Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Prostatakræft – behandling eller ej?

 
prostatakræft kræft prostata blærehalskirtlen psa vandladning vandladningsbesvær impotens propa

4.000 mænd får hvert år konstateret prostatakræft, og 1.100 dør af sygdommen. Men selvom stadig flere tilfælde opdages tidligt, har dødstallet ikke ændret sig. Prostatakræft rammer stort set alle mænd, hvis de lever længe nok, men for de flestes vedkommende udvikler den sig så langsomt, at de ikke bliver syge.

I sommer kørte PROPA - Prostatacancer Patientforeningen - en oplysningskampagne om prostatakræft . Budskabet var, at danske mænd kender alt for lidt til sygdommen og derved forringer deres behandlingsmuligheder. Foreningens kampagne mødte stor modstand blandt lægeeksperter, der advarer mod risikoen for overbehandling og dermed nedsat livskvalitet hos alt for mange mænd. Hvad er argumenterne, og hvad skal man(d) tænke og tro?

Hovedbudskabet i PROPAs kampagne var, at mænd skal være opmærksomme på symptomerne på prostatakræft og komme afsted til lægen. Og det budskab er netop problemet, siger lægerne, for prostatakræft giver slet ikke de symptomer, som kampagnen især peger på, nemlig vandladningsbesvær.

Besvær med vandladningen er et karakteristisk tegn på forstørret prostata , som næsten alle mænd får med alderen. Prostata – på dansk blærehalskirtlen – har form og størrelse som en kastanje (godt to centimeter i diameter). Den sidder lige under urinblæren og består egentlig af mange små kirtler, som producerer hovedparten af sædvæsken.

De fleste organer bliver mindre med alderen, men det gælder ikke prostata. Den har tilbøjelighed til at vokse. Forstørrelsen er godartet, men kan trykke på urinrøret og give problemer med vandladningen. Forstørrelsen begynder ofte i 50-års alderen og kan behandles med medicin eller operation.

De fleste får prostatakræft

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Klaus Brasso om den seneste udvikling inden for prostatakræft. LÆS HER

Prostatakræft rammer også mænd i 50-års-alderen. Omkring 4.000 mænd får hvert år stillet diagnosen prostatakræft, og 1.100 mænd dør hvert år af sygdommen. Men langt flere end de 4.000 mænd, der får diagnosen, har kræftceller i prostata. Ifølge en af de førende eksperter herhjemme, overlæge Michael Borre, Skejby Sygehus, ville man se kræftceller hos hver tredje mand over 50 år, hvis man undersøgte alle. Og af de 75-årige har 75 procent kræft i prostata.

Prostatakræft er blevet kaldt en sygdom, man ikke dør af, men med. Og det viser tallene da også. Ifølge Michael Borre er der 40 procent risiko for, at den 50-årige mand udvikler prostatakræft på et tidspunkt, der er 17 procents risiko for, at han får symptomer, men kun tre en halv procent risiko for at dø af sygdommen.

Ingen sammenhæng mellem vandladningsbesvær og kræft

Michael Borre er forsker i prostatakræft og har netop fået antaget en artikel i det anerkendte lægetidsskrift British Journal of Urology om den manglende sammenhæng mellem prostatakræft og vandladningsbesvær.

Med henvisning til eksisterende retningslinjer for anvendelse af PSA (PSA står for Prostata Specific Antigen) opfordrer PROPA i sin kampagne mænd med vandladningsbesvær eller mænd, hvis far eller bror har eller har haft prostatakræft, til at få målt deres PSA-tal og få afklaret, om et eventuelt forhøjet PSA-tal skyldes kræft.

Men Michael Borres forskning viser – og det samme gør en engelsk undersøgelse fra i sommer – at har man vandladningsbesvær og samtidig et forhøjet PSA-tal, så skyldes den forhøjede PSA med overvejende sandsynlighed vandladningsproblemerne. Har man derimod PSA-forhøjelser og ingen problemer med vandladningen, så kan den forhøjede PSA dårligt stamme fra andet end prostatakræft.

- Men det betyder ikke, at man så bare kan måle PSA hos mænd uden vandladningsproblemer og dermed finde dem, der risikerer at få prostatakræft. Det er PSA for uspecifik til. Og selvom man finder kræftceller, kan vi stadig ikke i de tidlige tilfælde udskille dem, der risikerer at dø af sygdommen. Vi har ganske enkelt ikke værktøjet til at screene. Det er det store dilemma, siger Michael Borre.

Frygt for overbehandling

Han og andre urologer frygter, at en meget stor gruppe mænd over 50 år gøres til kræftpatienter helt uden grund. Netop fordi der kan påvises kræftceller hos hver tredje mand over 50, er det en reel risiko, hvis alle mænd med vandladningsproblemer går til lægen og kræver at få målt deres PSA.

For det ændrer ikke automatisk på dødstallet, at man opdager flere tilfælde tidligt. Flere og flere får påvist sygdommen, men dødeligheden ligger fuldstændig stabil. 21 mænd ud af 100.000 dør årligt af prostatacancer, og tallet var det samme i 2001 og 20 tilbage i 1995, siger Michael Borre.

Ifølge Michael Borre er spørgsmålet om prostatakræft kommet helt ud af proportioner. I USA begyndte man for mange år tilbage at operere i stor stil efter fund af PSA, men alligevel kan resultatet af anstrengelserne i dag dårligt registreres i antallet af dødsfald.

Han fortæller, at statiske undersøgelser, hvor man har sammenlignet USA, der går meget radikalt til værks med at undersøge mænds PSA med deraf følgende operation, med det mere konservative Storbritannien, viser, at omkring 33.000 50-64 årige britiske mænd skulle emigrere og lade sig underkaste den aggressive opsøgnings- og behandlingsstategi i USA, for at man kunne redde et enkelt tilfælde fra at dø af prostatacancer. 650 af mændene skulle opereres, og rent statistisk ville det medføre, at en af disse patienter ville dø som følge af operationen. Gevinsten ville altså være lig nul.

- Uanset hvad vi gør, vil der være en lille del, som vi ikke kan finde, før det er for sent. I dag skal vi faktisk operere mellem 20 og 30 patienter for at redde et enkelt liv. Og det er altså mange mænd, man risikerer at gøre impotente , utætte og hvad der nu ellers er af bivirkninger, siger Michael Borre.

Propa overrasket

Formanden for PROPA, Erik Pyndt, er overrasket over urologernes kritik af foreningens kampagne.

- Det havde vi absolut ikke forventet. Vi mener, vi har gjort vores hjemmearbejde godt nok og blandt andet påvist, at kendskabet til sygdommen og symptomerne er væsentlig lavere i Danmark end i for eksempel Norge og Sverige. Vi har bestemt ikke noget ønske om at være i konflikt med urologerne. Men omvendt synes vi, at kan der reddes menneskeliv ved, at mænd bliver mere opmærksomme på prostatakræft, så er det en vigtig sag, siger han.

Han oplyser, at foreningen formentlig vil forsætte med at oplyse om sygdommen. Men hvordan det skal ske, skal først diskuteres.

Erik Pyndt understreger, at PROPA ikke går ind for, at alle mænd skal screenes for prostatakræft. Foreningens ærinde er alene at gøre mænd opmærksomme på sygdommen og reagere, hvis der er noget galt.

Han siger også, at en mikroskopisk prostatakræft ikke skal opdages. Det skal den først, når den truer helbredet. Men han erkender også, at heller ikke foreningen har svaret på, hvordan man gør det.

Forskning i screeningsværktøj

Michael Borre understreger, at der forskes kraftigt i at finde et screeningsværktøj med henblik på at finde de mænd, der bliver syge af deres prostatakræft. Men derfra og så til at sende alle mænd over 50 år til lægen for at få målt deres PSA, er der meget langt.

- Man kan ikke nægte mænd at få taget en PSA, men de skal vide, hvad de går ind til. Det er et voldsomt scenarie med mange valg, mange dilemmaer og meget usikkerhed, hvor mange ender med at blive behandlet for noget, de aldrig skulle have været behandlet for, siger han.

Derfor er hans råd til mænd, at de skal lade være med at jagte symptomer på tidlig prostatakræft. Der er ganske enkelt ingen manual for, hvornår og på hvad, man som mand skal reagere. Lidt firkantet sagt er det sådan, at symptomerne først viser sig, når kræften har udviklet sig.

Michael Borre anbefaler dog, at mænd med flere tilfælde af prostatakræft i familien specielt i en ung alder får en vurdering hos deres læge, ligesom man ved symptomer som smerter i mellemkødet, blod i sædvæsken og urinen samt problemer med vandladningen lader sig undersøge. Det er her vigtigt at få en alvorlig snak med lægen om hele problematikken omkring PSA måling - inklusiv de mange spekulationer og dilemmaer der følger med, hvis blodprøven skulle vise forhøjet PSA.

Samtidig slår han fast, at det naturligvis ikke er holdbart for tid og evighed at forholde sig passivt til sygdomsopsporingen. Selv bruger han halvdelen af sin tid på at forske i den, og han er overbevist om, at det på et tidspunkt vil lykkes at finde frem til en metode, der kan give svaret på, hvem der har den farlige form for prostatakræft.

Hvem skal have målt PSA?
Omkring 10 procent af alle tilfælde af prostatakræft skyldes arvelighed. Derfor anbefales mænd, der har mindst to slægtninge i første led med prostatakræft, at få målt deres PSA en gang årligt.
Kilde: Michael Borre

Bivirkninger ved behandling for prostatakræft

Der findes to behandlinger for lokaliseret prostatakræft, det vil sige, hvis kræften ikke har bredt sig ud over prostata: Operation og strålebehandling.

Operation:

Ved en operation, som kaldes radikal prostatektomi, fjernes al kræftvæv. Hele prostatakirtlen og sædblærerne bliver fjernet via et snit gennem den nederste del af bugvæggen. Herefter sys urinrøret og blæren sammen igen.

Operation er for mange mænd en god måde at helbrede kræft i prostata, men der kan være alvorlige bivirkninger forbundet med indgrebet.

Risikoen for impotens efter operationen er således stor. Lysten til et aktivt sexliv bliver ikke mindre efter operationen, men evnen til rejsning forsvinder hos de fleste opererede mænd, nemlig hos mellem 60 og 80 procent.

De første måneder er det svært at holde på urinen. Risikoen for, at man slet ikke kan kontrollere urinen, er lille, men cirka hver femte mand, som opereres, vil opleve urininkontinens i forbindelse med tungt arbejde, hoste og nys.

Strålebehandling:

Også strålebehandlingen har bivirkninger.

Har kræften spredt sig uden for prostata, kan sygdommen som regel ikke helbredes. Men den kan bremses, blandt andet ved hormonbehandling. Også den behandling har virkninger som knogleskørhed og hedeture. Lysten til sex kan også blive påvirket.

Læs mere om PROSTATAKRÆFT

  • Undersøgelser for prostatakræft

  • Helbredende behandling af prostatakræft

  • Lindrende behandling af prostatakræft

  • Godartet forstørrelse af prostata

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM PROSTATAKRÆFT
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer