Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Rygeophør - derfor bør du stoppe

 
rygestop rygeophør rygning

Der er et utal af gode sundhedsmæssige grunde til at holde op med at ryge både for dig selv, men også for dine nærmeste.

I tiden efter rygestop er der hurtige resultater

  • 20 minutter: Blodtryk og puls bliver normale, så blodcirkulationen og dermed iltningen af vævene bliver bedre.

  • 8 timer: Konditionen er forbedret.

  • 24 timer: Risikoen for at få en blodprop er allerede formindsket.

  • 48 timer: Kulilten i blodet er væk. Lugte- og smagssans begynder at blive normal.

  • 4 uger: Hoste og åndenød forsvinder. Lungerne er bedre til at bekæmpe infektioner.

  • 1 år: Risikoen for at få hjertesygdomme er halveret.

  • 5 år: Risikoen for at få en hjerte-kar-sygdom er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.

  • 10 år: Risikoen for lungekræft er faldet med 50 procent.

  • 15 år: Risikoen for at få lungekræft er næsten den samme som for dem, der aldrig har røget.

Kilde: Geriatric (Amerikansk tidsskrift) 1993, Helbredsfordele ved rygeophør. Tobaksskaderådet. 1996.

Får jeg det bedre?

  • Vejrtrækningen forbedres og eventuel hoste forsvinder.

  • Smags- og lugtesansen vil forbedres.

  • Dit hjerte vil belastes mindre.

  • Risikoen for kræft og blodpropper falder.

  • Du får selvtillid ved at vise, at du kan bryde en dårlig vane.

  • Du sparer penge.

Hvordan kan rygning påvirke mit og mine nærmestes helbred?

Rygerlunger (kronisk bronkitis, emfysem og KOL): Sygdommen rammer flere tusinde danskere hvert år og viser sig først ved hoste og opspyt af slim. Den kommer gradvist og viser sig ved et langsomt tab af lungefunktion. Sygdommen starter typisk i 35 - 45 års alderen. Senere tilkommer stakåndethed, efterhånden som lungefunktionen nedsættes, og gentagne hospitalsindlæggelser på grund af akutte forværringer. Slutstadiet er en særdeles pinefuld død på grund af langsom kvælning.

Kræft: Kræftrisikoen er generelt højere hos rygere end hos ikke-rygere. Nogle kræftformer forekommer næsten kun hos rygere. Det gælder lungekræft , strubekræft og kræft i mundhulen. Men også andre kræftformer forekommer hyppigere hos rygere end hos ikke-rygere. Det gælder halskræft, spiserørskræft , kræft i nyrerne , bugspytkirtlen , livmoderhalsen og blæren . Holder du op med at ryge, går der cirka 15 år, før risikoen for at få lungekræft er lige så lille som hos en aldrig-ryger.

Åreforkalkning: Åreforkalkning, der ligesom rygerlunger må betegnes som en folkesygdom, forekommer i langt overvejende grad hos rygere. Symptomgivende åreforkalkning i hjertet, som kan føre til en blodprop, ses således hovedsagligt hos rygere. Således er ni ud af ti, som får foretaget en by-pass operation i hjertet rygere. Også åreforkalkning i hjernen, som kan give lammelser, ses hyppigere hos rygere. Åreforkalkning i benene, som kan medføre koldbrand og amputation, forekommer oftest hos rygere. Hvis man holder op med at ryge, er der en væsentlig større chance for at overleve sygdommen. En svensk undersøgelse viser således, at hvis man har åreforkalkning i benene, reduceres risikoen for at dø af åreforkalkning fra omkring 40 procent til omkring fem procent i løbet af ti år, blot ved at holde op med at ryge.

Graviditet. Chancen for at blive gravid nedsættes mærkbart ved rygning. Rygning påvirker fosteret og nedsætter fødselsvægten. Sandsynligvis fordi barnet gennem hele graviditeten får mindre ilt end hos ikke-rygende gravide. Efter fødslen øges risikoen for sygdom hos barnet markant. Børn af rygende forældre får således langt hyppigere mellemørebetændelse og astmatisk bronkitis.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer