Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Det typiske skizofreniforløb

 
skizofreni forløb regler og rettigheder

Når man henvender sig hos sin praktiserende læge med mistanke om en psykiatrisk lidelse vil lægen starte med at udspørge om, hvordan sygdommen er startet, og hvilke symptomer man oplever lige nu.

Drejer symptomerne sig for eksempel om hallucinationer eller vrangforestillinger vil der for lægen være tegn på, at der kan være tale om skizofreni . Lægen vil derfor fokusere på at spørge ind til symptomerne. Hallucinationer kan optræde på alle fem sanser, men som oftest er hørehallucinationer. Det andet hyppige symptom ved skizofreni er vrangforestillinger, som kommer til udtryk ved, at man har forestillinger om at være særligt udvalgt, forfulgt og generet af andre eller bagtalt eller citeret af andre eller i medierne. Derudover kan det dreje sig om symptomer så som inaktivitet og social tilbagetrækning. Lægen vil også spørge til andre symptomer som angst og depression.

Hvis lægen vurdere, at der kan være tale om skizofreni, vil han ofte henvise til behandling i særlige tilbud for unge med debuterende psykose (OPUS-teams). Disse behandlingstilbud findes nu i alle regioner i Danmark. Behandlingstilbuddet omfatter mulighed for tilknytning til en fast kontaktperson i et to- eller tre-årigt forløb, mulighed for inddragelse af familien og tilbud om at deltage i forskellige gruppeaktiviteter.

Hvis der ikke er et OPUS –team i området kan lægen henvise til behandling i et distriktspsykiatrisk center, hvor man kan få samtaler med en læge blive tilknyttet en kontaktperson.

  • Undersøgelser: Den praktiserende læge vil basere sine undersøgelser udelukkende ved at samtale med patienten.

2: Henvisning til psykiater

Hvis patienten har symptomer, der giver mistanke om skizofreni, vil en henvisning til en psykiater altid være relevant. Henviser lægen enten til OPUS eller til psykiater, er OPUS, hvis muligt, første valg. Aldersgrænserne for at benytte OPLUS varierer lidt i regionerne, men 18-30 eller 35 er det mest almindelige

Hvis symptomerne er voldsomme, og patienten er meget forpint af dem, er det muligt for lægen at henvise direkte til indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Symptomerne kan være så ubehagelige, at patienten har svært ved at klare dagligdagen, og der kan også være symptomer, som kan være vanskelig for omgivelserne at håndtere, så som uforudsigelig adfærd eller selvmordsfare . I de tilfælde kan det være nødvendigt at pårørende prøver at hjælpe den syge med at få hjælp. I alvorlige tilfælde kan indlæggelse blive nødvendigt via egen læge, lægevagt eller psykiatrisk skadestue

  • Ventetid: Ventetiderne på OPUS behandling varierer. Mange steder er der ikke nogen væsentlig ventetid, men i København er der for øjeblikket op til et års ventetid.

3: Udredning

For at kunne stille diagnosen vil psykiateren spørge grundigt ind til forløbet og de aktuelle symptomer. Psykiateren vil således systematisk spørge ind til en lang række symptomer, og der kan derfor være tale om en eller flere samtaler hos psykiateren, inden diagnosen stilles.

Patienten skal ikke altid indlægges. Cirka halvdelen af alle med debuterende skizofreni starter med at få ambulant behandling, og nogle klarer sig helt uden indlæggelse.

I løbet af de første lægesamtaler skal man gennemgå et systematisk diagnostisk interview, det vil sige en samtale hvor lægen systematisk udspørger om symptomer ved brug af en spørgeguide.

  • Ventetid: Diagnosen kan oftest stilles i løbet af de første samtaler, men der kan være tvivlstilfælde, hvor det tager længere tid

4: Diagnose

Psykiateren kan ofte stille diagnosen efter en eller et par samtaler, men der kan være tilfælde, hvor der kan være tvivl om diagnosen i flere år. Det sker specielt, hvis der også forekommer stemningsmæssige symptomer (mani eller depression), eller hvis der er et samtidigt misbrug, der gør det vanskeligt at afgøre, om symptomerne er forårsaget af misbruget.

Man anbefaler desuden, at der bliver gennemført en psykologisk testning af kognitive funktioner. Det er en test, der undersøger indlæringsevne, hukommelsesfunktioner (både ord og billeder) og planlægningsevne. Man anbefaler, at alle som skal fungere i arbejde eller uddannelse testes, men det er ikke alle steder, der har tilstrækkelig kapacitet til at teste alle.

  • Ventetid: Et par uger

5: Behandling

Medicinsk behandling

Det er målet med den medicinske behandling at finde det præparat og den dosis, der virker bedst og med færrest bivirkninger hos den enkelte. De forskellige præparater har stort set samme antipsykotiske effekt, men forskellige bivirkningsprofiler. Og da man ikke på forhånd kan afgøre, hvilket præparat, der vil have den største effekt hos den enkelte, vil man vælge præparat efter bivirkningsprofilen. Hvis præparatet ikke har tilstrækkelig effekt indenfor 4-6 uger, må man prøve med et andet præparat. Det er en hyppig fejl i behandlingen at være for utålmodig efter effekt og derfor gribe til præparatskift, inden man har afprøvet det første præparat i tilstrækkelig lang tid.

  • Ventetider:Den medicinske behandling kan oftest starte allerede efter den første eller et par samtaler hos psykiateren.

Støttende samtaler og praktisk hjælp

Den medicinske behandling kan med fordel blive fulgt op med støttende samtaler, mest optimalt hos en kontaktperson som kan være en sygeplejerske, ergoterapeut, psykolog eller socialrådgiver, der har mulighed for at hjælpe med at finde løsninger på eventuelle belastende faktorer i dagligdagen.

Mange har, udover symptomerne, en række mere praktiske problemer, som har tårnet sig op, fordi patienten ikke har haft overskud til at gøre noget ved dem. Derfor kan det være en stor hjælp at få støtte til at løse nogle af de vanskeligheder, der kan virke helt uoverskuelige. Det kan være økonomiske problemer eller problemer i forhold til arbejde og uddannelse. I nogle tilfælde kan det også dreje sig om vanskeligheder med at passe boligen.

Inddragelse af familien i behandlingsforløbet

Det er en rigtig god idé at inddrage familien så tidligt i forløbet som muligt. Familien kan bidrage med at belyse sygdomsforløbet, og kan desuden være en støtte i bearbejdningen af den information, som patienten modtager hos psykiateren og kontaktpersonen. Desuden kan det være en stor hjælp for de pårørende at få svar på spørgsmål, der har betydning i dagligdagen. Det er dog den diagnosticerede selv, det bestemmer, om familien skal inddrages.

Psykosociale tilbud

Psykosociale tilbud bør være en fast del af behandling, men det er meget individuelt, hvor meget behandling den enkelte har brug for. Det kan være tilbud om psykologsamtaler, deltagelse i grupper der fokuserer på arbejdsmarkedtilknytning eller kost og fysisk aktivitet. Man drøfter sammen med kontaktpersonen, hvilke tilbud der vil være relevante.

  • Ventetid:Der kan være ventetid på deltagelse i grupper op til et halvt år

Andre behandlingstilbud

Mere specifikke terapeutiske behandlingstilbud kan også være relevante. Det kan dreje sig om træning af sociale færdigheder, selvtillidstræning, deltagelse i behandlingstilbud med kognitiv adfærdsterapi eller træning af kognitive funktioner. Der kan også være tale om fysiske aktivitetstilbud.

  • Ventetid:Der kan være op til et halvt års ventetid på disse tilbud

6: Det fortsatte forløb

I forløbet efter diagnosen er stillet, og behandlingen er sat i gang, er det godt at have en hyppig kontakt med sin kontaktperson. Det er en fordel, hvis kontaktpersonen indgår i et tværfagligt team, hvor er også er en psykiater. Dette er for eksempel tilfældet med OPUS –teams.

Typisk vil der være ugentlig kontakt mellem den diagnosticerede og kontaktpersonen, og i starten vil der også være brug for et par samtaler med psykiateren for at vurdere opstarten af medicinen samt kontrol af virkninger og bivirkninger. Der vil ofte være behov for regulering af medicinen undervejs. Der kan for eksempel være tale om justering af dosis eller om skift til et andet præparat, hvis virkningen af det anvendte præparat ikke er god nok, eller hvis bivirkningerne er generende.

  • Ventetid: Der er ingen ventetid på at blive tilknyttet en kontaktperson.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Opfølgningsundersøgelser tyder på, at langtidsprognosen ved længerevarende psykoser i det skizofrene spektrum kan illustreres med følgende fordeling:

  • 20 procent klarer sig selv i egen bolig, går på arbejde, har ikke symptomer og klarer sig uden hospitalsindlæggelser

  • 35 procent har ikke psykosesymptomer, men kan have problemer enten med negative symptomer, lavt socialt funktionsniveau eller er ude af stand til at klare et arbejde.

  • 30 procent har psykosesymptomer, men klarer sig uden at være langvarigt indlagt eller på institution

  • 15 procent har vedvarende behov for enten hospitalsindlæggelser eller ophold på institution, hvor der er god personaledækning

Skizofreni er således en alvorlig sygdom med en meget stor variation af sygdomsgrad og forløb. Enhver patient med skizofreni har imidlertid en livslang betydelig risiko for psykotiske gennembrud, men for de fleste er der gode muligheder for at få symptomerne under kontrol.

Læs mere om SKIZOFRENI

  • Spørgeguide til lægen omkring skizofreni

  • Tilbagefald i forbindelse med skizofreni

  • Et godt liv med skizofreni

  • Symptomer på skizofreni

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM SKIZOFRENI
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer