Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Forsnævring af rygkanalen (Spinalstenose)

 
krampe i benene problemer med at smerte i benene smerte i ryggen bensmerter rygsmerter spinalstenose forsnævring af rygkanalen operation i ryggen

Spinalstenose er en forsnævring i rygkanalen eller i en nerverodskanal. Forsnævringen kan opstå af bindevæv, brusk, knogle eller en kombination heraf. Forsnævringen bevirker et konstant tryk på nervevæv og nerverødder. De fine små blodkar som ernærer nerven bliver hermed klemt. Den manglende blodforsyning til nerven kan give smerte lokalt i ryggen , men smerterne opstår også meget ofte i benene.

Hvor hyppig er spinalstenose?

Spinalstenose kan opstå i alle aldre. Man oplever ofte først symptomer i 60 til 80 års-alderen. Der er lige mange mænd og kvinder, der får spinalstenose. Andre tilstande så som spondylolistese (glidning mellem to ryghvirvler) kan forårsage spinalstenose før 50 års-alderen.

Hvorfor opstår spinalstenose?

Gennem livet opstår der forandringer på grund af alder i alle organer og således også i ryggen. Tidligere talte man om slidgigt i ryggen, men desværre har dette givet anledning til mange misforståelser om, hvordan rygproblemer opstår.

Ny viden har således ikke kunnet påvise en sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejde og dårlig ryg. Årsagen er mere sandsynlig genetisk bestemt. I dag ved vi også, at rygning har en skadelig effekt på bruskskiverne i ryggen.

Hvilke symptomer oplever man ved spinalstenose?

Den hyppigste årsag til, at man henvender sig til lægen på grund af spinalstenose er , at man oplever at kunne gå kortere og kortere distancer. Mange klager ofte over krampe i lægge og fødder, som opstår allerede efter ganske kort gang. De fleste med spinalstenose vil ofte beskrive en lindring ved fremadbøjning i lænden.

Symptomerne ved spinalstenose er relateret til funktion - det vil sige bevægelser. Trykket på nerverne i lænden er størst når ryggen strækkes bagud og mindst, når ryggen bøjes forover. Derfor er det typisk for en person med spinalstenose, at de kan cykle uden at få krampe i benene.

Spinalstenose kan opstå i hele ryggen fra nakke til lænd. Det hyppigste sted er i lænderyggen udfor 3. til 5. lændehvirvel.

Hvordan stilles diagnosen spinalstenose?

Man stiller diagnosen på baggrund af sygehistorien og lægens undersøgelse. I dag har adgangen til MR scanning gjort det meget nemmere at stille en præcis diagnose. MR scanningen kan beskrive niveauet og graden af spinalstenose.

Hvordan behandler man spinalstenose?

Medicinsk behandling

I de fleste tilfælde kan generne ved spinalstenose behandles med medicin af typen NSAID, der er et middel, som bruges ved betændelsestilstande (anti-inflammatoriske tilstande). Man kan desuden bruge smertestillende medicin. Nogle gange kan binyrebarkhormon-blokader hjælpe.

Fysioterapi

Ved fysioterapi får man hjælp til fleksionsøvelser samt stabiliserende, statisk ryg- og mave- muskeltræning. Fitnesstræning, cykling og svømning kan også være relevant træning.

Hvis hverken medicin eller fysioterapi hjælper, kan der være grundlag for, at man bliver tilbudt en operation.

Operation – sådan forløber den

Operationen forløber således trin for trin:

  • Operationen foregår i fuld narkose. Patienten bliver lagt til at sove i sengen og bliver herefter løftet over på operationslejet.

  • Her lejres patienten på en ramme eller nogle bløde puder som aflaster bryst og mave. Niveauet i ryggen bliver bestemt ved hjælp af røntgen-gennemlysning.

  • Patienten bliver dækket til undtagen det, der svarer operationsfeltet. Kirurgen sikrer sig endnu engang identiteten på patienten og gennemgår den planlagte operation.

  • Så foretages der et snit i huden i midtlinien ud for den relevante torntap. Med et skarpt instrument bliver rygmusklen løftet op og fra ryggen.

  • Torntappen og den bageste del af ryghvirvlen, hvirvlebuen, bliver blotlagt. Kirurgen kan herefter fjerne torntappen, hvirvelbuen og det såkaldte gule ledbånd, som forbinder ryghvirvlerne bagtil. Dette skaber et vindue og bedre plads i rygkanalen til nerverne. Hvis det er nødvendigt kan kirurgen også åbne op ud i rodkanalerne. Pladsforholdene bliver herefter grundigt gennemgået med en krog.

  • Operationssåret bliver lukket lagvist: Først muskelhinden, derefter underhuden og til slut huden. Tit vil der blive anlagt et sugedræn til blod, som bliver fjernet den næste dag. Patienten bliver løftet tilbage i sengen, mens narkosen stadig virker, og herefter starter opvågningen.

  • Patienten bliver observeret et par dage inden udskrivelse. Patienten må bevæge sig frit uden restriktioner. På de fleste rygkirurgiske klinikker vil de fleste patienter blive udskrevet uden yderligere kontrol.

Komplikationer ved operationen

Risiko for blødning i operationssåret

I under én procent af tilfældene opstår der blødning i operationssåret. Dette kan give tryk på de netop frilagte nerverødder og i værste fald påvirket det nervetrådene, som styrer lukkemusklerne til urinblære og tarm. Det er derfor vigtigt at observere den netop oprerede person, for at man kan tømme en eventuel blodansamling.

Risiko for nerverodsskade

Nervetrådene i lænderyggen er beskyttet af rygmarvsvæske. Denne væske bliver holdt på plads af en ganske tynd hinde (dura mater spinalis). Kirurgen kan med sine skarpe instrumenter komme til at lave et hul i denne hinde. Hvis det ikke lykkes at lukke hullet helt, kan rygmarvsvæsken løbe ud af såret og danne en fistelgang. Patienten vil få hovedpine , hvis hullet ikke bliver lukket.

Risiko for infektion

Som ved al kirurgi er der risiko for infektion. I meget sjældne tilfælde kan der opstå meningitis .

Operation for spinalstenose kan i sjældne tilfælde medføre instabilitet i ryggen, og det kan være nødvendigt at foretage en stivgørende operation.

Udsigt for fremtiden efter en operation

Formålet med operationen er at skabe bedre plads til nerverne i lænden. Efter operationen vil de fleste have betydelig færre symptomer i benene, men en del vil fortsat i nogen grad have rygsmerter . Omkring 70 procent af de opererede vil opleve en klar bedring i deres symptomer.

Man vil desuden opleve at kunne gå længere og bensmernerne, man havde før operationen, vil også blive mindre. Cirka 10 procent har dog ikke nogen effekt af operationen.

I flere tilfælde vil der opstå en ny spinalstenose på grund af det arvæv der bliver dannet over tid.

Læs mere om NAKKE OG RYG

  • Sådan er ryggen opbygget

  • Forskellige forløb ved ondt i ryggen

  • Hold ryggen sund!

  • Hvordan måler man smerte?

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM NAKKE OG RYG
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer