Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Skoldkopper

 
skoldkopper børnesygdomme virus udslæt røde pletter rødt udslæt

'

Hvad er skoldkopper?

Skoldkopper smitter fra cirka tre dage før udslættet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne.

Sygdommen skyldes en virus, der kaldes varicella zoster-virus (VZV). Første gang man smittes med denne virus og har udbrud kaldes sygdommen skoldkopper. Virus bliver livslangt i kroppen og kan senere i livet give nye udbrud som da betegnes helvedsild.

Skoldkopper er en meget smitsom sygdom, der især rammer børn. Den giver anledning til et ofte kløende hududslæt med blærer. Forløbet er som regel godartet.

Hvorfor får man skoldkopper?

Man smittes med varicella zoster-virus. Smitten sker fra person til person, dels i form af direkte kontakt med de bristede skoldkoppeblærer og dels i form af luftbårne dråber, for eksempel ved nys eller hoste.

Smitte kan både ske fra en person med skoldkopper og fra en person med helvedesild.

Godt 95 procent af den voksne danske befolkning har haft skoldkopper som børn.

Hvornår smitter skoldkopper?

En person smitter fra cirka tre dage før udslættet bryder ud, til der er dannet sår på alle blærerne, hvilket tager cirka fire til seks dage. Der går cirka mellem 10 og 20 dage, fra man er smittet med skoldkopper, til sygdommen bryder ud.

Hvad er symptomerne på skoldkopper?

  • Udslæt, der som regel begynder på kroppen og i ansigtet. Siden kan det sprede sig til hårbund, arme og ben. Det kan også sprede sig til slimhinderne især i munden og på kønsorganerne.

  • Udslættet er tit kløende.

  • Udslættet begynder som små røde pletter, som i løbet af nogle timer udvikler sig til blærer. Efter en til to dage omdannes en blære til skorpe.

  • Der kan fremkomme nye blærer i tre til seks dage.

  • Antallet af blærer er meget forskelligt fra person til person.

  • Eventuelt feber.

  • Børn er tit kun let medtagede.

  • Voksne er sædvanligvis mere syge.

  • Op til sygdomsudbrud kan der være feber og sløjhed.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Diagnosen stilles udfra sygdomstegnene.

Hvordan behandles skoldkopper?

Behandlingen er hovedsagelig lindring af symptomer.

Kløen kan lindres som anført under ´gode råd´. Ligeledes findes der forskellige former for kløestillende medicin til udvortes brug, blandt andet zink liniment og lokalbedøvende stoffer. De lokalbedøvende midler fås både i håndkøb (gel eller salve) og på recept (spray). Kløestillende medicin giver nogle timers lindring. Ved anvendelse af lokalbedøvende stoffer skal man dog være opmærksom på, at det kan svie kortvarigt.

Ved udbrud af skoldkopper med så voldsom kløe, at barnets nattesøvn er fuldstændig spoleret, kan man eventuelt give et antihistamin. Antihistaminer er midler, der anvendes mod allergiske sygdomme, transportsyge og søvnløshed.

Ved alvorlige tilfælde af skoldkopper, det vil sige især hos personer med nedsat immunforsvar, kan man behandle med medicin, der virker specifikt mod virus.

Hvad kan man selv gøre?

Gode råd:

  • Undgå at kradse i blærerne på grund af risiko for betændelse.

  • Klip neglene helt korte eller brug handsker.

  • Vær omhyggelig med personlig hygiejne.

  • Kolde omslag kan lindre kløen.

  • Hold den syge i kølige omgivelser, da varme og sved kan udløse kløe.

  • Håndsprit til de øvrige i husstanden for at reducere smitten.

Hvilke komplikationer kan der opstå?

  • Der kan gå betændelse i blærerne med bakterier.

  • Man kan få øjenbetændelse eller lungebetændelse .

  • I meget sjældne tilfælde kan skoldkopper kompliceres med blandet andet hjernebetændelse (encephalitis) og hjertebetændelse (myocarditis).

Vaccination og forebyggelse

I sjældne tilfælde vil man vælge at vaccinere mod skoldkopper. Det kan for eksempel være inden en organtransplantation eller en kvinde i den fødedygtige alder, som ikke har haft infektionen tidligere.

Hvis vaccinen gives forebyggende indenfor tre døgn fra udsættelsen for smitte, vil cirka 95 procent være beskyttet. Man giver altid to doser, og anden dosis skal gives mindst seks uger efter den første.

I nogle lande indgår denne vaccination (Varilrix) som en fast del af børnevaccinationsprogrammet, men dette er ikke tilfældet for Danmark.

Graviditet:

I tilfælde hvor gravide, som ikke har haft skoldkopper, har været udsat for smitte, vil man i nogle tilfælde give en forebyggende behandling med specifikke antistoffer (Varizella Zoster Immunoglobulin). Det kan for eksempel være gravide som arbejder i børnehaver.

Grunden til man giver forebyggende behandling er, at nedsætte risikoen for komplikationer hos den gravide og for at nedsætte risikoen for fosterskade. Risikoen for fosterskade er cirka en til to procent før 20. graviditetesuge.

Helvedsild:

Hvis man har haft skoldkopper, kan der senere opstå helvedesild.

I 2014 blev der på det danske marked lanceret en vaccine mod helvedsild (Zostavax). Den er godkendt til personer over 50 år til forebyggelse af helvedsild og forebyggelse af de blivende nervesmerter man desværre af og til ser efter udbrud af helvedsild. Det er en relativ ny vaccine, og man kender således ikke med sikkerhed langtidseffekten, dog tyder det på at effekten aftager over tid, hvorfor ny vaccine kan blive aktuel.

Udsigt for fremtiden

Forløbet er normalt godartet, sygdommen varer i reglen mellem syv og ti dage hos børn og noget længere tid hos voksne. Ligeledes får voksne oftere komplikationer end børn, men komplikationer er sjældne.

Hvis man én gang har haft skoldkopper, er man blevet livsvarigt immun overfor sygdommen - man kan kun få skoldkopper en gang i livet. Dog kan der senere opstå helvedesild, da helvedesild skyldes den samme virus. Skoldkoppevirussen ligger i dvale i kroppen og kan blive reaktiveret, således at der opstår helvedesild.

Man ved ikke præcis hvorfor helvedesild pludselig opstår, men det kommer ofte ved nedsat immunforsvar. En person med helvedesild kan smitte en anden person, således at denne får skoldkopper.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer