Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Lad ikke ferien blive ødelagt af sygdom

 
Ferie diare forebyggelse malaria vaccination syge børn hygiejne rejseforsikring medicin pillepas opkast Malaria gul feber japansk hjernehindebetændelse myggestik smitsom leverbetændelse

Det er ærgerligt at få en dejlig ferie ødelagt af sygdom, men man kan heldigvis selv gøre meget for at undgå sygdom under fremmede himmelstrøg. Nyt & Sundt har talt med overlæge og infektionsmediciner Axel Lerche om, hvad man selv kan gøre for at forebygge sygdom på ferien.

Hvor skal rejsen gå hen? Skal I tage på safari, dase under palmerne på en caribisk strand, eller skal I hellere rejse til en lille græsk ø og gå i bjergene? Det kan være svært at beslutte sig, når familien skal vælge rejsemål, for der er så mange eksotiske og spændende destinationer, men har man børn, er det en god idé at tage hensyn til deres alder, før man vælger. Det er nemlig ikke alle steder, der egner sig til små børn, mener Axel Lerche, der er overlæge og infektionsmediciner på Rejseklinikken og medlem af Dansk Selskab for Rejsemedicin.

- Overvejer man for eksempel safari, er det en god idé at undersøge, om der er malaria der, hvor man vil hen. Forebyggende malariamedicin fås kun i tabletform, og børn under 7-8 år kan have svært ved at sluge piller. Virkningen af malariapillerne nedsættes desuden betragteligt, hvis man ikke tager den daglige dosis regelmæssigt. Der er høj malariarisiko i de centrale dele af Afrika syd for Sahara og nord for Zimbabwe samt i Amazonas og i dele af Caribien. På Rejseklinikkens hjemmeside og
Statens Serum Instituts hjemmeside kan man se, hvor malariarisikoen er stor. Her kan man også undersøge, hvilke lande der er risikable at rejse til, når det gælder sygdom, og hvad der kræves af vaccinationer, siger Axel Lerche, der anbefaler, at man kontakter sin læge eller vaccinationsklinik i god tid inden afrejse – helst mindst seks uger før, så der er tid til at give de nødvendige vacciner og være sikker på, at de virker, før man rejser.

Sundhedstilstand og hygiejne

Når man skal vælge rejsemål, er det en god idé at se på sine børns helbredstilstand. Har man børn, der er allergikere, har kroniske sygdomme eller for eksempel har tendens til mellemørebetændelse?

Har man sarte børn, der let bliver syge? Så er det måske ikke nogen god idé at vælge en badeferie på et tidspunkt af året, hvor man kan risikere kølige temperaturer eller swimmingpools, hvor risikoen for sygdomsfremkaldende infektioner kan være betragtelig. Vælger man omvendt en meget varm destination, er der risiko for solskoldning, hedeslag, eller at børnene bliver dehydrerede, sidstnævnte risiko er særlig stor hvis de får feber og diarré. Jo yngre børn er, desto lettere bliver de dehydrerede.

Dårlig hygiejne og tæt kontakt med lokalbefolkningen øger generelt set risikoen for sygdom på rejsen. Længden på rejsen spiller også ind – man kan for eksempel lettere klare sig uden sygdom 14 dage i Sydthailand under civiliserede forhold end 14 dage, hvor man bor primitivt blandt de lokale uden god hygiejne. Rejser man gennem et dansk rejsebureau, er man sikret, at hotellerne holder en vis hygiejnisk standard. Men vælger man at rejse fra sted til sted uden at have bestilt overnatning hjemmefra, kan man både være heldig og uheldig.

- Hvis man hjemmefra selv vælger hotel på internettet, er der også en vis sikkerhed for, at man får et hotel med nogenlunde hygiejniske forhold, fordi hotelejerne har haft råd til at ofre udgifterne til at figurere på nettet. Når man som børnefamilie bestiller en rejse, er det altid klogt at opgradere standarden på hotellet, siger Axel Lerche. Men selvom hotellet findes på nettet, er det selvfølgelig ingen garanti for kvaliteten. Nogle gange fremstår et hotel i meget finere stand, end det reelt er tilfældet.

Rejseforsikringer

Axel Lerche anbefaler, at man før afrejsen tegner en rejseforsikring, så man kan få dækket udgifterne ved sygdom og behov for hjemtransport. Undersøg om forsikringen også dækker hjemtransport for resten af familien, så I kan komme hjem med det syge familiemedlem.

Vælg et af de større velrenommerede internationale rejseforsikringsselskaber, der også har en alarmservice, så I kan komme til at tale med lægelig konsulent, der kan jeres sprog. Nogle forsikringsselskaber har nordisk talende læger, som kan henvise jer til behandling på en klinik eller et hospital i nærheden med acceptabel standard.

Mange tænker ikke over, at man kan få problemer med at få forsikringen til at dække, hvis man ikke har søgt forhåndsgodkendelse ved helbredsproblemer. - Hvis jeres barn for eksempel har hyppige mellemørebetændelser eller har været indlagt med lungebetændelse, fået dræn eller lignende før afrejsen, kan man risikere, at forsikringen ikke dækker, hvis barnet får problemer på rejsen, der har med den tidligere sygdom at gøre. I skal derfor sikre jer en forhåndsgodkendelse ved at oplyse om sygdommen, når I køber forsikringen, siger Axel Lerche.

Medicin på rejsen

Selvom emballage fylder i en kuffert, så lad være med at tage medicin ud af emballagen. Det er vigtigt, at en læge eller andet sundhedspersonale i udlandet kan forstå, hvad din medicin indeholder, hvis du skulle få brug for lægehjælp.

Hvis du skal til et Schengen-land, kan du få udstedt en medicinattest - det såkaldte pillepas. Pillepasset er dokumentation for, at den medicin, du har med på rejsen, kun er til eget brug. Du kan få lavet et pillepas på apoteket – husk at tage din medicin og dit pas med hen på apoteket, når du skal have udstedt pillepasset.

I visse tilfælde kan man også bruge pillepasset i lande uden for Schengenlandene, men så skal det pågældende lands ambassade sige god for pillepasset som dokumentation for medbragt medicin.

I øvrige tilfælde skal du før afrejse sørge for at få en udtalelse på engelsk fra din læge om, at du medbringer medicin med en lægelig begrundelse ”medical reasons” (medicinske grunde).

Der kræves kun pillepas til medicin, der indeholder sløvende eller euforiserende stoffer. Det kan for eksempel være sovemedicin, stærke smertestilende midler, der indeholder morfin og beroligende midler. På www.apoteket.dk kan du se, hvilke produkter det er relevant for.

- Bruger du medicin, så sørg for at have det med både i kufferten og i din håndbagage. Så er du dækket ind, hvis kufferten forsvinder undervejs, siger Axel Lerche.

Skab rum til uforudsete ting

Når man rejser med børn, skal man indstille sig på, at børn både kan blive køresyge, luftsyge og søsyge. Sørg derfor for at lave et rejseprogram, der ikke er for stramt, men levner tid og rum til, at børnene kan komme sig. Trykændringer – som for eksempel kan opstå ved flyrejser eller bjergkørsel – kan genere helt små børn, hvor egentlig transportsyge hyppigere ses hos større børn fra 12års alderen. Ved transportsyge hos børn kan man bruge tabletter, mikstur eller plastre. Til børn over 10 år anbefaler Axel Lerche, at man bruger plastre, som virker i op til 72 timer. Disse plastre, der kun fås på recept, kan ligesom piller mod transportsyge have den bivirkning, at man bliver svimmel og tør i munden.

Diarré

Diarré og opkast er det hyppigste, når det gælder sygdom under ferie, mens malaria og smitsom leverbetændelse er langt sjældnere, men til gengæld mere alvorligt. Rejser man en måned til Østen, eller i det hele taget til tropiske eller subtropiske områder, er der omkring 50 procents risiko for, at man vil opleve rejsediarré . Det drejer sig både om salmonellainfektioner, campylobacterinfektioner og E. coli-infektioner, som vi kender fra Danmark. Men det kan også være hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, tyfus, paratyfus, giardiasis og amøebiasis. Mange af disse infektioner viser sig først med diarré.

Undgå derfor at drikke postevand, men drik kun vand fra flasker, der er forseglede. Det kan ofte være svært at se, om man får serveret vand fra hanen, især hvis man beder om kildevand, som man får serveret med skruelåg.

- Hvis man skal være rimelig sikker på at få rent vand, så bed om vand med kulsyre, så I kan se, om vandet bruser, når flasken åbnes. Bed tjeneren åbne flasken ved bordet og sig, at I ikke ønsker isterninger i jeres glas, for de er ofte lavet af postevand. Det er for sent at fjerne isterningerne, når de først er kommet ned i vandet, siger Axel Lerche. Disse råd gælder uanset, hvor man rejser i verden uden for Norden.

- Uanset hvor I rejser, så drik aldrig af et vandløb. Selvom vandet i en lille rislende bæk ser nok så rent ud, kan du aldrig vide, hvor det kommer fra. Der kan være et latrin, der løber ned til den lille bæk. Sørg for at have rigeligt med flaskevand med, når I er på tur, især hvis det er varmt. Hedeslag forekommer nemlig hyppigt på rejser til varme lande, fordi man ikke får væske nok, siger Axel Lerche.

Spis med fornuft

Spis kun grøntsager og frugt, du selv har skrællet, eller som er kogt. Undgå salat, der er skyllet i postevand. Vær forsigtig med buffeter, for maden står ofte i timevis og kan give bakterier, som danner giftstoffer med diaré og opkastninger som følge.

- Vær også påpasselig med at spise sushi eller rå skaldyr som østers og muslinger. I varme lande kan fisk ikke holde sig ret længe uden at rådne og blive vært for fluer, der lægger æg og giver infektioner i form af maveforgiftninger. Nogle bakterier danner giftstoffer, som er årsag til, man bliver syg blot få timer efter at have spist, mens der ved andre bakterier, som for eksempel salmonellabakterier, ofte går mellem en til tre dage, før de formerer sig og resulterer i diarré og opkast, siger Axel Lerche.

Man kan undre sig over, at man ikke bare kan spise og drikke det samme, som lokalbefolkningen, for de kan jo tåle det. Men det skyldes, at deres kroppe er vant til at håndtere andre bakterier end vores. - Når vi rejser under fremmede himmelstrøg er vi nødt til at være forsigtige med, hvad vi drikker og spiser, fordi vi ikke er blevet hærdede til at kunne tåle det, de indfødte kan tåle. Vores tarmsystem har ikke opbygget den samme modstandskraft over for bakterier, siger Axel Lerche.

Vask hænder

En anden forholdsregel, når det gælder diarré, er at vaske hænder før hvert måltid og gerne flere gange i løbet af dagen og især efter toiletbesøg. Smittefaren er stor der, hvor der opholder sig mange mennesker, så køb spritservietter til at desinficere hænder med, og brug dem under rejsen. Hvis du køber en spray med sprit, så sørg for, at den er lille nok til at komme med i håndbagagen på flyet.

Søg læge

Diarré varer som regel fra 12 til 36 timer, men hvis det varer længere, bør man søge læge. Det bør man også gøre, hvis man opdager blod i sin afføring eller slet ikke kan holde væske i sig. Små børn med opkast og diarré har større risiko for at dehydrere og dyshydrere (tabe salte), og det kan derfor være en god idé at købe Resorb- tabletter eller Revolyt-pulver for at opretholde salt og mineralbalancen, hvis barnet får diarré eller opkast. Disse produkter indeholder blandt andet salt, sukker og kalium som også hjælper til at genoprette væskebalancen, når der er tabt væske ved for eksempel diarré. Tabletterne eller pulveret blandes i købevand. Alternativt kan man selv fremstille en lignende drik ved at komme en halv teske salt og 3 spiseskeer sukker i en liter kogt vand. Bliver små børn sløve og meget slappe, skal man ikke tøve med at få fat i en læge, eventuelt ved at ringe til alarmcentralen hos sit forsikringsselskab.

Insekter og parasitter

Malaria, gul feber, japansk hjernehindebetændelse, Vestnil feber og filariasis (elefantiasis) smitter via myggestik. Man kan vaccinere mod gul feber og japansk hjernehindebetændelse, men ikke mod de andre sygdomme. I Asien og Caribien samt dele af Sydamerika er der risiko for Dengue feber, som også overføres via myg. Desværre findes der endnu ikke en vaccine mod Dengue feber. Sygdommen starter to til otte dage, efter at man er blevet stukket, med muskelsmerter og influenzalignende symptomer. Symptomerne på Dengue feber og malaria minder meget om hinanden, da begge kan give høj feber. Der optræder jævnligt epidemier med Dengue feber i Indien, Thailand, Burma og Malaysia.

For at forhindre smitte skal man forsøge at undgå myggestik ved at dække huden til med tøj og smøre sig med insektafvisende midler både på tøjet og de bare hudområder som hænder, fødder, hals og ansigt. Myg stikker mest i tiden mellem solnedgang og solopgang, så om natten bør man enten opholde sig i lukkede rum med aircondition eller sætte insektnet op for vinduer og døre.

Man kan også forebygge malaria ved at tage malariapiller. Om man bør tage malariapiller eller ej afhænger blandt andet af, hvor man skal hen, hvor lang tid man skal opholde sig i området, og måden man rejser på,

Et andet plagsomt insekt er sandfluen, der bider og giver et kløende stik, som man kradser i med risiko for infektion. Sandfluen findes i 80 lande, blandt andet Sydøstasien, Mellemøsten, Afrika og Latinamerika, og kan give sandfluefeber (leishmaniasis) med vægttab, træthed, blodmangel, let feber, forstørret milt og lever. Sygdommen forebygges på samme måde som ved myggestik.

Hvis man bader i forurenet vand, kan man få plettyfus-infektioner, der er bakterieinfektioner, som overføres via dyr som for eksempel rotter, der opholder sig i vandet. Man kan dog også få bakterieinfektioner via lopper og lus med høj feber og udslæt, der kan udvikle sår. Disse infektioner kan behandles med antibiotika.

Hjemrejse

Hvis en af jer bliver syg i udlandet, og I ønsker at rejse hjem, er det en god idé at tjekke både med forsikringsselskabets læge og med flyselskabet, om det kan lade sig gøre. Flypersonalet kan nemlig selv bestemme, om de vil have dig med, når du er syg.

Hvis man bliver syg med feber, efter man er kommet hjem fra rejse, er det vigtigt at kontakte sin læge og fortælle, hvor og hvornår man har været ude at rejse. Nogle sygdomme viser sig nemlig først adskillige dage efter, man er blevet udsat for smitte, som for eksempel malaria, hvor der går mindst syv dage, fra man bliver smittet, til man får symptomer på sygdommen.

Fakta

Lav dit eget rejseapotek

Husk at medbringe et lille rejseapotek, når familien skal på ferie. Her får I tips til de vigtigste ting:

  • Febernedsættende medicin i flydende form eller som sugetabletter. Stikpiller eller flydende paracetamol til de mindste børn.
  • Husk termometer.
  • Næsespray ved stoppede næser under forkølelse eller for at undgå propper i ørerne under flyveturen.

  • Midler mod transportsyge, hvis barnet for eksempel let bliver køresyg, luftsyg eller søsyg.

  • Plaster og desinficerende middel.

  • Solbeskyttelse. Vandfast solcreme med høj faktor (mindst faktor 15), som påføres hver 4.-6. time og efter badning. Småbørn, der ikke kan kravle eller gå, bør undgå direkte sol. Medbring solhat, hvidt og let bomuldstøj samt parasol til de mindste. Undgå middagssolen fra kl. 12-15.

  • Myggebalsam.

  • Lokalbedøvende salve eller opløsning med Lidocain kan både bruges ved insektstik og solforbrænding.

  • Tabletter med mælkesyreproducerende bakterier, som kan tygges af små børn.

  • Får dit barn diarré eller opkastninger, kan det få brug for væskeerstatning (for eksempel Revolyt eller Resorb, som fåes i håndkøb på apoteket).

  • Husk jeres sygesikringskort ved rejse inden for EU.

  • Opbevar dit lille rejseapotek i håndbagagen under transport, så risikerer I ikke, at vigtig medicin ligger i en kuffert, der bliver forsinket eller forsvinder. Tjek dog først reglerne omkring håndbagage på fly.

Kilde: Axel Lerche

Her kan du søge efter hoteller og læse anmeldelser fra gæster: Tripadvisor .

Læs mere om REJSESYGDOMME

  • Jetlag

  • Hvor meget sol kan jeg tåle?

  • Før du rejser

  • Rejseapoteket

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

  • Hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer