Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Gode råd til dig der arbejder hjemme

 
stress arbejde hjemmearbejde fritid arbejdsmiljø

De fleste undersøgelser viser, at man stiller større krav til sig selv, når man arbejder hjemme. Gunnar Aronsson er professor i psykologi og er i gang med en undersøgelse af det grænseløse arbejde på Arbetslivsinstitutet i Stockholm. Her giver han os et par råd om, hvordan vi undgår at arbejde for meget, når vi arbejder derhjemme.

Sådan gør du:

  • Lyt til dine indre advarselsklokker, hvis du arbejder for meget. De er der, og du kan tydeligt høre dem, hvis du ellers tør.

  • Hvis du arbejder hjemme, må du selv sætte dine grænser. Bed familien om hjælp.

  • Sluk for computeren og mobiltelefonen, når du har besluttet dig for, at arbejdsdagen er slut.

  • Det kan også medføre stress , hvis man ikke når alt det, man skal. Pas på at du ikke bliver forstyrret i arbejdstiden. Så er du mere effektiv og får også mere tid til andre ting.

  • Ingen har godt af at blive oversvømmet med informationer. Luk informationerne ude engang imellem. Gå en tur, mediter eller sørg bare for at tage et pusterum et øjeblik. Giv også dine egne tanker en mulighed for at komme til orde. De rummer meget energi og skaberkraft.

  • Hold op med bilde dig selv ind, at det bliver bedre i næste måned, eller når du er kommet gennem netop denne pukkel. Det samme vil ske igen, hvis du ikke aktivt gør noget ved din arbejdssituation.

Fordele og ulemper ved hjemmearbejde

Ifølge Gunnar Aronsson angiver folk de største fordele ved hjemmearbejde til at være: lettere at kombinere arbejde og privatliv, at man kan arbejde mere uforstyrret, frihed til at planlægge, færre rejser, friere arbejdstider, og at det er lettere at tage sig af børnene.

De største ulemper er til gengæld: sværere at koble fra i fritiden, ringe kontakt med arbejdskammerater, savn af arbejdsmaterialer, færre eller ringere hjælpemidler, at det optager plads derhjemme, at hjemmet er mindre uforstyrret.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer