Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Stritører (Aures alata)

 
flyveører INGEN strit stritører Sundt barn Sundt barn øre ørebrus ørebrusk ører Sundt barn Sund baby Baby Tumling Børnehavebarn Skolebarn operation nethue hårvask

Stritører er, når et eller begge ører står påfaldende langt ud fra hovedet.

Alle ører er forskellige, og det er både størrelsen, faconen og placeringen af ørerne, der kan variere hos den enkelte person, men også fra person til person. Stritører er medfødte. Årsagen til dette er ofte en arvelig disposition eller blot en medfødt abnormitet i bruskskelettets udvikling i fostertilstanden. Tidligt i et barns liv kan man vurdere, om der er tendens til stritører.

Hvordan føles stritører?

Stritører kan føles generende. Det kan gøre ondt, når man tager sin hue eller cykelhjelm på, fordi ørerne vender fremad. Ørerne kan stritter ud gennem det lange, tynde, glatte hår, og om sommeren bliver de strittende ører lettere forbrændt af solen.

Yderligere er der det kosmetiske aspekt, hvor et barn blive opmærksom på at: ”Mine ører er anderledes end mine kammeraters.” Dette kan for nogle børn og unge gå hen at blive et problem, og for andre er det blot en del af deres identitet og personlighed.

Drillerier fra kammerater og voksne kan virke meget sårende og mindske selvværdet. Drillerierne kan lyde på ”troldeører”, ”flyveører”, ”Dumbo-ører” eller andet. Børn og unge, der er generet af deres stritører, forsøger ofte at skjule ørerne ved at ændre frisure og gå med hue eller tørklæde.

Det er meget vigtigt, at barnet, efter grundig information og vejledning fra kirurg, selv tager stilling til, om han/hun ønsker operation af sine stritører. Hvis dit barn ikke er ked af sine strittende ører, behøver du ikke at gøre dig tanker herom, før dit barn selv siger til.

5 gode råd efter operationen

  • Nethue/kløe: Nethue og ørebandage er naturligvis generende, men den er meget vigtigt i ophelingen af de nyopererede ører. Klør det under bandagen, må en voksen gnubbe forsigtigt på ydersiden af bandagen. Generer nethuen, kan man forsigtigt ændre lidt på den, dog uden at tage den af. Antihistaminer har ringe effekt på kløe.
  • Cykelhjelm/skaterhjelm: Cykelhjelm må og skal man naturligvis bruge efter operationen, selv om ørerne er ømme. Barnet kan beskytte sine ører med en hue eller et pandebånd under hjelmen.
  • Svømmehal: Badning i klorholdigt vand må først begynde, når stingene er opløst og sårene bag ørerne er helet op. Det betyder, at man igen kan bade efter cirka 4-6 uger.
  • Hårvask: Håret må vaskes med shampoo, når forbindingen er fjernet. Det kan være en god ide, at en voksen hjælper med at holde en kop eller et krus over hvert øre, mens man vasker og skyller håret. Når sæben er væk, kan man skylle med vand omkring ørerne. Dup håret og ørerne tørre, men HUSK – ørerne er ømme. Efter 7-10 dage kan man vaske håret som vanligt, men kun hvis der ikke er problemer med ørerne.
  • Ørerne føles mærkelige! I flere måneder efter operationen vil ørerne mærkes anderledes! Det er en god ide ofte at røre ved ørerne og derved vænne sig til sine ”nye” ører. Med tiden bliver følelsen i ørerne for de fleste, som den var før operationen. Har du en blodtryksmåler derhjemme, kan du her teste, om dit blodtryk er normalt, let forhøjet eller meget forhøjet. Tjek dit blodtryk her

Hvordan behandler man stritører?

Stritører behandles operativt enten i lokalbedøvelse eller i fuld narkose, operationen foregår oftest ambulant, men kan også ske under indlæggelse på sygehus.

Ved operation i fuld narkose møder man fastende, hvilket er vigtigt, for at narkosen kan foregå sikkert. Der anlægges drop, hvorigennem bedøve medicinen gives.

Inden operationen fjernes en stribe hår bag øret på 3 cm, for at operationen kan foregå sterilt, og for at bandagen kan sidde fast.

Operationen varer cirka en time per øre. Operationssåret ligger bag øret, og bliver efter operationen syet med selvopløselig sytråd. Operationen foregår ved at brusken udtyndes og tilrettes, så den falder blødt og naturligt. Ved operationens afslutning anlægger man en blød øreforbinding, der bliver holdt på plads af et kyselignende net, kaldet en nethue. Man skal bære forbindingen i 7-10 dage, og det er lægen, der skal fjerne den. Barnet skal sove med en lille bandage i 14 dage efter operationen for at beskytte de nyopererede og ømmer ører. Det er naturligvis vigtigt, at beskytte ørerne mod slag og tryk i de følgende 3-4 uger, så sportsaktiviteter, vild leg og lignende frarådes i denne periode. Der er vigtigt at kontrollere bandagen jævnligt. Efter bandagen er fjernet, kan man igen få vasket hår.

Der er smerter i ørene efter operationen, som skal behandles med smertestillende medicin og løftet hovedgærde.

Det endelige resultat af operationen vurderer man ved en kontrol 3 måneder efter operationen.

Der kan opstå komplikationer efter en operation. Ved stritøreoperation er komplikationer sjældne, men de hyppigste er tryksår på ydre øre, blødning og infektion. Der kan opstå tryksår på ydre øre, hvis forbindingen forskubber sig. Tryksår kan man behandle, og de heler pænt. Kommer der infektion i operationssåret, må man åbne såret og behandle. Efterfølgende kan ørebrusken blive forkrøblet, og dette er vanskeligt at korrigere ved operation.

I ugen efter operationen tilråder man sygemelding, og i de følgende 3-4 uger tilråder man nedsat fysisk aktivitet, især er det vigtigt at undgå aktivitet, hvor der er risiko for slag mod øret.

Direkte sol bør undgås i de første 3 måneder efter operationen. Man skal være omhyggelig med at smøre ørerne med høj solfaktor.

Udsigter for fremtiden

Læger har gennem mange år afprøvet metoder til at behandle bruskabnormiteter i ører. Man har afprøvet klemme- og plasterbandager til behandling af spædbørns små strittende ører. Denne behandling har ikke den store effekt, og derfor benyttes den kun sjældent.

Behandlingen betragtes som en kosmetisk operation, hvorfor man på mange sygehuse p.g.a økonomien har begrænset behandlingen til at blive foretaget i lokalbedøvelse. Dette betyder, at indgrebet ikke kan udføres på mindre børn. Der udføres dog stadig behandling i fuld narkose på enkelte sygehuse og hos privatpraktiserende speciallæger.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer