Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Unge med skizofreni

 
ung med skizofreni unge skizofreni egen bolig hashmisbrug uddannelse fritid

Vi ved ikke præcist, hvor mange unge, der har skizofreni i Danmark, for ikke alle unge med skizofreni kommer i kontakt med behandlingssystemet.

På verdensplan er der gennemsnitligt ét nyt tilfælde per 10.000 indbyggere per år. Risikoen for at få skizofreni set over et helt menneskeliv er én procent.

Der er intet, der tyder på, at man med tiden vil finde en entydig årsag til skizofreni. Der er mange forskellige både genetiske, psykologiske og sociale faktorer, der spiller ind i forhold til udviklingen og forløbet af skizofreni. Hash kan for eksempel være en udløsende faktor for skizofrenien. Hash synes dog ikke i sig selv at kunne medføre udvikling af skizofreni. Men hash kan være den stress-faktor eller belastning, der får sygdommen til at udvikle sig.

Hvordan viser skizofreni sig hos unge?

Myter om skizofreni

Der er mange misforståelser om den psykiske sygdom skizofreni. Hvis man går ud på gaden og spørger tilfældige mennesker, om hvad de tænker, når de hører ordet skizofreni, kommer der ord som ”personlighedsspaltning”, ”farlig”, ”uforudsigelig” og ”kronisk sindssyg”.

Men det er vigtigt at slå fast, at man ikke er kronisk sindssyg, når man har skizofreni, og det er kun ganske få af de mellem 15.000 og 25.000 mennesker i Danmark, der lider af skizofreni, som er farlige eller uforudsigelige.

Skizofreni viser sig ofte ved den første psykose hos unge i alderen 18 – 25 år, og typisk lidt tidligere hos mænd end hos kvinder. Forud for den første psykose kan der være det, man kalder ”prodomal-symptomer”, som betyder, at man for eksempel har forstyrret tidsfornemmelse, uvirkelighedsfølelse, fremmedfølelse for eget udseende og egen krop, tendens til at føle andre kigger eller holder øje, tendens til at isolere sig socialt og en forkærlighed for at dyrke sin egen indre verden.

Når psykosen er en realitet, kan man have symptomer som tankeforstyrrelser, hallucinationer og måske er man paranoid. Tankeforstyrrelser viser sig ved, at man kan have oplevelsen af at tænke tanker med lyd på og måske kan man opleve, at andre kan høre, hvad man tænker. Nogle oplever at få fjernet deres tanker eller at få påført tanker udefra. Det beskrives også, at man kan opleve sine tanker udspredt til andre som for eksempel til nyhedsmedier eller til naboen. Disse symptomer kan være medvirkende til, at man trækker sig socialt og nødigt bevæger sig ud i det offentlige rum. For mange kan det være en hjælp at have musik i ørerne eller at benytte sig af andre afledningsstrategier, så det ikke er så generende at have oplevelsen af andres adgang til egne tanker.

Hallucinationerne viser sig oftest ved stemmer, der kommenterer og taler indbyrdes sammen. Nogle hører mange stemmer, andre hører kun én enkelt stemme. Der kan også være hallucinationer på syn, smag, lugt og berøring. Når man har oplevelsen af manglende kontrol over egen tanker eller er hallucineret på sine sanser, kan der ofte opstå forsøg på at forklare og forstå, og dette forsøg på forklaringer danner baggrund for dannelsen af vrangforestillinger. Man kan for eksempel få en overbevisning om, at naboen spionerer imod én, at nyhedsmedierne holder øje med, hvor man færdes, og hvad man tænker og siger, eller at nogen har implanteret et fremmed objekt ind i ens krop, som fremprovokerer de forskellige tankepåvirkninger og hallucinationer.

Læs mere i artiklen om 'Symptomer på skizofreni'

Hvordan får man et liv som ung til at fungere godt med skizofreni?

Tilknytning til behandler-team

Det er vigtigt at være tilknyttet et behandlerteam i psykiatrien, som kan hjælpe med støtte til uddannelse, job, bolig, familie og netværk. Når man lige har fået sin skizofreni-diagnose, kan man være meget i tvivl og usikker på sin fremtid. Her er det vigtigt at få etableret en god alliance til sin behandler i psykiatrien, som kan hjælpe med sygdomsindsigt og strategier til at mestre sin sygdom.

Langt de fleste steder i Danmark er der teams, som for eksempel OPUS, med behandlere, der har specialiseret sig indenfor unge med skizofreni. En vellykket behandling opnås bedst, hvis der er et godt samarbejde mellem den unge, behandlingssystemet og de pårørende. De pårørende er vigtigt samarbejdspartnere, og det er dem, som har det største kendskab til den unge. Jo mere de pårørende er inddraget i behandlingen, des bedre klarer den unge sig.

Læs mere i artiklen 'Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet'

Deltagelse i familiegrupper

Nogle psykiatriske afdelinger tilbyder deltagelse i flerfamiliegrupper. Her er de unge med skizofreni og deres familier samlet i grupper, hvor der arbejdes med redskaber til at løse hverdagens problemer. Der arbejdes med grundprincipper som ”respekter hinanden”, ”undgå at være kritisk over de ting, som den unge ikke magter”, ”negative symptomer betyder ikke, at man er doven eller sjusket”, ”giv tydelig opmuntring, støtte og positive kommentarer” og ”respekter at den unge er voksen og gerne selv vil klare så meget som muligt”.

Medicinsk behandling

Hvis man passer sin medicinske behandling er der for langt størstedelen af unge med skizofreni gode chancer for at være fri af psykose-symptomer. At være fri af tankeforstyrrelser, hallucinationer og paranoia gør det nemmere at være sammen med andre unge, at få kæreste og at danne nye venskaber. I det tilknyttede behandler-team arbejder man aktivt med social færdighedstræning, så det bliver nemmere at holde fast i sin vennekreds og få det sociale liv til at fungere.

Uddannelse og arbejde

Skizofreni-diagnosen er ikke en hindring for at tage uddannelse eller være i arbejde. Hvis man er velbehandlet medicinsk og psykosocialt, er der gode muligheder for at skræddersy en uddannelse eller beskæftigelse, der tager højde for den sårbarhed, der ligger i at have en skizofreni-diagnose. Her skal man huske, at et psykose- gennembrud sætter hjernen på hårdt arbejde, og det tager tid at komme sig igen. Man skal derfor gå langsomt frem, tage et skridt af gangen og ikke stille de samme krav til sig selv som der stilles til raske jævnaldrende.

Egen bolig

Mange unge med skizofreni klarer sig i egen bolig, eventuelt med hjælp fra en kommunal bostøtte. Andre unge med skizofreni bor i kommunens bofællesskaber for psykisk syge, hvor de har en eller flere kontaktpersoner tilknyttet. Ofte er der tale om genoptrænings-bofællesskaber, hvor man sammen med den unge arbejder på, at den unge lærer gode strategier til at klare sig i hverdagen med henblik på at flytte sammen med kæreste, venner eller at bo selv. Det er kun en ganske lille del af de unge med skizofreni, der kommer på mere langvarige institutioner og botilbud.

Hvad skal man som ung med skizofreni passe på med?

Mange unge med skizofreni har et misbrug af alkohol eller stoffer, især hash. Der er mange negative konsekvenser af misbruget i form af dårligere prognose, flere indlæggelser, flere psykosesymptomer og psykosociale problemer med dårlig økonomi og kriminalitet til følge. Behandler-teamet arbejder aktivt med at hjælpe den unge ud af et eventuelt misbrug. Mange gange er misbruget startet som en selvmedicinering, som en måde at dulme ubehagelige symptomer på, og når man er i en god medicinsk behandling mod sin skizofreni, er der slet ikke den samme trang til at misbruge længere.

Når man har skizofreni, er hjernen meget sårbar overfor misbrug, og den antipsykotiske medicin mister en stor del af sin virkning, hvis man samtidig misbruger. Dermed ikke sagt, at det er forbudt at drikke en øl eller to med vennerne lørdag aften. Det sociale liv er vigtigt, og det hører med til en ungdomskultur at gå i byen med vennerne. Det kan være et vigtigt sundhedstegn, at den unge igen har lyst til at komme ud med vennerne. Sammen med behandler eller kontaktperson kan der lægges forskellige strategier for, hvordan man finder en fornuftig balance, så der hele tiden er plads til at have et aktivt ungdomsliv, hvor man samtidig får taget særlige hensyn til skizofreni-diagnosen og hjernens sårbarhed.

Hvad er de vigtigste faktorer at være opmærksom på som ung for at leve et godt liv med skizofreni?

Tidlig opsporing, diagnosticering og behandling

Den egentlige sygdomsfase begynder, når de første psykotiske symptomer starter. Desværre går der for de fleste unge nogen tid, før de selv eller deres pårørende erkender, at der er brug for professionel hjælp.

I gennemsnit går der 1,5 – 2 år, inden unge med skizofreni kommer i behandling. Flere undersøgelser har vist, at jo længere tid, den unge har været uden behandling, desto længere tid tager det, efter at behandlingen er startet, inden den unge bliver fri af sine psykosesymptomer. I Norge har man været meget opmærksom på dette. Ved hjælp af radio og TV-spots, annoncer i nyhedsmedier, omdelte foldere osv, lykkedes det i en periode at nedsætte varigheden af ubehandlet psykose til nogle få uger.

I Danmark var der tidligere tradition for, at skizofreni først blev diagnosticeret efter mange års sygdom. Når patienterne fik stillet diagnosen, var de derfor allerede inde i kroniske forløb, hvor de havde mistet mange psykosociale funktioner. Sådan er det ikke længere. Vi ved, at tidlig diagnostik og behandling af skizofreni kan hindre svære følgestilstande herunder også misbrug. Tidligere var der ingen fastlagte behandlingsprogrammer for mennesker med skizofreni. I dag har vi tidlige behandler-teams, hvor unge med skizofreni får en fast kontaktperson, som støtter dem i det ambulante forløb, og som er tovholder i et behandlingstilbud, der omfatter medicin, psykoterapi, undervisning om skizofreni, netværksarbejde, flerfamiliegrupper og social færdighedstræning.

Forebyggelse af tilbagefald

Et vigtigt element i behandlingen er forebyggelse af psykose-tilbagefald. Den vigtigste årsag til tilbagefald er ophør med antipsykotisk medicin. 75 – 85 procent af unge med skizofreni får tilbagefald i løbet af 12 – 18 måneder efter et ikke anbefalet ophør med medicin.

På trods af en god antipsykotisk medicinsk behandling er det ikke ualmindeligt, at der kan komme større eller mindre tilbagefald eller forværring af de psykotiske symptomer, hvis den unge bliver udsat for belastende begivenheder. Det kan være start på et nyt arbejde eller anden beskæftigelse, brud med kæreste eller ny kæreste, flytninger, familiefester og meget andet. I den psykoterapeutiske og psykosociale del af behandlingen arbejder man på at mindske psykologiske og miljømæssige belastninger.

Tilbagefaldsforebyggelse består typisk i, at den unge sammen med sin behandler laver en liste over den unges tidlige tegn på tilbagefald og laver en liste med nyttige mestrings-strategier, som den unge kan anvende ved tidlige tegn på tilbagefald. Listen kan bestå af nyttige telefonnumre til familie og nære venner samt telefonnummer til behandleren, som kan vurdere, om behandlingen skal intensiveres. Mindre tegn på tilbagefald er forventelige, men jo tidligere man opdager disse og iværksætter modtræk, desto større er sandsynligheden for, at man kan undgå et egentligt tilbagefald til psykosen.

Læs mere i artiklen 'Tilbagefald i forbindelse med skizofreni'

Nemt medicin-indtag

Man arbejder desuden på at gøre den medicinske behandling så overskuelig og nem for den unge som muligt. Det kan man for eksempel gøre ved enten at få forskellige reminders om at huske at tage medicinen dagligt, doseringsæsker, at samle medicinen til én daglig dosering eller at lægge den om til depot medicin med injektioner hver 2 eller 4.uge.

Kendskab til sygdommen

Det er vigtigt, at en ung med skizofreni lærer sin egen sygdom at kende. Jo mere den unge selv kender til sygdommen, desto bedre bliver den unge med skizofreni til at passe på sig selv. Selvomsorg og gode mestrings-strategier betyder meget for den enkeltes livskvalitet og forløbet af sygdommen. Man kan have et rigtig godt liv som ung med skizofreni. Der er hjælp at hente i behandlingssystemet og i det kommunale regi, og for mange unge med skizofreni er der ikke den store forskel på det liv, de lever, sammenlignet med andre unge menneskers tilværelse i Danmark i dag.

Læs mere om SKIZOFRENI

  • Hvad er skizofreni?

  • Symptomer på skizofreni

  • Det typiske skizofreni-forløb

  • Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SKIZOFRENI
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer