Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Skum, creme og stikpiller til kvinder

 
sæddræbende skum sæddræbende creme prævention stikpiller og prævention forebyggende af graviditet anticonception

Blandt de mere usikre midler til prævention for kvinder regnes de kemiske midler. De findes i mange forskellige former: stikpiller til skeden, skumtabletter, skum på spraydåse, gelé eller creme i tube med indføringsrør til skeden. Alle indeholder sæddræbende stoffer.

Desuden er disse aktive stoffer til en vis grad bakterie- og virusdræbende, hvilket måske kan medvirke til nedsættelse af risikoen for seksuelt overførte sygdomme.

Midlerne fås i håndkøb på apoteket.

Hvilke skal man være opmærksom på?

Ligesom når du bruger kondom eller pessar , skal de kemiske midler være lige ved hånden og indføres i skeden umiddelbart før samleje. Virkningen er nemlig ret kortvarig. Det vil sige 30 til 60 minutter. Fortsætter I det seksuelle samvær, eller er I slet ikke kommet i gang endnu, når der er gået en time, skal en ny portion af midlet eller en ny stikpille op i skeden først.

Hvordan bruges disse midler?

De kemiske midler skal helt op i toppen af skeden for at give størst mulig sikkerhed. Nogle midler virker efter bare tre minutter, mens andre først virker, når der er gået et kvarter.

En udførlig brugsanvisning om placering og forholdsregler følger altid med. Læs den grundigt og i god tid, inden du skal bruge midlet første gang. Hold eventuelt en generalprøve før premieren. Måske er det en god idé at være sammen om det, så det ikke er noget, der skal ske helt febrilsk og med ryggen til, i mørke eller under tæpper og dyner.

Det er altså afgørende vigtigt, at de kemiske midler anvendes korrekt, ellers svigter de i forvejen usikre midler let.

Hvem er disse midler mest egnede til?

De kemiske midler er måske bedst egnede for kvinder, for hvem en graviditet ikke vil være den helt store katastrofe. Eller de kan anvendes som en ekstra sikkerhed i kombination med andre metoder som kondom eller pessar. Hvis du har brug for helt sikker svangerskabsforebyggelse, kan du ikke nøjes med et af kemiske midler. Hvis du ikke har brug for prævention til daglig, men kun en gang imellem skal beskytte dig mod såvel graviditet som seksuelt overførte sygdomme, er en kombination af brug af kondom og kemisk middel en mulighed.

Det er for både mænd og kvinder en god ide at medbringe begge præventionsmidler til særligt festlige lejligheder og for eksempel på ferie, hvor man kan blive fristet over evne.

Læs mere om PRÆVENTION

  • Afbrudt samleje

  • Temperaturmetoden

  • Sterilisation af kvinden

  • Hvilken prævention er sikrest?

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM PRÆVENTION
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer