Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Viden er vejen frem

 
kolostomi stomi tarm operation colitis chron kikkertoperation patienthistorie

Det kom fuldstændig bag på Dorte Nyholm Jensen, at hun skulle have en stomi. Selvom hun i et stykke tid havde haft det dårligt, og selvom hun siden syv-års-alderen havde levet med tarmsygdommen Chron, var det alligevel en besked, hun ikke havde regnet med. Ved en kikkertundersøgelse i tarmen (koloskopi) opdagede lægerne, at hendes tarm så meget slem ud, og det krævede, at hun fik fjernet store dele af tarmen. Men da hun først var kommet overens med tanken om stomi, gik alt faktisk forbavsende nemt.

Overrumplet af lægens besked

- Under koloskopien , var jeg så uheldig at få at få perforeret min tyktarm. Jeg blev opereret akut, og det gik, som det skulle. Det var i denne forbindelse, at lægen så, at min endetarm, tyktarm og lukkemuskel så helt forfærdelig ud, fortæller Dorthe Nyholm Jensen.

Efter denne konstatering fortalte lægen hende, at han mente, det var nødvendigt at fjerne det hele og give hende en stomi.

- Jeg var meget overrumplet og havde slet ikke tænkt noget i den retning overhovedet. Den meddelelse kom for mig som ud af den blå luft.

Og selvom tiden inden denne konstatering havde været præget af mange toiletbesøg med smerter på grund af en forsnævret endetarm, havde Dorthe Jensen ikke tænkt over, at det skulle være så slemt, som lægen altså konstaterede.

- Jeg havde vel bare vænnet mig til, at sådan var det. Jeg havde da ondt hver gang, jeg gik på toilettet, men det var kommet meget snigende og var langsomt blevet værre, og derfor tænkte jeg nok ikke over, at det skulle være ekstraordinært dårligt, fortæller Dorte.

Dortes gode råd til andre, der skal have stomi:

  • Søg al den viden, du kan komme i nærheden af.
  • Sørg for at få en snak med den kirurg, der skal operere dig, så du ikke har ubesvarede spørgsmål.
  • Meld dig eventuelt ind i stomiforeningen COPA , så du har ligestillede at spørge til råds.

Lang ventetid

Dorthes krop havde brug for tid til at hele op efter den akutte operation, og derfor gik der et halvt år fra lægens afgørelse til den egentlige, blivende stomioperation. Og det var alt for lang tid at vente. Dorte havde en del op- og nedture i denne periode, og det var nogle gange svært at sove for tankerne om, hvad der mon skulle ske, og hvordan hendes liv ville blive med stomien.

Heldigvis havde hun en støttende kæreste, som mindede hende om de gode ting ved en stomi.

- Han så hele tiden tingene fra en anden vinkel end mig, og det hjalp mig utroligt meget, fortæller Dorthe.

Selvom ventetiden var lang, brugte Dorte tiden så konstruktivt som muligt og satte sig for at opstøve alt materiale om stomi, så hun vidensmæssigt var klædt godt på. Hun fik derfor en god snak med den kirurg, der skulle operere hende, hvor hun fik besvaret de fleste spørgsmål omkring selve det operative indgreb. I det hele taget var hun af den opfattelse, at det var bedst at få så mange fakta på bordet med det samme, så der ikke kom nogle overraskelser senere.

Kun få gener efter operationen

Den tid, Dorte havde brugt på at tilegne sig viden, var godt givet ud. For overraskelserne udeblev som håbet, og da hun vågnede op af narkosen var operationen veloverstået, og Dorthe var afklaret og havde derfor ingen problemer med stomien:

- Jeg oplevede ingen problemer med stomien overhovedet. Jeg vidste, at den ville være hævet i den første tid, og jeg følte ingen trang til at skulle på toilettet, for den trang forsvinder jo, når endetarmen fjernes, så det var egentlig ikke så mærkeligt, at det kom ud i en pose. Jeg var ikke bange. Jeg gjorde op med mig selv, at jeg blev nødt til at acceptere det. Sådan var det bare!

Også maven artede sig fint:

- Jeg var spændt på, hvordan tarmen ville reagere på den mad, jeg spiste, for jeg er vegetar. Jeg havde hørt, at man kunne få problemer med grøntsager og fibre, men jeg har på intet tidspunkt mærket noget til det, siger Dorte.

Dorthe var indlagt i to uger efter operationen og gik efterfølgende til kontrol en gang om måneden i sammenlagt tre måneder. Hun konsulterede ofte stomisygeplejersken for at få bandagerne til at sidde ordentligt, da hun havde problemer med, at huden blev rød og tør.

- Jeg har altid haft sart hud, så jeg har af og til stadig problemer med, at min hud bliver irriteret og rød. Jeg har afprøvet alle bandage-mærker, og selvom det giver gener, er det til at leve med, fortæller hun.

Åbenhed omkring stomien

Dorthe har valgt at være åben omkring hendes stomi. Hun har fortalt alle i sin familie og omgangskreds om det, og har ikke oplevet, at det har været et tabu.

I det hele taget har tiden efter operationen været meget udramatisk og naturlig, og hun har oplevet at få utrolig god hjælp fra stomi-sygeplejersker og læger.

Fremtiden

Dorthe er i dag tilbage på sit studie, hvor hun læser molekylær biologi. Hendes kost har ikke ændret sig- - hun spiser og drikker, hvad hun har lyst til. Hun har stadig den samme kæreste og lever i det hele taget livet ligesom før, hun fik stomien.

- Så nu skal jeg bare have færdiggjort mit studie, som blev afbrudt af alt dette for halvandet år siden, afslutter Dorte.

Læs mere om STOMI

  • Interview: "Tabuet var det værste"

  • Aktivt liv med stomi

  • Bevillinger og tilskud ved stomi

  • Tanker og følelser efter en stomi-operation

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM STOMI
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer