Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Lindrende behandling af prostatakræft

 
prostatakræft behandling prostata kræft prostatacancer cancer lindrende behandling

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Klaus Brasso om den seneste udvikling inden for prostatakræft. LÆS HER

Blærehalskirtlen (prostata) er en kirtel, som kun manden har. Kirtlen er beliggende rundt om mandens urinrør lige nedenfor urinblæren og er normalt på størrelse med en kastanje. Prostata er primært opbygget af kirtelceller, bindevæv og muskelceller. Kirtelcellerne danner en væske, som ved udløsning blandes med sæden fra testiklerne. Kræft i prostata udgår stort set altid fra kirtelcellerne.

Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger af flere forhold.

Hvordan afgøres behandlingstypen?

Hvordan man skal behandle en mand med kræft i prostata afhænger af flere forhold. Hvis kræften er lokaliseret til prostata eller lige netop vokset udenfor prostata, kan man behandle med helbredende sigte, det vil sige, at man ønsker at fjerne alle kræftceller. Hvis kræften har bredt sig meget udenfor prostata, eller kræften har spredt sig til andre organer eller knogler (metastaser), kan man behandle for at lindre eller mildne sygdommen, men ikke for at helbrede patienten for kræft.

Det kan desuden være svært at beslutte, hvordan man skal behandle den enkelte, fordi sygdommen udvikler sig meget langsomt, og fordi den hos mange viser sig i en sen alder. På den anden side ved man også, at sygdommen kan bliver meget aggressiv og sprede sig. Man kan ikke med sikkerhed forudsige hvilke patienter, der vil få en aggressiv sygdom.

Herudover har patientens alder på diagnosetidspunktet betydning for den behandling, man vælger. En patient vil som udgangspunkt kun have en fordel af helbredende behandling, hvis han har en ”forventet restlevetid” på 10 til 15 år. Man kan ikke sætte en fast aldersgrænse, for hvornår man ikke længere bør behandle med helbredende sigte, da det afhænger at mandens øvrige helbredstilstand. Men det er dog sjældent, at man hos en mand over 73 år vil skønne, at fordelene ved helbredende behandling opvejer ulemperne ved behandlingen.

Hvilke lindrende behandlinger for prostatakræft findes der?

Hos patienter med prostatakræft, hvor helbredende behandling ikke kommer på tale, findes der behandlinger, der har til formål at hæmme sygdomsudviklingen og/eller at mindske symptomer på sygdommen.

Cellerne i prostata - også kræftceller - er afhængige af mandlige kønshormoner, kaldet androgener – primært testosteron . Hvis man ikke har androgener, vil prostatacellerne (og kræftcellerne) ikke kunne udvikle sig – og en del af cellerne går til grunde. Ved at hæmme kønshormonernes påvirkning af prostata kan man derfor, i hvert fald for en tid, hæmme udviklingen af kræftceller i prostata, samt i de organer som kræften eventuelt har spredt sig til. Der findes flere måder at gøre dette på.

Ved kastration hæmmer man dannelsen af mandligt kønshormon. Behandlingen kan foretages kirurgisk ved at bortoperere det hormondannende væv i begge testikler. Det kan også gøres medicinsk ved at påvirke de overordnede systemer, der styrer hormondannelsen. Dette sker ved en indsprøjtning, som enten gives hver måned, hver tredje måned eller hvert halve år, alt efter hvilken medicintype man vælger. Metoderne anses for at være lige effektive, og hvilken, man anvender, afhænger af den enkelte mand. Nogle mænd vil opleve det som et stort indgreb at få fjernet testiklerne kirurgisk. Kapslen omkring testiklen bevares dog, således at der fortsat er en vis fylde, hvor testiklerne tidligere sad. Andre mænd vil ikke være interesseret i at skulle have indsprøjtninger jævnligt. Ved begge behandlinger er bivirkningerne oftest tab af potensen, tab af lysten til seksuel aktivitet og hedeture. Kastrationsbehandlingen er første valg ved endokrin behandling, hvis der er metastaser (spredning af kræftceller) i knoglerne.

Medicinsk kastration

Ved medicinsk kastration laver man et indgreb i de overordnede hormoner, som regulerer kønshormonproduktionen. For at forstå hvordan det sker, må man først forstå, hvordan den normale kønshormonproduktion foregår. Mandens kønshormonproduktion er reguleret af et område i hjernen, som hedder hypothalamus. Hypothalamus producerer et hormon (LHRH – ”LH-ReleasingHormone”), som føres til hypofysen – hvor det sætter sig på nogle specialiserede ”receptorer”, som får hypofysen til at danne LH (Luteniserende Hormon). LH føres med blodet til testiklerne, hvor det regulerer dannelsen af testosteron, det mandlige kønshormon. Testosteronkoncentrationen i blodet er underkastet en feedback mekanisme, så hvis testosteron er for lavt, produceres der mere LHRH og dermed også mere LH, som så øger dannelsen af testosteron. LHRH-produktionen fra hypothalamus er cyklisk – det vil sige, at det kommer i udladninger, således at hypofysen har mulighed for at ”lade op” og producere LH.

LH-RH-agonister: Hvis der er en høj koncentration af LHRH ved hypofysen hele tiden, vil hypofysen ophøre med at producere LH, hvilket igen hindrer produktionen af testosteron. Det er dette princip, der ligger bag de såkaldte LHRH agonister. En agonist betyder, at den stimulerer den specialiserede receptor . En LHRH agonist går altså ind og stimulerer produktionen af LH. Første gang man får en LHRH-agonist, udtømmer hypofysen det depot af LH, som den gemmer – og det medfører, at testosteron stiger i blodet og falder først efter cirka 14 dage. Det kunne muligvis medføre, at prostatakræftcellerne ville blive stimuleret yderligere, og man kan derfor behandle med antiandrogener, som forhindrer, at det dannede mandlige kønshormon stimulerer prostatakræftcellerne. Antiandrogener fås som piller og tages i de første 2-4 uger efter den første injektion af LHRH-agonist. Man har i mange år behandlet patienter med avanceret prostatakræft med disse LHRH-agonister, som kan gives som en depotmedicin i underhuden på maven eller i musklerne.

LH-RH- antagonister (LHRH-blokkere): Man har udviklet en nyere LHRH-antagonist – også kaldet LHRH-blokker -, som blokerer for hypofysens receptorer, og som derfor med det samme lukker af for produktionen af LH. Der er derfor ved denne behandling ikke brug for at give antiandrogener i en periode.

Behandling med antiandrogener alene: Antiandrogener kan anvendes som eneste behandling hos mænd uden knoglemetastaser, der ønsker at bevare seksualfunktionen. Herudover kan antiandrogenerne anvendes, hvis effekten af kastrationsbehandlingen på et tidspunkt svigter. Antiandrogener forhindrer, at det dannede mandlige kønshormon stimulerer prostatakræftcellerne. Det sker ved, at antiandrogenerne blokerer de såkaldte receptorer, som prostatakræftcellerne har, som kønshormonet normalt sætter sig på for at udøve sin virkning, som er at få cellerne til at vokse og dele sig.

Der er endvidere kommet nye præparater, som bruges til de tilfælde, hvor kastrationsbehandlingen ikke har nogen virkning.

Bivirkninger ved de forskellige behandlingsmetoder

Kirurgisk kastration og medicinsk kastration: Bivirkninger ved både kirurgisk og medicinsk kastration er tab af potens; tab af libido (lysten til seksuel aktivitet), hedeture, og på langt sigt er der mulighed for udvikling af osteoporose (tab af knoglemineralisering), tab af muskelmasse, øget fedtdeponering, udvikling af alderdomssukkersyge og træthed. Enkelte patienter får en uendelig træthedstilstand, som kaldes ”anergi”.

Antiandrogener: Hos nogle ses vækst af mandens brystkirtelvæv, som kan blive smertende. Disse bivirkninger kan forebygges med en strålebehandling af brystvævet, før behandlingen påbegyndes.

Hvornår skal den lindrende behandling for prostatakræft sættes i gang?

Det er ikke nødvendigt, at den lindrende behandling påbegyndes, så snart diagnosen stilles. Hvis PSA-niveauet er stabilt, kan man roligt afvente – såkaldt Watchfull Waiting. Hvis PSA-niveauet i blodet begynder at stige med en fordoblingstid på under 1 år, bør man overveje behandling. Hvis der er påvist metastaser i knoglerne går tendensen i dag dog i retning af, at man påbegynder behandling på et tidligere tidspunkt end hidtil, da visse undersøgelser tyder på, at det kan være en fordel. Som altid skal man dog inddrage risikoen for bivirkninger ved behandlingen i sine overvejelser, når man skal tage stilling til, hvornår behandlingen skal påbegyndes. Hos mange patienter vil det være rimeligt blot at følge sygdommen, og så først iværksætte behandling, hvis patienten på et tidspunkt får symptomer, eller hvis sygdommen ser ud til at være i kraftig aktivitet. Blodprøven PSA er en god målestok for aktiviteten i sygdommen, og også for om patienten reagerer som håbet på behandlingen.

Anden lindrende behandling

  • Nogle patienter, hvor det største problem er besværet vandladning, kan have gavn af at få fjernet noget af prostatavævet, der klemmer på urinrøret. Vævet kan fjernes ved en såkaldt kikkertoperation (skrælning af prostata), som er den operation, man almindeligvis anvender ved godartet forstørret prostata . Hos patienter med lokaliserede smerter forårsaget af en knoglemetastase kan strålebehandling mod knoglen have god smertelindrende effekt.

  • Hos nogle patienter kan knoglemetastaser i rygsøjlen begynde at trykke på nerverne. Dette vil medføre kraftige smerter, følelsesløshed eller kraftnedsættelse. Her kan strålebehandling eller en operation være afgørende for, at man bevarer førligheden.

  • Strålebehandling mod prostatavævet kan også komme på tale som lindrende behandling, hvis svulsten er stor og for eksempel medfører vedvarende kraftig blødning i urinen.

  • Herudover retter den lindrende behandling sig mod det specielle problem, der er til stede. Eksempelvis kan smertestillende behandling blive nødvendig, nogle patienter vil få gavn af binyrebarkhormon til bedring af almentilstanden, og hos nogle bliver det nødvendigt at aflaste nyrerne, fordi prostatakræften strækker sig op og afklemmer urinlederne.

Behandlingen af patienter med prostatakræft varetages af kirurger, for det meste af specialister i urinvejskirurgi. Den helbredende behandling er samlet på nogle få afdelinger i Danmark, mens lindrende behandling og opfølgning kan foregå på alle afdelinger med urologiske specialister. Hvis der er god kontrol med sygdommen, kan en del af opfølgningen med tiden også varetages af den praktiserende læge.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Man kan leve mange år med prostatacancer, hvis den ikke har spredt sig til knoglerne. Middellevetiden, hvis den har spredt sig til knoglerne er 3,5 år, men man kan også leve 10 år med sygdommen.

Læs mere

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i prostata, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , som indeholder mange oplysninger om denne sygdom.

Netværket: Mænd med prostatakræft. Man kan komme i kontakt med Netværket via Kræftens Bekæmpelses Rådgivningscentre. Yderlige information om Netværket: Mænd med prostatakræft findes på: www.cancer.dk

Læs mere om PROSTATAKRÆFT

  • Generelt om prostatakræft

  • Prostatakræft - behandling eller ej?

  • Helbredende behandling af prostatakræft

  • Godartet forstørrelse af prostata

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM PROSTATAKRÆFT
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer