Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Sovende fødder (Tarsaltunnelsyndrom)

 
sovende fødder Tarsaltunnelsyndrom sovende fødder afklemt nerve karpaltunnelsyndrom diskusprolaps EMG elektromyografi operation smertestillende medcin fodsmerter fødder bevægelseshæmmende

Sovende fødder er en tilstand, hvor hele eller en gren af nerven til mellem- og forfod i fodsålen er afklemt. Denne lidelse er ret sjælden i modsætning til den tilsvarende tilstand i hånden (karpaltunnelsyndrom). Tarsaltunnelsyndrom kan svinde af sig selv. Hvis det ikke gør det, skal man opereres.

Hvorfor får man sygdommen?

Nerven ligger i en såkaldt nerveskede, som er en meget tynd beskyttende hinde rundt om nerven. Nerveskeden ligner et par bukser, hvor nerven kommer ned som ved livremmen. Nerven deler sig så i to dele, som får hver sin nerveskede ligesom benene i et par bukser. Hos nogle er det ligesom 'livremmen' der klemmer om nerven, som så ikke kan lede strøm, Derved får man den sovende fornemmelse i mellem- og forfod. Er det et af 'buksebenene', der klemmer om nerven, vil enten den indre- eller ydre del af fodsålen sove. Hælen er ALDRIG påvirket. I såfald er det ikke tarsaltunnelsyndrom men måske diskusprolaps .

Hvordan føles tarsaltunnelsyndrom?

Fodsålen føles sovende med en prikkende fornemmelse. De fleste kender den sovende fornemmelse i benet, når det ene ben har ligget over det andet, og man rejser sig op. I det sidstnævnte tilfælde går det jo hurtigt over, men ved tarsaltunnelsyndrom går det ikke væk af sig selv. Tarsaltunnelsyndromet kan være en smertefuld tilstand.

Hvad kan man selv gøre?

Diagnosen er svær at stille for mange læger. Derfor er det en god ide at tegne på fodsålen, hvor man føler den sover, og så tage et billede af dette. Billedet vil hjælpe lægen til bedre at kunne stille diagnosen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen ser på hvor på foden den sover, og hvor den ikke sover. Billedet af ens fod er som nævnt meget nyttigt. Man kan endvidere foretage en undersøgelse, hvor man måler, om nerven leder strøm som normalt eller ej. Denne undersøgelse kaldes forkortet EMG, hvilket står for ElektroMyoGrafi. Det er elektronisk tegning af musklers elektriske stimulation via nerverne. Det foregår ved, at man stikker små nåle, der kan registrere strøm, ind i musklerne. På den måde kan man registrere den enkelte nerves funktion.

Motion

Forværrer ofte tilstanden, hvorfor ved man ikke.

Hvordan behandles sygdommen?

Man kan forsøge at vente og se hvordan det udvikler sig uden behandling, da nogle bliver raske af sig selv. Har man smerter på grund af tarsaltunnelsyndrom og derfor svært ved at passe sit job, kan lægerne ved en operation frilægge nerven. Det foregår ved at lave en slidse i nerveskeden, ligesom når man slidser et par bukser. Derved kommer der atter blod i normalt omfang til nerven, og så er man rask.

Udsigt for fremtiden

Prognosen er i reglen god på lidt længere sigt uanset behandling.

Hvilken medicin kan anvendes?

Hvis man har smerter, kan man forsøge med smertestillende håndkøbsmedicin medicin såsom lægemidlerne Kodimagnyl, Panodil eller Ibumetin. Hvis disse lægemidler ikke virker, bør man tale med sin læge om behandling med de lette psykofarmaka. Psykofarmaka er lægemidler til behandling af psykiske sygdomme. Disse lægemidler kan nogle gange også have en ganske god effekt mod smerter.

Læs mere om FØDDER

  • Ømme fødder overskygger alt

  • Vækstzonesmerter

  • Skævfod

  • Forstuvet fod

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM FØDDER
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer