poul Jennum.

Kønsforskel på søvn

Den naturlige søvn er ikke ens for mænd og kvinder eller drenge og piger. De to køns motorik er forskellig. Kvinder har en roligere søvn med færre afbrydelser end mænd. Objektivt burde de altså sove bedre. Men det afspejles ikke i den subjektive opfattelse, hvor kvinderne selv mener, de sover lettere og er mere tilbøjelige til at vågne, end mænd. Der er altså forskel på, hvordan de to køn oplever søvnkvaliteten.

- Men det kan også være, at kvinder fra naturens side lettere vågner. Det kan være en biologisk nødvendighed, for eksempel at kvinder lettere vågner ved barnets gråd, siger Poul Jennum.

Det er slet ikke meningen, at vi skal sove hele natten igennem uden at vågne. Den forestilling har mange mennesker – altså at vi nærmest skal være i en bevidstløs tilstand om natten.

- Hvis man har den opfattelse, bliver man frustreret over at vågne og opfatter det som søvnløshed. Det er det ikke. Det er en fysiologisk nødvendighed, at vi har et vækkesystem, der sikrer, at vi også om natten er opmærksomme på, om der sker noget, vi skal tage os af: Børnene, at huset brænder eller lignende, siger Poul Jennum.

Men uanset kvinders opfattelse af, at søvnen skal være uforstyrret, er der en række årsager til, at kvinder oplever større søvnproblemer end mænd. Hormonelle forandringer i forbindelse med menstruation kan give ændringer i døgnrytmen, menopausen med dens natlige svedeture forstyrrer også søvnen. Og så hænger søvnproblemer i det hele taget ofte sammen med andre problemer, som især kvinder lider af.

Smerter og depression går for eksempel ofte hånd i med søvnproblemer, og begge dele oplever kvinder hyppigere end mænd.

- En af de stærkeste risikofaktorer for dårlig søvn er, at vi ikke synes, livet har behandlet os godt. Tristhed, sorg og kriser forstyrrer også vores søvn, siger Poul Jennum.

Søvnsygdomme

Egentlige søvnsygdomme som søvnapnø – som betyder, at man har pauser i vejrtrækningen i løbet af natten – giver problemer med søvnen på to måder: Dels vågner man ofte i forbindelse med vejrtrækningsproblemerne, dels giver den dårlige søvn udpræget træthed om dagen.

10 procent af alle kvinder over 40 har i varierende grad den slags vejrtrækningsforstyrrelser. En lille del – en procent - har behandlingskrævende søvnapnø, fortæller Poul Jennum. Sygdommen bliver hyppigere med alderen og risikoen for at få den stiger, hvis man er overvægtig.

Flere oplever søvnproblemer i takt med stigende alder. Fra 50-60 år og opefter stiger både forekomsten af sygdomsrelateret søvnbesvær, men også af mere livsstilsbetinget søvnbesvær, som at man måske ændrer søvnmønster, når man ikke længere skal passe et arbejde. Man går måske senere i seng eller snupper en lur midt på dagen. Det går ud over nattesøvnen. Af sygdomsrelateret søvnbesvær er det især restless legs syndrome (rastløse ben), der koster nattesøvn.

Poul Jennum oplyser, at otte procent af kvinderne i den høje aldersgruppe lider af rastløse ben. Sygdommen er meget søvnforstyrrende, men kan forholdsvis let behandles medicinsk.

Overvægt påvirker søvnen

Overvægt er et kapitel for sig. For mange kilo påvirker søvnen og øger desuden risikoen for søvnapnø og problemer med vejrtrækningen.

For øjeblikket diskuteres det i forskerkredse, om for lidt søvn kan give overvægt. Ifølge Poul Jennum tyder det på, at yngre mennesker og børn, der sover for lidt, har en risiko for overvægt.

- Men det er ikke så enkelt, at man kan sige, at kort søvn giver overvægt. Mennesker med udtalte søvnforstyrrelser har ofte også andre livsstilsproblemer. De er mere passive, ryger mere, dyrker mindre motion og spiser forkert. Der er altså mange ting, der hænger sammen, siger han.

Manglende søvn koster

Forskerne arbejder med to hovedgrupper af søvnproblemer: Insomni og hypersomni.

Insomni betyder, at man ikke kan sove. Enten kan man ikke falde i søvn, man vågner mange gange i løber af natten eller man vågner tidligt. Men det betyder ikke nødvendigvis, at man er nødt til at sove om dagen. Insomni kan både være akut og kronisk. Den akutte insomni skyldes ofte stress, ligesom sorg- og krisesituationer kan give akut søvnløshed.

Depression er en almindelig grund til kronisk insomni. Og smerter, hjertesygdomme, kløe og natlig vandladning kan også forstyrre søvnen.

Ved Hypersomni sover man for meget. Selvom man sover mange timer om natten, vågner man træt op og falder nemt i søvn i løbet af dagen. Hypersomni, kan skyldes flere forskellige sygdomme, hvor blodmangel, lungesygdomme, hjertesygdomme og kræft er nogle af de vigtigste. Også psykiske sygdomme kan give hypersomni.

Ved langvarige søvnproblemer er det vigtigt at få undersøgt, om der er noget fysisk eller psykisk, der ligger til grund. Alvorlige søvnproblemer har stor betydning for den enkelte, men også for samfundet.

Poul Jennum har undersøgt de socio-økonomiske konsekvenser af henholdsvis voldsom snorken, søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær. Undersøgelsen viser blandt andet, at især dem, der lider af søvnapnø og fedmerelateret åndedrætsbesvær, oftere er i kontakt med sundhedsvæsenet, bruger mere medicin, oftere er arbejdsløse og har lavere gennemsnitsindkomst end raske.

Fakta

Sov godt

  • Undgå kaffe, te og cola efter klokken 17. Rygning forstyrrer også søvnen.

  • Undgå kraftig motion de sidste timer før sengetid.

  • Undgå at være sulten eller at indtage et stort måltid ved sengetid.

  • Brug soveværelset til at sove i, ikke til arbejde.

  • Gå i seng på samme tid hver aften.

  • Sørg for mørke, ro og moderat temperatur i soveværelset.

  • Brug eventuelt maske over øjnene og ørepropper.

  • Kig ikke på uret hvis du vågner om natten.

  • Lær en afspændingsteknik, som du kan bruge, hvis du vågner.

  • Afsæt en 'problemtime' om eftermiddagen/tidlig aften, hvor du tænker dine bekymringer og problemer igennem.

  • Undgå regelmæssig brug af sovemidler. Sovemidler kan ved langvarig brug forstyrre søvnen og løser ikke dine søvnproblemer.

    Kilde: Poul Jennum

Læs mere om SØVN

  • Søvnapnø - et livslangt mareridt

  • Narkolepsi

  • Urolig søvn kan både være sund og sygelig

  • Gode råd ved søvnproblemer

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SØVN
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer