Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Skinnebenssår (ulcus cruris)

 
skinnebenssår

Et skinnebenssår er et sår, der typisk sidder i 'gamacheområdet', det vil sige omkring anklerne eller lidt op ad skinnebenet. Et skinnebenssår kan udvikles spontant, det vil sige, at det kan opstå uden nogen kendt årsag. Men det kan også opstå efter slag eller stød mod benet, hvorefter såret ikke vil hele, fordi der er sygdom i kredsløbet. Såret er ofte smertefuldt, dette er dog meget varierende fra person til person.

Hvis ikke man finder ud af, hvorfor såret er opstået og eventuelt kan behandles, er der stor risiko for vedvarende eller tilbagevendende sår. Behandlingen består i en komprimerende forbinding eller støttestrømpe. Denne behandling kan suppleres med forskellige sårmidler. Hvis bensåret skyldes forstyrrelser i kredsløbet, kan dette behandles hos mange. Denne behandling består dels i en operation for åreknuder eller operation for åreforkalkning i benene: enten den såkaldte ballonbehandling eller en bypass-operation.

Hvor hyppig er skinnebenssår?

Skinnebenssår rammer omkring 3-5.000 nye danskere årligt. Omkring en til to procent af alle danskere har denne sygdom, det vil sige op mod 100.000 personer. Sygdommen er hyppigere, jo ældre man bliver.

Hvorfor får man skinnebenssår?

Mange mennesker får skinnebenssår, uden at man kender årsagen. Men hos flertallet skyldes det sygdomme i dårligt fungerende vener, det vil sige de årer der fører blodet tilbage til hjertet. Det kan enten være i form af åreknuder eller dårlige dybe vene, som skyldes følger efter blodprop i de dybe vener. .

Nogle personer med skinnebenssår har tillige åreforkalkning i benene, hvilket vil forværre tilstanden. De fleste personer, der udvikler skinnebenssår, har hævede ben. Det er derfor vigtigt, at forebygge hævede ben.

Hvordan føles skinnebenssår?

Det er meget forskelligt fra person til person, om man har smerter ved skinnebenssår. Nogen vil have behov for smertestillende medicin, medens andre ikke har nogen smerter af betydning. Man har desuden gener forbundet med det at have et længerevarende sår i form af sårskift, gennemsivning af forbindingen og eventuelt ud på tøjet. Der kan gå betændelse i såret, selvom det kun sjældent sker ved åbne sår. Endelig er et skinnebenssår for mange også et kosmetisk problem.

Hvad er faresignalerne?

Hvis man har åreknuder, skal man være opmærksom på om huden ændres sig omkring anklerne eller forneden på skinnebenet. Langvarig hævelse eller værre, hudforandringer såsom mørkfarvning og fortykning i dette område er alvorlige faresignaler. Hvis man har disse symptomer, bør man søge læge.

Hvad kan man gøre selv?

Hvis man har åreknuder , bør man ved ovennævnte faresignaler blive undersøgt af en speciallæge. Det kan enten være en karkirurg eller anden speciallæge med kendskab til åreknudesygdomme. Har man åreknuder med tendens til hævelse af benet og eventuelt skinnebenssår, er det en god ide at anvende støttestrømper. Hvis man sidder ned, skal man undgå at sidde med benene nedad alt for længe ad gangen.

Det gælder om at bruge den såkaldte venepumpe. Venepumpen består af læggens og fodens muskler, der pumper blodet tilbage til hjertet når man går. Hvis man for eksempel arbejder på kontor, er det en god ide at rejse sig med jævne mellemrum og gå lidt rundt. Har man stående arbejde og tegn til skinnebenssår, må man overveje, om man kan skifte arbejdsstilling eller i værste fald skifte arbejde. Hvis man er overvægtig og har skinnebenssår, vil et vægttab være gavnligt for sårhelingen.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Lægen kan som regel stille diagnosen klinisk. Det vil sige, ved at se benet og skinnebenssåret og ved at udspørge om sygdomsforløbet. Lægen bør altid supplere sin undersøgelse med en vurdering af kredsløbet, fordi der eventuelt kan udføres en operation som kan afhjælpe eller løse problemet.

Undersøgelse for åreknuder kan ske hos en specialist i karkirurgi eller på sygehuset. Man bør også få udført en ultralydskanning af benet, for at se på funktionen af venerne. Der bør også undersøges for åreforkalkning. Denne undersøgelse består i en simpel blodtryksmåling på benet. Denne kan udføres af speciallægen selv, på et laboratorium eller på et sygehus. Nogle praktiserende læger udfører også blodtryksmåling på benet.

Gode råd om motion og kost

Overvægt er ikke gavnligt for helingen af skinnebenssår. Varieret sund kost med det rette vitamin- og mineraltilskud er vigtigt, hvis man lider af en sygdom. Motion heler ikke skinnebenssår, men stående arbejde uden bevægelse er meget uhensigtsmæssigt. Man kan selv forebygge skinnebenssår ved at bruge venepumpen.

Hvordan behandles skinnebenssår?

Der er forskellige former for behandling af skinnebenssår:

  • Støttestrømpe: Den vigtigste behandling af langvarige skinnebenssår er brug af støttestrømpe eller komprimerende forbinding, specielt når underbenet er hævet. Støttestrømper kan købes hos en bandagist, der også tager mål til disse. Før brug af stramme støttestrømper bør det sikres, at man ikke har betydende åreforkalkning. Støttestrømperne anvendes hovedsaligt om dagen og skal tages på med samme man står op om morgenen. Hvis skinnebenssåret skyldes dårlige dybe vener, bør støttestrømperne anvendes på livstid.

  • Medicin: Der er ingen medicin der specifikt kan hele skinnebenssår. Hvis der er tegn til betændelse i såret, kan det være nødvendigt at behandle med antibiotika. Inden man begynder på antibiotisk behandling, skal man have undersøgt, hvilken bakterietype det drejer sig om. Vanddrivende medicin hjælper som regel ikke, men kan været gavnlig hos nogen, specielt personer med hævede ben og hjertesygdom.

  • Operation: Hvis der er en årsag til skinnebenssåret, der kan behandles kirurgisk, skal dette selvfølgelig gøres så hurtigt som muligt. For eksempel skal åreknuder behandles med operation, hvis dette skønnes gavnligt af speciallægen. Har man nedsat blodforsyning i benet, skal denne ophæves, hvis det er muligt. Dette sker enten ved ballonbehandling eller bypass operation, afhængig af hvor åreforkalkningen sidder, og hvor udbredt den er.

  • Sårplejeprodukter: Der findes en række sårplejeprodukter, som skal placeres på eller omkring såret. Disse produkter har muligvis en gavnlig effekt på sårhelingen. Brug af disse produkter bør baseres på rådgivning fra sårkyndig sygeplejerske eller læge, da forkert brug eventuelt kan forværre situationen, eller blot være spild af penge. Ingen af disse sårplejeprodukter kan dog erstatte mulig behandling af kredsløbslidelse (operation for åreknuder eller åreforkalkning).

Udsigt for fremtiden?

Skinnebenssår er ofte kroniske eller tilbagevendende. Imidlertid har 70 procent af mennesker med skinnebenssår en lidelse i kredsløbet. Denne lidelse kan hos mange behandles med operation, som ofte kan have en helbredende effekt på skinnebenssåret og specielt at sørger for, at såret ikke kommer igen. Det er derfor meget vigtigt at blive undersøgt for kredsløbssygdomme.

Læs mere om HJERTE OG BLOD

  • Åreforsnævring i benene (vindueskiggersyge)

  • Åreforsnævring

  • Dyb årebetændelse (blodprop i benet)

  • Fod- og bensår

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM HJERTE OG BLOD
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer