Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Behandling af stress

 
stress stress symptomer stress lindring stress behandling stress medicin stress læge hvad skyldes stress stress og depression stress arbejde stress angst

Af Annette Aggerbeck, journalist

Længerevarende stress kan få store konsekvenser for helbredet. Det er derfor vigtigt at få behandlet tilstanden. Her får du indblik i, hvor og hvordan behandling kan foregå.

Der findes indtil videre ingen samlet strategi for forebyggelse og behandling af stress i Danmark. Stress anses for at være et individuelt anliggende, og det kan derfor være svært at vide, hvor man skal henvende sig, når man lider af langvarig stress.

Stressbehandling foregår både i offentligt og privat regi, og der er mange faggrupper involveret som for eksempel læger, psykiatere, psykologer, psykoterapeuter, coaches, sygeplejersker, fysioterapeuter og afspændingspædagoger.

En hyppigt benyttet vej er at gå til sin egen læge, når man føler sig stresset. Nogle læger fører selv samtaler, mens andre læger typisk sender en videre til en psykolog, en psykiater, en arbejdsmedicinsk klinik eller en stressklinik for videre behandling.

Det er et problem, at der ikke er faste procedurer for behandling i offentligt regi, mener Bobby Zachariae, der er dr. med. og psykolog med speciale i sundhedspsykolog samt professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

Han har blandt andet skrevet bogen ”Stresskompetence”, der er en øvelsesbog til håndtering af stress.

- Det er relativt tilfældigt, om den praktiserende læge selv afholder samtaler eller henviser til en anden fagperson.

Det er vigtigt for en vellykket behandling, at man kommer hos en fagperson, der ved noget om, hvordan man behandler stress, så man undgår tilbagefald. For lærer man ikke sine reaktionsmønstre at kende og nye måder at håndtere stress på, vil man være mere sårbar over for at få stress igen.

En mulighed er selv at finde en behandler, som har den fornødne faglige viden og uddannelse eller få lægen til at henvise til en sådan person, siger Bobby Zachariae.

Vigtigt med behandling

Ifølge Bobby Zachariae er det vigtigt, at man tager langvarig stress alvorligt og får den rigtige støtte og behandling, da det kan belaste ens fysiske og psykiske helbred.

Lader man bare stå til, kan langvarig arbejdsmæssig stress udvikle sig til en belastningsdepression, som kan tage lang tid at komme ud af. Jo før man behandler stress, desto bedre.

Bør man så sygemeldes, når man skal behandles for stress?

- Det er meget individuelt og kommer helt an på, hvor belastet man er af stress. En hel eller delvis sygemelding kan være en god idé i forbindelse med alvorlig stress.

Det er dog vigtigt, at man får hjælp til at løse sine problemer, mens man er sygemeldt, for ellers risikerer man at vende tilbage til de samme problemer bagefter. Det er også vigtigt med opfølgning, efter at man er vendt tilbage til arbejdet, siger Bobby Zachariae. Han ser det som et problem, at der stadig er en udbredt opfattelse i samfundet af, at stress er den enkeltes problem.

- Hvis det er arbejdslivet, der stresser, så bør man inddrage arbejdspladsen, og undersøge, om man kan tilrettelægge arbejdet, så der tages særlige hensyn til den stressramte, eventuelt i form af andre arbejdsopgaver eller nedsat tid. Ofte handler stress både om arbejdslivet og privatlivet. Belastninger på arbejdet kan gøre det vanskeligt at håndtere udfordringer i privatlivet, og problemer i privatlivet kan gøre sværere at klare sine arbejdsmæssige opgaver.

Uanset hvad årsagen til stress er, må arbejdsgiveren forholde sig til den hele medarbejder, men det gør mange arbejdsgivere ofte ikke, mener Bobby Zachariae.

Afspænding af krop og sind

I behandlingen af stress er det vigtigt først at arbejde med afspænding af krop og sind. Det kan ske ved hjælp af meditation eller afspændingsøvelser for at få den stressramte i en mere velafbalanceret psykisk og fysisk tilstand.

- Når man er alvorligt ramt af stress, er man ofte så følelsesmæssigt udmattet og kropsligt anspændt, at man ikke har overskud til at arbejde med sine problemer. En forudsætning for at kunne begynde at arbejde med stress er, at man først får et vist overskud. Man kan her anvende forskellige afspændings- og meditationsteknikker.

Udover at nedbringe den fysiske belastning af kroppen kan øvelserne give personen en øget følelse af kontrol over sine symptomer. Et centralt aspekt ved langvarig stress er følelsen af mangel på kontrol – at man ikke har indflydelse på sin situation, siger Bobby Zachariae.

Problemanalyse

Når man er begyndt at lære afspænding og har fået lidt mere overskud, kan man begynde at arbejde med at undersøge sine problemer. Her vil behandleren kunne hjælpe den stressramte med at afdække de mulige årsager til hans eller hendes stress. Hvilke forhold er de mest belastende?

Hvad sker der i omgivelserne, der kan udløse stresssymptomer? Det vil også være vigtigt at undersøge, hvad der har forhindret den stressramte i at gøre noget ved sin situation. Her ser man både på indre og eksterne forhold.

- Det er vigtigt, at man begynder at forstå, hvad det er, der stresser en, og at stress i høj grad handler om, hvordan vi reagerer på de ydre arbejds- og livsomstændigheder. Først, når man erkender, at man selv har stor indflydelse på, hvordan man vil reagere, kan man øge sin oplevede kontrol over sin situation.

Man vil også hjælpe den stressramte med at udforske, hvilke omkostninger og hvilke eventuelle fordele der kan være forbundet med den belastende situation, man har befundet sig i. Hvis jeg har et arbejde, der belaster og dræner mig for energi, hvilke fordele har der været ved at blive i dette job? Måske har god løn og status haft betydning.

Spørgsmålet man så skal have hjælp til at stille sig er måske: Er det det værd? Hvis svaret er nej, skal man måske se sig om efter noget andet. Hvis svaret er ja, så består opgaven i at finde måder, hvorpå arbejdet kan blive mindre belastende, siger Bobby Zachariae.

Problemløsning

- En stor del af arbejdet med stress er at sætte ord på sine følelser og lære sine egne reaktionsmønstre bedre at kende. Ofte har stressede personer svært ved at sige fra og sætte grænser, så det vil ofte være noget, man arbejder med. Det kan være svært at sige fra, sådan som vores samfund er indrettet.

Vi lever i et samfund, hvor vi altid er til at få fat i. Mange af os kan arbejde døgnet rundt, året rundt, hvis vi vil. Teknologien har øget risikoen for at få stress, og her handler det blandt andet om at blive bevidst om, hvad man vil være med til og lære at sætte grænser – og erkende, at det at sige nej, uvægerligt betyder at gå glip af noget, siger Bobby Zachariae.

Den stressramte kan også have brug for hjælp til at håndtere særlige problemstillinger som vredesudbrud, holde styr på kalenderen eller komme overspringshandlinger til livs. Det kan også være væsentligt at arbejde med at kortlægge sine grundlæggende værdier, så den stressramte kan lære at prioritere efter det, der dybest set er vigtigst for ham eller hende.

- Stressramte er ofte ufleksible i deres måder at tænke og handle på. Man vil derfor arbejde på at øge fleksibiliteten i den stressramtes tænkning, når man undersøger mulige løsninger på problemet. Den stressramte skal ikke have gode råd – dem kan man få nok af fra velmenende venner og kollegaer.

Den stressramte skal hjælpes til selv at komme med forslag til, hvad han/hun selv kan gøre. Der er langt større chance for, at man følger et forslag, man selv er kommet med. Her er det vigtigt, at man kan begynde at opdage flere alternative måder at håndtere sine problemer på.

Hvis man kun ser én løsning, så har man som regel et problem. Kan man kun se to løsninger, har man i det mindste et dilemma. Først når man kan se flere forskellige, realistiske måder at tænke og handle på, som kan tænkes at afhjælpe situationen, begynder man at være fleksibel. Det drejer sig ikke kun om handlinger – det kan også være den måde, man tænker om sit problem på.

Kognitiv adfærdsterapi er udbredt i behandlingen af stress. Her ser man især på, hvad der bidrager til stress i den måde, man tænker på.

- Perfektionisme kan være en medvirkende årsag til stress. Perfektionisten vil ofte have urealistiske forventninger til sig selv. Man vil måske både være den perfekte mor, have et sirligt ordentligt hjem og gøre sit yderste på arbejdet. Her vil man skulle arbejde med at finde en mere hensigtsmæssig måde at tænke på.

Det kunne være at erkende, at nogle ting er vigtigere end andre, og at man stadig er værdifuld som person, selvom man ikke er perfekt til alt. Det kan virke banalt, og mange ved det som regel godt inderst inde, men skal have hjælp til at drage konsekvenserne, siger Bobby Zachariae.

Den stressramte får som regel opgaver, som skal udføres før næste møde med behandleren. Det er typisk opgaver, som den stressramte selv vælger. Det kan for eksempel være at meditere hver dag eller at visualisere for at lære sig nye reaktionsmønstre, idet man øver sig i at forestille sig forskellige alternative scenarier, så man kan reagere på nye måder.

Vigtigt med sociale netværk

Når man er presset af sine arbejdsopgaver, vil man ofte nedprioritere venner og familie, og når man er under langvarig stress, har man det med at isolere sig, fordi man ikke længere kan finde energi eller lyst til at være sammen med familie, venner og andre i ens sociale netværk.

- Et stort antal undersøgelser viser, at personer med et godt netværk, der yder følelsesmæssig støtte, oplever færre negative konsekvenser af stress. I forbindelse med belastende livsomstændigheder hjælper det, hvis man har nogen, man kan tale med om sine udfordringer og problemer.

Al forskning bekræfter, at det er vigtigt, at man har nogen i sit liv, som man kan stole på, være ærlige overfor, og som vil støtte en, når det gælder.

Ikke alle sociale relationer er positive, og en vigtig del af stressbehandling vil derfor være både at hjælpe den stressramte med at finde ud af, hvilke personer i ens netværk, der er ressourcepersoner praktisk og følelsesmæssigt, og hvilke relationer der er belastende, og som man måske skal nedprioritere eller omdefinere, siger Bobby Zachariae.

Fakta

Stress i tal
250.000-300.000 danskere lider af stress i alvorlig grad. 450.000 har stresssymptomer dagligt. Cirka hver fjerde sygemelding (cirka 35.000 sygemeldte per dag) skyldes stress. Andelen med et højt stressniveau er større blandt kvinder (25 procent) end blandt mænd (17,5 procent). Der er flere med et højt stressniveau, der har langvarig sygdom. Der er færre med et højt stressniveau, som er hårdt eller moderat fysisk aktive i fritiden. Flere med et højt stressniveau ryger dagligt og er svært overvægtige.

Læs mere:

Sådan undgår du stress

Mindfulness kan afhjælpe stress

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer