Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Operation i hjernen og dyb hjernestimulation (DBS)

 
parkinson hjerneoperation Deep Brain Stimulation pumpebehandling behandlinger medicinsk behandling

Der findes tre typer af avanceret behandling af Parkinsons sygdom, hvoraf hjerneoperation er en af dem:

  • Deep Brain Stimulation (DBS), på dansk dyb hjernestimulation

  • Pumpe- og penbehandling med apomorfin

  • Pumpebehandling med levodopa/carbidopa

Denne artikel beskriver operation og dyb hjernestimulation (Deep Brain Stimulation). Ved operationen indfører kirurgen elektroder i en dybtliggende kerne i hjernen. Herefter stimulerer man kernen (Deep Brain Stimulation) gennem elektroderne.

Hvem tilbydes operation for Parkinsons sygdom?

Man tilbyder operation eller medicinsk behandling med pumpe til de Parkinson-patienter, der ved medicinsk behandling har en eller begge af følgende:

  • Patienten har de såkaldte off-perioder hyppigt. Det er perioder, hvor medicinen ikke virker, hvorfor de motoriske symptomer bliver stærkere.

  • Patienten har hyppigt overbevægelser (dyskinesier). Det er perioder, hvor medicinen virker for kraftigt.

Nogle Parkinson-patienter har en meget svær rysten, som ikke kan behandles tilstrækkeligt med Parkinson-medicin. Disse patienter vil kunne opnå en effektiv behandling af hvilerysten ved operation og Deep Brain Stimulation.

Hvad er operation af hjernen?

Operation med Deep Brain Stimulation, som betyder dyb hjernestimulation, foregår ved, at man opererer en elektrode ind i hjernen. Det er samme princip som en pacemaker, der giver elektrisk stimulation til hjertet, men her sætter man i stedet elektroderne ind i hjernen.

Ved Parkinsons sygdom kan man indoperere elektroderne tre forskellige steder i hjernen afhængig af, hvad man ønsker at opnå. Operationerne betegnes Deep Brain Stimulation (DBS) eller dyb hjernestimulation:

  • STN Deep Brain Stimulation (STN DBS)

  • GPi Deep Brain Stimulation (GPi DBS)

  • VIM Deep Brain Stimulation (VIM DBS)

Hvad er STN Deep Brain Stimulation?

Ved den såkaldte STN Deep Brain Stimulation (DBS) indfører man elektroderne i STN-kernen (nucleus-subthalamicus/STN) i begge sider af hjernestammen. STN-kernen ligger øverst i hjernestammen ovenover den sorte substans (substantianigra/SN). SN-kernen indeholder de nerveceller, som danner dopamin, og som går til grunde ved Parkinsons sygdom.

Der er tale om en større operation, der har til formål at reducere:

  • langsomhed

  • stivhed

  • rysten i hvile.

Operationen bliver som regel kun tilbudt patienter under 65-70 år, fordi den har dårligere effekt og flere bivirkninger hos ældre patienter.

Hvad er GPiDeep Brain Stimulation?

Ved den såkaldte GPi Deep Brain Stimulation (DBS) indfører man elektroderne i begge sider af hjernen i en kerne, som man betegner globus pallidusinterna, som ligger dybt i hjernen ovenover STN-kernen.

Der er tale om en større operation, der har til formål at reducere:

  • langsomhed

  • stivhed

  • rysten i hvile.

Operationen bliver som regel kun tilbudt patienter under 65-70 år, fordi den har dårligere effekt og flere bivirkninger hos ældre patienter.

Hvad er VIM Deep Brain Stimulation?

Ved den såkaldte VIM Deep Brain Stimulation (DBS) indfører man elektroderne i VIM-kernen i hjernens Thalamus. Thalamus ligger dybt i storhjernen på niveau med GPi. Derer tale om en mindre operation, der udelukkende dæmper:

  • rysten i hvile.

Denne operationstype bliver også tilbudt ældre patienter.

For alle tre operationer gælder, at man ikke kan blive opereret, hvis man samtidig har demens eller ubehandlet svær depression.

Hvordan foregår operation af hjernen og Deep Brain Stimulation?

  • Før operationen
  • Før operationen udføres en MR-scanning af hjernen, hvor man sætter en titaniumramme på kraniet. I kanten af scanningsbillederne kan man se markører for rammen. Man har med andre ord lagt hjernen i et koordinatsystem. Man overfører billederne til et computerprogram, som udregner den korrekte indstilling af rammen, så man kan indføre elektroderne i den ønskede kerne (STN, GPi eller VIM) .

  • Operationens 1. del: Elektroderne lægges
  • Kirurgen laver et borehul i kraniet i hver side, hvor man fører elektroderne ind i hjernen og ned i den ønskede kerne. Ved hjælp af de udregnede indstillinger for rammen kan man helt præcist ramme det ønskede mål. Målet afhænger af, hvilke symptomer man vil behandle. Det kan enten være den såkaldte STN-kerne i hjernestammen eller GPi-kernen for at behandle langsomhed, stivhed og rysten eller den såkaldte VIM-kerne højere oppe i hjernen, hvor man udelukkende behandler rysten.

  • Første del af operationen udføres i lokal bedøvelse. Patienten er uden Parkinson-medicin på operationsdagen for at have så mange symptomer som muligt. Det er nemlig vigtigt, når man skal teste effekten af behandlingen. Effekten af behandlingen testes ved at tilføre elektroden strøm under operationen. Når Parkinson-symptomerne forsvinder eller aftager under test-stimulationen, kan man se, at elektroden ligger rigtigt.

  • Operationens 2. del: Speciallægen udfører Deep Brain Stimulation
  • Når elektroderne ligger korrekt, bliver patienten lagt i fuld bedøvelse. Elektroderne bliver nu forbundet med et kabel, som bliver ført under huden til brystkassens forside, hvor det bliver forbundet med pulsgeneratoren. Pulsgeneratoren leverer strøm til elektroderne og fungerer derfor som pacemaker. Den efterfølgende finindstilling af stimulation og medicin udføres af speciallægen, den Parkinson-kyndige neurolog.

  • Lægerne udfører desuden en kontrol-scanning enten under operationen, efter placering af elektroderne, eller når operationen er helt overstået. Kontrol-scanningen skal sikre, at elektroderne er placeret korrekt, og at patienten ikke har udviklet hjerneblødning.

Hvilke forbedringer kan man forvente efter operation?

Langt de fleste opnår efter operationen, at disse symptomer bliver reduceret væsentligt:

  • langsomhed, stivhed og hvilerysten

  • smertefulde muskelkramper

  • ufrivillige bevægelser vil ofte mindskes væsentligt.

Stimulationen virker 24 timer i døgnet, hvilket betyder:

  • at off-perioderne med forværring af symptomerne næsten forsvinder

  • man kan opnå en stabil motorisk tilstand i de fleste af døgnets timer

  • at man kan reducere medicinen betydeligt, og det betyder, at de ufrivillige bevægelser aftager.

Generelt forbedres livskvaliteten, og mange genoptager deres sociale liv og fritidsinteresser. I en undersøgelse, der har spurgt til livskvalitet, svarer patienterne, at deres livskvalitet efter operationen er blevet forbedret med 34 procent i gennemsnit. Den gode effekt synes at holde mange år ud i fremtiden – 14 år er den længste observationsperiode indtil videre.

Desværre bremses sygdomsudviklingen ikke. De langsomme bevægelser tiltager over tid og gang og balance forværres med tiden i takt med, at sygdommen udvikler sig.

Hvilke komplikationer kan operationen medføre?

Operationen kan medføre forskellige gener for patienten:

  • Der kan opstå betændelse, oftest der hvor pulsgeneratoren er placeret under huden. Det kan medføre, at dele af udstyret må fjernes, indtil betændelsen er behandlet med antibiotika. Nogle måneder senere kan udstyret indsættes igen.

  • En anden sjælden komplikation er kabelbrud, fordi patienten eksempelvis er faldet.

  • Der kan også være bivirkninger til selve stimulationen/strømtilførslen. Den hyppigste bivirkning er mere utydelig stemme og forværring af gang og balance.

  • Man kan opleve psykiske bivirkninger, men de er som regel forbigående.

Hvis man bliver deprimeret og/eller får nedsat energi kan det føre til, at man genoptager medicinsk behandling med dopamin-agonister. Læs mere om behandling med dopamin-agonister .

En meget sjælden, men alvorlig komplikation, er hjerneblødning . Det forekommer dog kun i en halv til en hel procent af alle gennemførte operationer. Det kan give lammelser, synsforstyrrelser, taleproblemer og i sjældne tilfælde død.

Hvad bør man være opmærksom på efter operationen?

Man kan fortsætte den medicinske behandling sideløbende, men i en betydeligt mindre dosis. Ofte kan man reducere sin dosis med 50 procent eller mere. Også i det lange løb kan man reducere medicinen betydeligt.

Man bør fortsat tænke over livsstil, kost, mad og motion. Og man skal desuden være opmærksom på, at vægten kan stige med op til 10 kg efter operationen. Det kan nogle have gavn af, mens andre må holde øje med vægten og kosten. Det er derfor vigtigt fortsat at dyrke motion.

Efter operationen bør man undgå:

  • I en vis grad MR-scanninger . Er det absolut nødvendigt, må man kontakte den behandlende neurokirurg, som måske kan overvåge MR-scanningen udført under særlige betingelser.

  • Diatermi-behandling (varmebehandling hvor der anvendeselektromagnetiske bølger) hos fysioterapeut, tandlæge og andre - det kan være livsfarligt.

  • Ved operationer skal tages specielle forholdsregler. Patienten får dog udleveret enbeskrivelse af dette.

  • Sikkerhedskontrollen i lufthavnen ved flyrejser, fordi stimulatoren kan slå fra. Der udleveres en beskrivelse på flere sprog om at undgå sikkerhedskontrollen

Hvornår bør man kontakte sygehuset?

Hvis virkningen pludselig ophører, skal man straks kontrollere stimulationen med den udleverede stimulationsenhed, for at se, om stimulationen er tændt. Kan man ikke selv tænde for stimulationen, skal man kontakte behandlende afdeling akut.

Hvad bringer fremtiden inden for kirurgisk Parkinson-behandling?

Individuelt skræddersyede behandlinger, som retter sig mere specifikt mod den enkeltes symptomer, er under udvikling. Der forskes i stimulationsbehandling, som kan mindske nedsat overblik, hukommelsesforstyrrelser og nedsat opmærksomhed.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer