Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Spørgeguide om skizofreni

 
skizofreni spørgsmål samtale med lægen

Denne spørgeguide kan du bruge, hvis du har fået diagnosen skizofreni . Guiden giver dig input til en række spørgsmål, du kan stille til din læge, så du kan forberede dig bedst muligt på det videre forløb.

En læge som har speciale i psykiske lidelser hedder en psykiater. Din praktiserende læge, kan naturligvis hjælpe med almene problemer og støtte, herunder den fortsatte medicinske behandling, men ændringer af symptomer og justeringer i behandlingen vil oftest blive foretaget af psykiateren.

I løbet af din behandling vil du tale med lægen (psykiateren) flere gange. Du vil således have mulighed for at stille dine mange forskellige spørgsmål i takt med, at de bliver relevante for dig. Det kan ikke forventes at alle nedenstående spørgsmål kan besvares på én gang. Desuden kan de forskellige spørgsmål blive relevante for dig på forskellige tidspunkter af dit forløb.

Forberedelse og samtalens forløb

  • Bestil tid hos lægen og forbered eventuelt lægen/ psykiateren på, at du ønsker tid til at stille en række spørgsmål.

  • Skriv dine spørgsmål ned på et stykke papir.

  • Kom i god tid, så du kan få ro på dig selv.

  • Fortæl lægen, hvad du selv tror og oplever om din tilstand. Fortæl først, hvad der bekymrer dig mest.

  • Bed om at få gentaget de vigtigste oplysninger, og skriv dem ned sammen med lægen, før du går hjem.

Spørgsmål

Generelt om skizofreni

  • Hvad er skizofreni?

  • Hvordan og hvorfor er sygdommen opstået? (arv, miljø, traumer, misbrug, andre sygdomme)

  • Er der følgesygdomme forbundet med skizofreni?

Symptomer

  • Er det normalt at høre stemmer?

  • Kan man se på mig, at jeg er skizofren?

  • Kan jeg være skizofren, selvom jeg ikke føler mig syg?

  • Kan jeg være skizofren, hvis jeg ikke oplever mig selv som to forskellige personer?

Undersøgelser

  • Hvem stiller diagnosen skizofreni?

  • Skal jeg være indlagt under undersøgelserne?

  • Hvilke undersøgelser skal jeg igennem?

  • Skal der tages blodprøver, evt. hvilke?

  • Skal jeg have lavet en neuropsykologisk testning?

  • Kan man se skizofreni på en hjernescanning (MR scanning), og skal jeg scannes?

  • Er der risici ved nogle af undersøgelserne, som jeg bør være opmærksom på?

  • Hvad forventer lægen, at undersøgelserne viser?

Behandling (medicinsk, terapeutisk samt bivirkninger)

  • Hvordan virker antipsykotisk medicin?

  • Bliver jeg rask af medicinen?

  • Hvor længe skal jeg tage medicinen?

  • Hvilke bivirkninger er der til medicinen?

  • Hvad er ’depot-behandling’, og er der fordele ved dette frem for tabletbehandling?

  • Kan der komme senfølger af medicinen?

  • Kan jeg blive afhængig af medicinen?

  • Påvirker medicinen mit sexliv?

  • Skal jeg tage medicin, eller har samtaleterapi samme effekt?

  • Hvilke former for samtaleterapi hjælper?

  • Hvor længe og hvor ofte skal jeg gå i samtaleterapi?

Forløb

  • Kan jeg få symptomer igen, selvom jeg tager min medicin og følger alle råd?

  • Skal jeg gå til kontrol?

  • Kan jeg blive rask igen?

Efter behandling

  • Skal jeg blot leve som før eller skal jeg tage særlige forholdsregler?

  • Er der tegn skal jeg særlig holde øje med, hvis sygdommen kommer igen?

Det ’nye liv’ med en diagnose

  • Kan jeg få et normalt liv?

  • Kan jeg gennemføre en uddannelse?

  • Kan jeg passe et arbejde?

  • Kan jeg få familie og børn?

  • Hvad med rygning?

  • Hvad med alkohol?

  • Hvad med hash eller andre stoffer?

  • Hjælper motion?

  • Hvor meget skal jeg fortælle mine pårørende om min sygdom?

Mere information

  • Hvor skal jeg søge om hjælp ved pludselig forværring i symptomerne?

  • Hvor får jeg oplysninger om de økonomiske og praktiske muligheder for hjælp?

  • Findes der en patientforening?

  • Hvor kan mine pårørende søge information om skizofreni?

Læs mere om SKIZOFRENI

  • Symptomer på skizofreni

  • Et godt liv med skizofreni

  • Det typiske skizofreni-forløb

  • Pårørende bør inddrages i behandlingsforløbet

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SKIZOFRENI
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer