Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Symptomer på skizofreni

 
symptomer skizofreni hallucinationer vrangforestillinger psykose forfølgelsesforestillinger adfærdsforstyrrelser passivitet depression angst

Personer, der lider af skizofreni , vil opleve en række symptomer. Men det er meget forskelligt fra person til person, hvor dominerende skizofreni-symptomerne er, og hvor hårdt den enkelte er ramt. Hallucinationer og vrangforestillinger vil dog ofte indgå i symptombilledet, men også social tilbagetrækning og inaktivitet er almindeligt.

De psykotiske symptomer

En psykose er en mental tilstand, hvor den syge enten oplever sanseoplevelser som andre ikke har (hallucinationer) eller fortolker omverdenen anderledes end andre (vrangforestillinger). Begge dele kan være til stede samtidigt og vil blive beskrevet mere indgående senere i denne artikel.

Det er forskelligt, hvor meget psykosen påvirker den enkelte. I nogle tilfælde præger psykosen alle aspekter af den syges opførsel og tænkning, i andre tilfælde er psykosens indflydelse mere begrænset, og den syge kan måske godt gennemføre aktiviteter som at gå på arbejde, følge et uddannelsesforløb eller købe ind og lave mad trods psykosen. Man kan sammenligne en psykose med en febertilstand, og ligesom feber kan udvikles af en lang række vidt forskellige grunde, kan en psykose også opstå på baggrund af forskellige forhold og ses som led i forskellige sygdomme.

De psykotiske symptomer kan inddeles i hallucinationer og vrangforestillinger. Dertil kommer også tanke- og adfærdsforstyrrelser og sjældnere forekommende bevægeforstyrrelser.

De negative symptomer

De såkaldt negative symptomer omfatter de symptomer, hvor der er tale om fraværet af en række normale funktioner. Disse symptomer er ofte de mest invaliderende og stigmatiserende symptomer, blandt andet fordi de fejlagtigt bliver tolket som udtryk for slaphed, uopdragenhed eller dovenskab.

De negative symptomer omfatter nedsat energi, nedsat initiativ, manglende engagement, affladning af følelseslivet, social tilbagetrækning, kontaktfattigdom og indsynken i sig selv. Mange patienter med skizofreni har ringe sociale færdigheder blandt andet på grund af de negative symptomer, og dette er ofte medvirkende til social isolation. De negative symptomer er svære at behandle og er ofte forbundet med en dårlig prognose.

Hvad er de hyppigste symptomer ved skizofreni?

Hallucinationer

Hallucinationer er defineret ved at være sanseindtryk uden sansemæssigt grundlag i virkeligheden. Hallucinationer kan optræde på alle fem sanser, men hørelseshallucinationer er de hyppigst forekommende ved skizofreni.

  • Hørelseshallucinationerkan have karakter af lyde for eksempel mumlen, susen, musik eller banken. Hørelseshallucinationer i form af stemmer lyder oftest som menneskestemmer, som dog kan være forvrængede. I de fleste tilfælde forveksler den skizofrene ikke stemmerne med virkelige stemmer. Der kan være tale om kendte eller ukendte stemmer, om enkelte ord eller længere sammenhængende sætninger. De kan være til stede kortvarigt eller mere eller mindre løbende. Stemmerne kan tale direkte til patienten og/eller omtale, kommentere eller diskutere patienten. Hvis stemmerne kommenterer den skizofrenes adfærd eller tanker, eller hvis den skizofrene oplever det som om stemmerne diskuterer med hinanden, bliver symptomet klassificeret som et førsterangssymptom, som anses for typisk for skizofreni. Stemmerne er oftest nedladende, kritiske eller skælder ud. Stemmerne kan også være opfordringer til selvskadende eller aggressive handlinger.

  • Hallucinationer på smags- og lugtesanser også en del af de typiske symptomer, og den syge kan for eksempel opleve, at der lugter indelukket, surt, råddent eller brændt. Der er næsten altid tale om lugtindtryk af ubehagelig, uønsket eller skræmmende karakter. En særlig afart af lugthallucinationer er, at den skizofrene selv oplever at udskille en kraftig og ubehagelig lugt.

  • Smagshallucinationerkan i nogle tilfælde være ledsaget af forfølgelsesforestillinger om forgiftning eller forestillinger om forrådnelse.

  • Synshallucinationerkan også forekomme i varierende grad. Det kan dreje sig om vage, midlertidige skygger i kanten af synsfeltet eller om indtryk af at se dyr (edderkopper er ikke sjældne), figurer, personer (ofte små) eller overnaturlige væsener.

  • Hallucinationer på følesansenkan være behagelige, men er oftere ubehagelige. Der kan være tale om ændrede oplevelser af forhold på huden, for eksempel kløe, ånde i nakken, væske der løber, eller der kan være tale om oplevelser af ændringer i kroppen, smerter, oplevelse af at organer eller kropsdele, der flytter sig, er ændrede, hensygnede eller sidder forkert. I mange tilfælde vil vrangforestillinger om kropslige forhold gøre sig gældende, og det er væsentligt at være opmærksom på, at at der kun er tale om hallucinationer på følesansen, hvis personen klart kan rapportere en sanseoplevelse.

Vrangforestillinger

Man definerer vrangforestillinger som usandsynlige og ukonventionelle forestillinger, der ikke deles af andre. Patienter har således ofte ikke indsigt i, at deres tænkning er en del af deres sygdom. Patienten kan være fuldt overbevist om vrangforestillingerne, men der kan også være en vis tvivl. Når vrangforestillingerne bleger af kan patienten opnå indsigt, og for eksempel indse at det ikke var realistisk at han eller hun følte sig forfulgt, eller forestillingerne kan træde i baggrunden og ikke spille så stor rolle i patientens tankeverden. Vrangforestillinger kan omhandle en mangfoldighed af emner. De hyppigste vrangforestillinger er:

  • Selvhenførende forestillingerom at være genstand for særlig opmærksomhed, for det meste af negativ karakter. Der kan være forestillinger om bagtalelse, rygtespredning, mobning, overvågning, aflytning og omtale i trykte og elektroniske medier. Forestillingerne kan også indebære en opfattelse af, at ting er lagt specielt tilrette med henblik på at fange patientens opmærksomhed eller lokke vedkommende i en fælde.

  • Forfølgelsesforestillinger:Ofte er forestillinger om at være genstand for særlig opmærksomhed tillige forbundet med forfølgelsesforestillinger om at være udsat for egentlig forfølgelse, komplotdannelse, genstand for mordforsøg og/eller andre forsøg på forvolde skade, såsom forgiftning eller tortur.

  • Storhedsforestillingerforekommer også ofte – for eksempel er det forestillinger om at være særligt udvalgt, at have særlige evner, som andre ikke besidder, og sjældnere forestillinger om at have en grandios identitet.

  • Urealistisk skyldbetonede forestillinger, forestillinger om død og undergangkan også forekomme, men de er ikke så almindelige ved psykoser i skizofrenispektret, hvorimod de ofte indgår som et element i en depressiv psykose.

  • Hypokondre vrangforestillingerer derimod mere almindelige og kan indgå både i en depressiv psykose og i psykoser i skizofrenispektret.

  • Forestillinger om, at kroppen eller kropsfunktioner har undergået en ændring, er også relativt almindelige. Der kan være tale om forestillinger om, at udseendet er ændret, om at være blevet ramt af en sygdom eller om, at dele af kroppen er forkert proportionerede, ikke fungerer som de skal eller ligefrem mangler. Der kan være forestillinger om, at organer har byttet plads, om at farlige stoffer, dyr eller andre uønskede elementer er trængt ind i kroppen. Beslægtet med dette er forestillinger om imaginær graviditet. Vrangforestillinger af seksuel karakter kan også optræde. Det kan være forestillinger om en indbildt seksuel relation eller seksuelt misbrug.

  • Forestillinger om at kunne læse andres tanker, eller at andre kan læse ens tankerer hyppige og er til stede, hvis der er tale om en overbevisning om, at den syges tanker bogstaveligt kan blive aflæst, eller at den syge er fuldstændig overbevist om, at han ved hvad andre tænker. Vrangforestillinger kan også være forestillinger om, at tankevirksomheden er lokaliseret specielle steder i hovedet, evt. ledsaget af taktile hallucinatoriske oplevelser af, at områder i hjernen føles spændte, kolde eller varme eller på anden måde ændrede.

Hvilke symptomer er mindre hyppige ved skizofreni?

Bevægelsesmæssige forstyrrelser

Til de psykotiske symptomer hører ogsåkatatone fænomener, som omfatter bevægelsesmæssige forstyrrelser. Disse optrådte tidligere i alvorligere grad og mere hyppigt end i dag. Dette skyldes muligvis at moderne behandling er mere effektiv. Der kunne for eksempel forekomme patienter, som stod fastfrosset i forvredne stillinger i meget lang tid. I moderne tid er de katatone symptomer mere sjældne og diskrete for eksempel i form af, at den skizofrenes bevægelser er diskret aparte, som for eksempel ved at gå på tæer, eller at have hævede øjenbryn hele tiden. Hos patienter med debuterende psykose er symptomerne formentligt sjældnere end blandt patienter med kronisk psykose.

Tanke- og adfærdsforstyrrelser

Der kan også optræde tanke- og adfærdsforstyrrelser i forbindelse med psykose.

Tankeforstyrrelserkommer til udtryk i patientens sproglige formuleringer og afspejler forstyrrelser i tænkningens form. I de mildeste former er tankeforstyrrelser meget diskrete, og det kan være svært sikkert at afgøre, om de er til stede. Det kan dreje sig om tendens til at fortabe sig i detaljer, eller lade tankerne køre ud ad et sidespor eller om en diskret anderledes brug af almindelige ord. Tankeforstyrrelser kan også vise sig ved vaghed i det sagte, omstændelighed og springende associationer. I svære tilfælde kan grammatikken være brudt op og sproget kan være fuldt af nydannede ord og utraditionel anvendelse af kendte ord.

Adfærdsforstyrrelserkan omfatte uforudsigelig, aggressiv og bizar adfærd. Adfærdsforstyrrelser er relativt sjældne og kan ved velbehandlet psykose i de fleste tilfælde undgås.

Nedsatte kognitive funktioner

Desuden er de kognitive funktioner nedsat hos de fleste patienter med psykoser i skizofrenispektret. De kognitive funktioner omfatter forstyrrelser af opmærksomhed, hukommelse, indlæringsevne og evne til planlægning og problemløsning. I mange tilfælde har de kognitive forstyrrelser været til stede længe før sygdommens øvrige symptomer viser sig. Dette har afgørende indflydelse på den unges evne til at klare sit daglige liv .

Hvornår bør man gå til lægen?

Hvis man oplever, at man ikke kan stole på sine sanseindtryk og for eksempel hører stemmer eller lyde, eller hvis man oplever sig forfulgt eller bagtalt, bør man henvende sig til sin læge.

Ofte er det dog de pårørende, der opfordrer patienten til at søge hjælp. Nogen søger hjælp første gang, de oplever symptomerne, mens andre først kommer, når symptomerne har varet i mange år. Hvis man kommer meget sent til lægen med sine symptomer kan det forværre og komplicere sygdomsforløbet. Man kan for ekseempel blive unødigt socialt isoleret og miste arbejde eller uddannelsesplads

Man kan ikke sige noget generelt, om hvilke symptomer der kommer først, men mange vil opleve, at der forud for de de psykotiske symptomer har været en periode med mindre specifikke symptomer som søvnbesvær , angst og depression .

Hvad er udsigten for fremtiden?

Behandlingen kan i de allerfleste tilfælde bedre eller fjerne de psykotiske symptomer. I nogle tilfælde forsvinder symptomerne helt, i andre tilfælde kan den medicinske behandling kun dæmpe symptomerne

Læs mere om SKIZOFRENI

  • Tilbagefald i forbindelse med skizofreni

  • Et godt liv med skizofreni

  • Unge med skizofreni

  • Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SKIZOFRENI
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer