Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Sved

 
sved kirtler varme svedkirtler armhulerne svedproduktion stress hyperhidrosis hyperhidrose hidrosadenit anhidrose

På kroppen findes to typer af svedkirtler. Der er svedkirtler, om findes over hele kroppens område, de såkaldte ekkrine kirtler, som stimuleres af varme og stress. Den anden type findes i relation til hårsække og talgkirtler, de såkaldte apokrine kirtler, som stimuleres hormonelt via det mandlige kønshormon androgen og fortrinsvis findes i armhuler og omkring kønsdelene.

Sveden, som dannes i svedkirtlerne, er i sig selv lugtfrit og sterilt. Svedlugten opstår ved omdannelse af den apokrine sved i hudbakterier, særligt i armhulerne.

Svedkirtelsygdomme kan inddeles i tre typer:

  • Øget svedtendens (hyperhidrose)

  • Bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit)

  • Nedsat svedproduktion (anhidrose)

Anhidrose er en sjælden tilstand, som derfor ikke omtales yderligere nedenfor.

Hvorfor danner man sved?

Årsager til ændringer i svedproduktionen er ukendt. Øget svedproduktion kan ses som symptom på anden underliggende sygdom, men som isoleret fænomen er årsagen ukendt.

Ved øget svedproduktion findes der ofte en betydelig påvirkning fra det autonome nervesystem – den del af nervesystemet vi ikke selv har nogen kontrol med – som blandt andet ses ved stress.

Ved bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit) skyldes tilstanden en tilstopning i kirtelgangene ved de apokrine kirtler, hvilket medfører en irritativ tilstand i vævet, som medfører arvævsdannelse. Tilstopning af de ekkrine kirtler er det, vi hos spædbørn kender som varmeknopper.

Hvordan føles sved?

Symptomerne på øget eller nedsat svedproduktion ligger implicit i navnet. Bylder i svedkirtlerne (hidrosadenit) viser sig som områder i huden, der bliver knudrede og hårde, og iblandt kan der opstå infektion med røde og hævelse.

Hvad kan man selv gøre?

De fleste mennesker oplever periodisk at have en øget svedproduktion. Grænsen mellem det ”normale” og behandlingskrævende er flydende og individuel. Som tommelfingerregel kigger man på, hvor mange gange i løbet af dagen, der er behov for at skifte tøj som udtryk for svedproduktionen. Der findes ingen tiltag, som forebygger tilstanden.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles på baggrund af de oplysninger, som patienten giver. Der findes ingen undersøgelser, som kan af- eller bekræfte diagnosen.

Udsigt for fremtiden

Forøget svedproduktion, hyperhidrosis, har generelt set været betragtet som en kronisk tilstand uden behandlingsmuligheder. De nyere behandlingsmåder vil muligvis ændre på dette i fremtiden.

Hvordan behandles øget svedtendens?

Der findes for nuværende ingen behandling, som kurerer sygdommen, men der er en række symptomatiske behandlinger, som mindsker symptomerne.

  • Hyppig vask og brug af deodorant med antiperspirant er som oftest første behandling.

  • Brug af aluminiumchlorid deodorant, virker ved at udførselsgangene fra svedkirtlerne stoppes. Bruges især i armhulerne. Metoden kan medføre en irritationsreaktion i huden, men er ellers en rimelig effektiv behandling, som man selv kan forestå.

  • Lontophorese er en metode, hvor man ved hjælp af en svag strøm kan blokere udførselsgangene fra svedkirtlerne. Metoden virker ved, at kropsdelen nedsænkes i et vandbad, hvori strømmen overføres. Bruges til hænder og fødder.

  • Botolinumtoxin, botox, er den behandling som for nuværende ser mest lovende ud. Stoffet sprøjtes ind i huden i de områder, hvor der er voldsom svedproduktion. Virkningen er, at stoffet blokerer for den påvirkning, der er fra det autonome nervesystem, og behandlingen er uden bivirkninger. Det skal dog gentages med regelmæssige intervaller.

  • Kirurgisk behandling kan foretages i form af en fedtsugnings-lignenden operation, hvor svedkirtlerne helt fjernes. Metoden er effektiv, men forbundet med de ulemper som operation altid indebærer og er derfor i større og større grad afløst af behandling med botolinumtoxin.

Behandlingen af hidrosadenit er som oftest cremer med antibiotika, eventuelt antibiotika i tabletform. Områder med meget arvæv kan fjernes kirurgisk. Da der i svære tilfælde kan være tale om, at kroppens immunforsvar ”vender sig mod sig selv” og skaber en irritationstilstand i vævet, kan man behandle med immunmodulerende lægemidler af samme type, som bruges til blandt andet gigtsygdomme. Immunmodulerende lægemidler er stoffer, som påvirker immunforsvarets måde at reagere på i forhold til kroppen selv.

Læs mere om SUNDE MÆND

  • Operation for forhudsforsnævring

  • Pas på dig selv, mand!

  • Fod på sommeren (om fodpleje)

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SUNDE MÆND
    Forrige: Sult og mæthed
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer