Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

De første kriser i ægteskabet - ofte efter fødslen af det første barn

 
ægteskab krise seksualitet parforhold børn kærlighed forelskelse skilsmisse

Allerede i de første år af ægteskabet kan der opstå alvorlige kriser. Det gælder naturligvis også, selvom man ikke har papir på sit forhold. De følelsesmæssige vanskeligheder har intet at gøre med vielsesattesten.

Når den stormende forelskelse har lagt sig, og man er kommet ind i dagligdagens smulte vande, er den næste fase at finde ud af, om kærligheden kan bære igennem hverdagens trivielle, praktiske gøremål.

Uligheden mellem parterne er kommet frem i lyset, og det kan opleves som farligt at være følelsesmæssigt nær et fremmed menneske.

Det kan skabe angst at afsløre, hvem man er. Måske lever man ikke op til den andens forventninger. Det kan også være, at den anden skuffer ens forventninger.

Når forelskelsen bliver til irritation

Jeg spørger ofte par, som henvender sig med ægteskabelige problemer: "Hvorfor forelskede du dig i ham?" "Hvorfor forelskede du dig i hende?" Baggrunden for spørgsmålet er, at der som regel har været mange valgmuligheder, så hvorfor netop denne ene? Det sker, at det der har tændt forelskelsen lige netop er det, man ikke kan holde ud, når hverdagen skal fungere. "Han var dengang så glad og optimistisk, han tog ingenting alvorligt; livet så ud som en leg," sagde en klient til mig - men nu syntes hun bare, at han var ansvarsløs. "Hun var altid så smuk og velsoigneret og hendes tøj bar præg af god og raffineret smag." Efter to års samliv var han rasende over, at hun brugte timer foran spejlet og i tøjforretninger - det rene tidsspilde.

De ofte voldsomme reaktioner, der udløser skænderier, kan også skyldes, at alle fantasierne, troldene og spøgelserne fra barndommen og ungdommen dukker op, fordi man følelsesmæssigt knyttes så stærkt til et andet menneske. Så stærkt har man måske kun været knyttet til sin mor eller far i barneårene. Angsten for nederlag og skuffelser, måske dramatiske situationer, som man har oplevet, men fortrængt, dukker op.

Samarbejde og kompromisser

Når man skal tilpasse sig hinanden, uden at ens egen identitet bliver truet eller frataget en, kan man ikke undgå at skulle træffe valg og indgå kompromiser. Alt eller intet kan meget let og hurtigt føre til et samlivs ophør. Det gælder her om at samarbejde og lytte til sine egne og den andens følelser og behov og lære at turde sige klart ja og nej.

"Hvis vores forhold skal være på denne måde, kan vi ligeså godt gå hver til sit først som sidst." Denne trussel kan få den anden til at bøje sig, men hvad er prisen for at løse konflikter på denne måde?

Den måde, hvorpå kriserne og konflikterne i starten af ægteskaber løses og gennemarbejdes, er fundamentet for, hvordan ægteskabets senere kriser vil blive løst.

Billedet af det fuldkomne par, to mennesker, der er som skabt for hinanden, er drøm og ikke virkelighed.

Vigtigt at udvikle sig sammen

Det nyforlovede par - i deres enestående mangel af interesse for andre end hinanden - som sidder der i sofaen og fletter fingre og hele tiden må røre ved hinanden og drikke af hinandens glas, kan få en enlig til at føle sig svimmel af deres lykke. De øvrige par siger ikke noget. De tænker måske: "Herregud, lad dem bare, det varer såmænd ikke så længe. De holder antageligt ikke hinanden i hænderne om et par år; undtagen ved særligt højtidelige lejligheder, og de holder nok også snart op med at kysse hinanden - i hvert fald mens andre ser på det."

Det hører sig ikke til, at par offentligt viser deres hengivenhed for hinanden.

Hvis parterne er meget unge, når de indleder et samliv eller et ægteskab, er der stor risiko for, at de vokser fra hinanden; især hvis den ene er under uddannelse. På uddannelsesstederne overstiger skilsmisserne 50 procent per år, hvilket er naturligt, da viden ofte ændrer livsholdninger og værdinormer.

Hvis ens ægtefælle i disse år går hjemme for at passe et barn eller har et helt andet erhverv, og vedkommende derfor ikke udsættes for de samme påvirkninger, er der en ret stor risiko for, at parterne langsomt glider fra hinanden - med mindre de virkelig gør en indsats for, at de begge udvikles.

Trusler mod samlivet

Trange boligforhold og økonomiske vanskeligheder, for ikke at tale om arbejdsløshed, er trusler mod samlivet. Det frygtes, at piger der i dag går ud af skolen og ikke får en uddannelse eller et arbejde, kaster sig ind i ægteskabet som en redningsplanke - så kan de da bruges til noget. Endelig har det til alle tider været sådan, at nogle gifter sig for at komme væk fra deres forældre.

Det er en kæmpe omvæltning i tilværelsen at blive forældre. Fantasien kan slet ikke slå til, når man skal forstille sig et liv som forældre. At man kan blive så træt, føle sig så bundet i ansvaret over for det lille, hjælpeløse væsen, ligger helt udenfor de flestes forestillingsverden. De urealistiske, romantiske forventninger om det yndige, dunede og duftende væsen, der ligger der i liften, glad og smilende, svarer ikke til virkeligheden. Manglende nattesøvn, et hylende, savlende barn, som helst skal bæres omkring hele tiden - og som lugter fælt et minut efter, at det er blevet skiftet, det er nærmere realiteterne. Ét er det, der står i blade og bøger om de yndige børn - noget ganske andet er de praktiske, opslidende prøvelser i hverdagen.

"Og jeg, som havde glædet mig sådan til den dreng, og nu vi har fået ham, føler jeg nærmest, at han er i vejen, og jeg er helt jaloux på ham, fordi min kone tager sig meget mere af ham end af mig", sagde en nybagt far til mig (og jeg har hørt adskillige fædre udtrykke det samme). "Jeg føler mig nærmest fejet over i en krog. Hvis jeg vil hjælpe med den lille, siger min kone: "Nej, nej, nu skal jeg". Vi har det ikke godt med hinanden mere, og hun vil ikke gå i seng med mig - ikke en gang dét kan jeg bruges til. Forleden dag gik det hele op i en spids. Jeg kom hjem fra arbejde, og dér sad hun i sengen og ammede og tudede, Der så ud, og der stank af snavsede bleer. Jeg spurgte, hvad hun havde lavet. Hun blev så rasende, at hun smækkede en våd ble i hovedet på mig. Jeg skred. Da jeg kom tilbage, skreg hun, at jeg havde drukket, og at jeg svigtede hende. Jeg havde fået et par bajere. Nu er hun taget hjem til sin mor med drengen. Hendes mor er også alene, så nu kan de to rigtigt hygge sig".

Situationen er typisk, hvis faderen ikke magter at tilpasse sig sin faderrolle og begynder at konkurrere med barnet om moderens kærlighed. Han kan blive barnlig og krævende, fordi han føler sig svigtet, hvad han også let kan blive i denne situation, hvis han ikke er voksen og moden. Moderen får -i stedet for støtte fra sin mand - endnu et barn, og da hun selv føler sig skrøbelig og utilstrækkelig, reagerer hun aggressivt og fjendtligt, og manden føler sig endnu mere tilsidesat. Hun har måske også haft arbejde uden for hjemmet, før de fik barnet, og isolationen føles kvælende. Hun kan føle sig misundelig på ham, der oplever verden på arbejdspladsen.

Hun forhindrer måske ubevidst hans kontakt med barnet, og han opgiver at få det nære forhold til sit barn, som han havde håbet på, og overlader hende hele ansvaret.

I denne krise er det altafgørende, at ægtefællerne får talt ud og finder deres nye roller. Konen, som både hustru og mor, og manden som både ægtemand og far.

Seksuelle problemer kan også udløse kriser

Der kan også komme seksuelle problemer. Moderen er optaget af barnet og er træt på grund af den evige uro og natteroderiet, og måske har hun ikke lyst til at gå i seng med sin mand, mens hun ammer. Dette er noget, jordemødre og læger ofte forsømmer at fortælle kvinden, når hun efter fødslen spørger, hvornår hun må gå i seng med sin mand. Der svares, at det kan hun roligt gøre efter et par uger, men at hun bedst selv vil kunne afgøre det.

At hun måske hører til den gruppe kvinder, der ikke har lyst til manden, mens amningen står på, er der ingen, der fortæller hende. Måske går hun alligevel i seng med sin mand, på trods af manglende lyst, "for det var jo synd at lade ham vente længere, han havde glædet sig sådan, til jeg kom hjem til ham igen", sagde en ung mor til mig.

Men ofte kan en begyndende frigiditet spores tilbage til det første barns fødsel. "Vores seksualliv gik næsten i stå, da vi havde fået den første", sagde en ægtemand, som ønskede skilsmisse efter syv års ægteskab, hvor han havde været sin kone utro adskillige gange.

Mange kvinder føler, at de er unormale, fordi de har det sådan, og mange mænd tror, at de har fået sig et særligt skvattet eksemplar af kvindekønnet, fordi netop deres kone altid er træt og uoplagt. I så tilfælde burde de hurtigst muligt henvende sig til en gynækolog og få ordentlig oplysning om sammenhængen for at sikre, at de ikke kommer længere og længere fra hinanden, og at manden nærmest presses ind i utroskab.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer