Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Sondeernæring til ældre (sondemad)

 
sondemad mad gennem sonde sondeernæring ældre og mad ældre kan ikke spise ældre og underernæring ældre og undervægt

Sondeernæring er mad og drikke i flydende form med en sammensætning, der skal dække behov for energi, protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler. Sondeernæring indeholder derfor normalt alle livsnødvendige næringsstoffer og bruges som et supplement eller tilskud til det, man spiser og drikker, eller det kan være eneste ernæring. Sondeernæring gives gennem en tynd blød sonde beregnet til ernæring.

Hvem får sondeernæring?

Sondeernæring giver man til syge eller ældre svækkede, der af forskellige årsager ikke er i stand til at spise og drikke. Der findes ingen klare definitioner eller regler for, hvornår der er behov eller indikation for sondeernæring, men man venter ofte for længe på, at den ældre af sig selv begynder at spise mere, før man starter op med sondeernæring. En tommelfingerregel kan dog være, at man anbefaler sondeernæring, hvis indtagelsen af mad og drikke er utilstrækkelig gennem 3-4 dage, uden der er udsigt til snarlig bedring.

Voksne eller børn, der af forskellige årsager har mistet evnen til at tygge og synke, kan også have behov for sondeernæring. Eksempler på patienter, der får sondeernæring, kan være: kræftpatienter, der har fået strålebehandling på hals og svælg, patienter med neurologiske sygdomme eller hjerneskade, der gør dem er ude af stand til at synke og tygge, patienter med vægttab og nedsat appetit på grund af sygdom eller store operationer.

Hvem kan ikke få sondeernæring?

Man skal have en fungerende mave-tarm-kanal for at kunne få sondeernæring. Mindre problemer i mave-tarm-kanalen udelukker dog ikke anlæggelse af en sonde. Men ved svære grader af opkastninger og/eller diarré bør man ikke opstarte sondeernæring. Her bør man i stedet overveje intravenøs ernæring også kaldet parenteral ernæring .

Intravenøs ernæring er ernæring, som man giver i en blodåre. Det giver man, hvis man ikke tåler ernæring i mave-tarm-kanalen. Intravenøs ernæring har flere bivirkninger end ernæring i en sonde og er væsentligt dyrere. Den ernæring, som gives intravenøst er ”opløst” eller fordøjet, da det gives uden om mave-tarm-kanalen, men består af protein (aminosyrer), fedt og kulhydrat (glukose) som sondeernæring.

Hvordan virker det at få mad gennem en sonde?

Ernæringstilskud i form af sonde kan medvirke til at øge den daglige kostindtagelse, genvinde vægt, muskelmasse og funktionsniveau. Sondeernæring er flydende ”kunstig ernæring”, men er basereret på helt almindelige råvarer som mælkeprotein, olie og kulhydrat tilsat vitaminer og mineraler . Den daglige dosis udregnes blandt andet ud fra den aktuelle vægt. Højde, alder, fysisk aktivitet og temperatur kan også indgå i beregningen. En daglig dosis for eksempel svarende til cirka en til halvanden liter sondeernæring per dag vil være passende for de fleste.Selvom man får ernæring igennem en sonde, udelukker det ikke, at man spiser og drikker ved siden af.

Hvad er det for en type ernæring man får gennem sonden?

Sondeernæring findes som standardprodukter, der indeholder alle næringsstoffer og kan dække de fleste patienters behov for protein, fedt, kulhydrat, vitaminer og mineraler. Sondeernæring findes også som specialprodukter, det vil sige med en speciel sammensætning af protein, fedtstofeller saltindhold. Specialprodukter bliver anvendt ved bestemte sygdomme, og hvis man har svært ved at optage næringsstoffer for eksempel på grund af for kort tarm eller sygdom i nyrer, lever eller bugspytkirtel. Sondeernæring fås typisk i poser eller plastbeholdere. Der er som regel en halv til en hel liter i hver beholder.

Hvor længe kan man få sondeernæring?

Sondeernæring kan gives i kortere eller længere tid fra dage, uger til måneder og gives i flere tilfælde livslangt. Det kan foregå på hospitalet, institution, plejehjem eller i eget hjem.

Hvilke gener og bivirkninger er der ved sondeernæring?

Der er som regel kun få bivirkninger til sondeernæring, men da enkelte af bivirkningerne kan være farlige, er det vigtigt, at man observerer den, der får sondeernæring.

Man kan få sår på huden ved næsefløjen, og der kan opstå gener og ubehag fra mundhule og svælg - for eksempel synkebesvær. Generne aftager som regel med tiden. Der kan også opstå risiko for infektioner, når man anvender sondeernæring. Det er derfor vigtigt med god hygejne, og man bør skifte ernæringssæt (slanger til ernæring) dagligt. Der kan opstå kvalme, mavekneb og diarré , når man giver ernæringen. Det skyldes ofte, at man giver ernæringen for hurtigt. Den farlige bivirkning er, at sondeernæring kan løbe tilbage fra mavesæk og i lungerne. Derfor er det vigtigt, at man enten sidder op eller løfter hovedgærdet på sengen, når man får sondeernæring. Desuden er det vigtigt, at sondens placering er kontrolleret af for eksempel en sygeplejerske.

Hvordan anlægger man en sonde?

Anlæggelse af en almindelig sonde foregår som regel på sygehuset og udføres af en sygeplejerske. Anlæggelse af en sonde sker normalt meget hurtigt, smertefrit og uden bedøvelse eller lignende. Skal der anlægges en sonde i mavesækken, foregår det også på sygehuset og udføres af en læge. Da der er risiko for komplikationer ved anlæggelse og brug af en sonde,er det altid en læge, der ordinerer sondeernæring.

Sonden som er af et blødt vævsvenligt materiale fugtes med lidt vand og føres via næseboret til svælget. Når sonden er i svælget er det vigtigt at afvente synkebevægelse, inden sonden føres videre til mavesækken. Som regel er det en fordel, at man samtidig drikker små slurke vand. Sonden føres langsomt og forsigtigt ned under disse synkebevægelser. Sonden kan sættes fast eller fikseres med et plaster til næseryg og kind.

Beliggenheden af sonden skal man kontrollere, når sonden er anlagt, men også hver gang – det vil sige daglig - man starter på ernæring. Beliggenheden kontrolleres som regel af en sygeplejerske. Dernæst kan man anvende sonden. Hvis man får ernæring med en sonde i mavesækken og selv sørger for at give ernæring, er det ikke altid nødvendigt, at sonden kontrolleres af en sygeplejerske.

Hvordan giver man ernæring via sonden?

Sondeernæring kan gives på forskellige måder afhængigt af, hvordan det tolereres, og hvor stor en mængde man skal have. Ernæringen gives i sonden, for eksempel med en sprøjte, over cirka 20 minutter, så det minder om et almindeligt måltid. Man kan også få ernæringen gennem længere tid, for eksempel om natten, via en ernæringspumpe, som man kan leje. Ernæringen gives altid tempereret, det vil sige ikke direkte fra køleskabet.

Sonden skylles med vand før og efter, man får sin ernæring, så sonden ikke stopper til, og man skal have lagt en ny. Der skal som regel også tilføres ekstra væske (vand), når man får ernæring med sonde, da 1 liter ernæring kun giver cirka 850 ml vand. Mængden af vand, der skal tilføres, kan drikkes eller gives i sonden med en sprøjte.

Hvordan sørger man for god hygiejne ved sondeernæring?

Det er vigtigt med god hygiejne, når man får ernæring med en sonde, da sondeernæringen kan blive fordærvet som almindelig mad. Man skal derfor altid vaske hænder, inden man rører ved posen med ernæring eller slanger og sprøjter til ernæring. Uåbnede poser med ernæring kan opbevares ved stuetemperatur, men ikke i direkte sollys. Poser, der er åbnede, skal opbevares med skruelåg i køleskab og kan holde sig i 24 timer efter åbning. Poser, der er koblet til et ernæringssæt, kan holde sig ved stuetemperatur i 24 timer. Kontrollér altid datoen på ernæringen, og anvend ikke ernæring, der er blevet for gammelt.

Kan man få tilskud til sondeernæring?

Under en indlæggelse får man dækket alle udgifter til sondeernæring. Efter udskrivelsen dækker den offentlige sygesikring 60 procent af udgifterne til sondeernæring. Tilskuddet gives, hvis lægen har ordineret sondeernæring på en grøn ernæringsrecept (en blanket), som gælder i seks måneder.

Tilbehør, for eksempel sprøjter, næseplastre, ernæringssæt (slange fra sonde til poser med ernæring), sonder, og eventuelt leje af en pumpe dækkes eventuelt af kommunen, men kan også skrives på den grønne recept (ernæringsrecepten), og er dermed også tilskudsberettiget. Om kommunen dækker udgifterne kan variere fra sted til sted.

Hvilke overvejelser bør man gøre sig i forbindelse med sondeernæring eller ernæring i den sidste tid?

Behandling af for eksempel en kræftsygdom hjælper desværre ikke alle, og sygdommen kan dermed føre til uhelbredelig sygdom og død. Mad og ernæring med sonde får her en anden betydning. Det kan for den døende føles paradoksalt at spise (symbol på liv), når man er uhelbredeligt syg (symbol på død). Familien vil måske alligevel insistere på, at deres nærmeste indtager mad og drikke eller får anlagt en sonde som et udtryk for at bevare et livshåb.

I den sidste del af livet er det derfor vigtigt, at den syge og dennes pårørende i samarbejde med læge og sygeplejerske drøfter, hvad der for den enkelte er den rigtige beslutning vedrørende ernæring og eventuelt anlæggelse af en sonde.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Der er stigende fokus og interesse for området med sondeernæring, både på sygehuse og hos de praktiserende læger, og der iværksættes ernæring med sonde hyppigere nu end for år tilbage. Der bliver udviklet nye præparater, og der bliver forsket indenfor området blandt andet med hensyn til, hvordan vi undgår bivirkninger ved sonde - for eksempel diarré.

Læs mere om ældre og underernæring

  • Ernæringstilskud til kosten ved underernæring og vægttab hos ældre

  • Kostråd til syge og småtspisende
    Forrige: Sikker i solen
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer