Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Sikker i solen

 
solbadning solfaktor solskoldning sol soldyrkning hudtype solbadning solforbrænding huden solskoldet solbader hudskader hudkræft

Omtrent hver tredje dansker har en sart hudtype med øget risiko for at blive skoldet i solen - og solskoldning øger risikoen for hudkræft. Læs om, hvad du skal kræve af din solcreme, for at den kan beskytte dig mod de solstråler, som giver liv til den vinterblege hud.

Kræft i huden er blevet den hyppigste kræftform i Danmark på grund af danskernes uhensigtsmæssige sol- og solarievaner. I dag lever mere end 100.000 danskere med kræft i huden, og tallet er i stadig stigning.

Det, vi alle har til fælles er, at vi bliver brune ved at opholde os i solen, fordi vores hud danner stoffet melanin. Det er det pigmentstof, der gør huden mørkere, og det kan betragtes som hudens egen solbeskyttelse. Det er derfor, nogle får farve hurtigere end andre - vi danner melanin med forskellig hastighed.

UV-stråler

Solens stråler indeholder to typer ultraviolette (UV) stråler, UVA og UVB. UVA-strålerne trænger ind i huden og farver den brun, mens UVB-stråler gør huden rød og giver solskoldning og soleksem. UVB-strålerne er dem der især giver risiko for hudkræft, mens UVA-strålerne ælder huden. Det er en god idé at følge UV-indexet, da det fortæller, hvornår du skal passe på i solen. Den dagsaktuelle prognose for solens UV-stråling beregnes af DMI, Danmarks Meteorologiske Institut. På DMI`s hjemmeside kan du også finde regionale UV-varsler.

UV-index:

  • Mindre end 3: Beskyttelse ikke nødvendig

  • Mellem 3-6 og 6-8: Beskyttelse nødvendig

  • Mellem 8-10 eller derover: Mere eller ekstra beskyttelse nødvendig

SPF (Solbeskytelsesfaktor)

Solbeskyttelsesfaktor (SPF-Sun Protector Factor) fortæller, hvor god solcremen er til at blokere for solens UVB-stråler. Faktor 15 stopper 93,3 procent af solens stråler og anbefales af blandt andet Kræftens Bekæmpelse som et godt valg. Solcreme med faktor 25 giver ikke en dobbelt så stor beskyttelse, men stopper dermed kun 96 procent af solens stråler.

Filter i cremen

Solcremerne på markedet virker forskelligt, når de beskytter os mod solens stråler. De har enten et kemisk eller et fysisk filter, men kan også have en blanding af de to typer. Det kemiske solfilter er nogle indholdsstoffer, der virker ved at trænge ind i huden og absorbere energien fra solstrålerne, så de ikke når ned i de nedre hudlag og laver skade. Det fysiske filter lægger sig derimod som en tynd hinde oven på huden og beskytter huden ved at blokere eller reflektere solens stråler. Den eneste fysiske filter, som er tilladt i Danmark er titandioxid (TiO2). For den optimale beskyttelse vil det være en fordel at vælge en solcreme, der beskytter både mod solens UVB og UVA stråler. Mange af de kemiske filtre er (potentielt) allergene, hormonforstyrrende eller skadelige for vandmiljøet. Herunder et stof, som er taget ud af solcremer i Danmark, men som forekommer i cremer i udlandet, nemlig 4-MBC (4-methylbenzylidenecamphor). Et andet stof, som kan forårsage allergi hos børn, er octocrylene. Octocrylene er lovligt at anvende og står ikke på nogle risiko- eller forbudslister fra EU eller danske myndigheder, men i Astma-Allergiforbundet er octocrylene udfaset af deklarationsordningen.

Vandfaste eller vandafvisende?

Når man gerne vil bade for at blive svalet af og samtidig beskytte sig mod solen, skal man sikre sig, at solcremen enten er vandafvisende eller vandfast. En vandfast solcreme (very water resistant) tåler, at man bader 4 x 20 minutter, uden at den bliver vasket af. Hvis solcremen er vandafvisende (water resistant), kan man bade 2 x 20 minutter, uden at den vaskes af. Det forudsætter imidlertid, at man ikke skal tørre sig med et håndklæde, men blot lufttørre. Hvis man opholder sig længere tid i vandet, eller hvis man sveder meget, vil en del af solfiltret i solcremen kunne fjernes fra huden, og cremen vil dermed være mindre effektiv. Derfor er det altid en god ide at smøre sig ind efter en dukkert.

Smør tykt på

Man skal ikke spare på cremen, når det gælder solbeskyttelse. En voksen skal bruge en håndfuld solcreme svarende til 30 - 40 gram, mens et barn skal bruge cirka 20 gram for at dække hele kroppen. Det har vist sig, at vi ofte kun bruger en tredjedel. Derfor er vi langt mindre beskyttede, end vi tror. Det er dog vigtigt, at man ikke bruger solcreme som en undskyldning for at være længe i solen. Vi skal smøre os ind ½ time før vi går ud i solen og med så meget solcreme, at huden er helt fedtet efter indsmøringen.

Kan vi bruge solcremen fra sidste år?

Ifølge bekendtgørelse om kosmetiske produkter §21. stk. 1-3 skal kosmetiske produkter som solcremer kun være mærket med holdbarhedsdato, hvis holdbarheden er mindre end 30 måneder. Datoen for holdbarhed skal stå med måned og år sammen med teksten: ”Anvendes bedst inden udgangen af..”. For produkter med holdbarhed over 30 måneder skal holdbarhedsdatoen - antal måneder (M) efter åbning - anføres i nærheden af det obligatoriske krukkesymbol. Dette gælder for produkter, hvis forringelser kan medføre en sundhedsrisiko for brugeren. Kan vi så bruge den solcreme, vi købte sidste år? Ikke med sikkerhed. Prøv at dufte til den og se på den. Lugter den dårligt eller skiller den, så er den enten fyldt med bakterier eller ødelagt på anden vis og bør derfor kasseres. Årsagen til, at produktet ikke holder så længe som angivet kan være, at det har opholdt sig mere i solen, end godt er. Solcremer og andre cremer opbevares bedst i skygge. Hvis holdbarheden er betinget af, at kunden opbevarer produktet på en særlig måde, eksempelvis under kølige forhold, skal det stå på produktet.

Gode råd:

  • Ophold dig ikke i solen mellem kl. 12 -15

  • Brug tøj, der beskytter nakke og krop og dækker til knæ og albuer. Brug hat, der dækker hoved og ører, samt skygger for ansigt og nakke

  • Brug solbriller, der giver god beskyttelse mod UV-stråling

  • Søg skygge, men vær opmærksom på, at man selv i skygge udsættes for stråling fra himlen. UV-strålingen kan desuden reflekteres fra vand, sand, beton og sne.

  • Brug solcreme af minimum faktor 15, der beskytter mod både UVA- og UVB-stråling

  • Brug rigelige mængder solcreme – én krop - én håndfuld. På særligt udsatte steder som skuldre, næse, læber og øreflipper er det en god ide at bruge en solstift med et højere faktortal

  • Smør dig ind 20-30 minutter før du går ud

  • Beskyt dig ekstra mod solen, hvis du er i behandling med medicin der kan give lys-overfølsomhed og hududslæt

  • Børn under 1 år bør ikke få sol direkte på huden, da de er følsomme overfor solskoldning.

Læs mere om SOL

  • Skru ned for solen – mellem kl. 12 - 15

  • Solen er sund - i små doser

  • Hedeslag og solstik

  • Soleksem og sommerbumser

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SOL
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer