Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Pumpebehandling ved avanceret behandling af Parkinsons sygdom

 
parkinson avanceret behandling Deep Brain Stimulation DBS pumpebehandling rysten pumpe dopamin Medicinsk behandling

Medicinsk behandling af Pakinsons sygdom er effektivt i de tidlige stadier af sygdommen, men efter nogle år, vil lægemidlerne have mindre og mindre effekt .Virkningen bliver kortere og mere uforudsigelig. Den parkinsons-ramte vil hyppigere opleve manglende effekt af medicinen lige før næste dosis, kaldet wearing off, eller helt manglende effekt af medicinen, off perioder. Sidstnævnte kan variere i både varighed og sværhedsgrad.

Den parkinsons-ramte kan også opleve andre fænomener som dyskinesier (ufrivillige bevægelser, overbevægelighed) på grund af for stor effekt af medicineringen. Tilstanden kan ultimativt veksle mellem manglende effekt og for meget effekt af medicinen, som til sidst kan medføre, at patienten det ene øjeblik kan være off for næste øjeblik at være on (på) med normal bevægelighed. Med tiden vil disse episoder kunne optræde helt uforudsigeligt og kan derved medføre, at patienten kan have svært at fungere i hverdagen.

For at gøre disse udsving i patientens funktionsniveau mindre vil lægen justere den medicinske behandling og øge antallet af doser. Lægen vil kombinere almindelige Parkinson mediciner i forskellige doseringer og med forskellig hyppighed.

Hvilke patienter tilbydes avanceret behandling?

For nogle patienter er den medicinske behandling ikke tilstrækkeligt på længere sigt. De mærker store svingninger i medicineffekten og har ustabil motorisk funktion, selvom tabletbehandlingen er så optimal som muligt. Patienten anses nu for terapiresistent og i avanceret fase af sin sygdom og skal tilbydes mere avanceret behandling for at få en bedre dagligdag.

Hvilke typer avanceret behandling findes der?

Der findes tre typer avanceret behandling til mennesker, der er ramt af Parkinsons sygdom. Den ene behandling er kirurgisk, hvor man opererer stimuleringselektroder dybt i hjernen ( Deep Brain Stimulation ). De to andre behandlingstyper er medicinske pumpebehandlinger med, hvor den parkisons-ramte kontinuerligt får tilført Parkinsonmedicin. Begge pumpebehandlinger er ligeværdige i effekt, men såkaldt tremor dominant Parkinsons sygdom og yngre mennesker med Parkinsons sygdom er bedre behandlet med Deep Brain Stimulation.

Hvem tilbydes pumpebehandling?

For at få tilbudt medicinsk pumpebehandling skal den Parkinsons-ramte have uforudsete svingninger i sit funktionsniveau, der gør det svært at fungere i hverdagen trods optimal medicinsk tablet behandling. Dette vil sige, at tilstanden skal være upåvirkelig (refraktær) over for justeringer og behandlinger med medicin i tablet-form. Nogle faktorer kan tale imod at den parkinsons-ramte får tilbudt pumpebehandling. Det kan for eksempel være alder, depressioner, bivirkninger ved Parkinsons-medicinen og svære medicinske tilstande som for eksempel avanceret hjertesygdom, visse cancersygdomme, lever og nyresygdomme. Eksempelvis er det udelukket, at en parkinsons-ramt kan få tilbudt pumpebehandling, hvis vedkommende samtidig er svært dement, fordi han/hun ikke vil kunne håndtere pumpen .

Ingen patienter er ens, og hvornår disse behandlinger kan og skal tilbydes patienter afhænger af den behandlende læges skøn. Men eftersom Parkinsons sygdom er en kronisk fremadskridende sygdom, skal man ikke vente for længe. Mange patienter vil dog ikke have behov for avanceret behandling og tilbydes derfor ikke denne type behandling. Det er også vigtigt at huske på, at ingen af pumpebehandlingerne er helbredende.

Hvordan fungerer pumpebehandling?

Pumpebehandling med konstant medicinering baseres på princippet om "kontinuerlig dopaminergic delivery ". Dette princip indebærer, at medicin gives kontinuerligt - det vil sige uden afbrydelser. Medicinen administreres ved hjælp af transportable bærbare pumper, som giver kontinuerlig infusion af medicin ind i kroppen. Koncentrationen af medicin i blodet og i hjernen vil derfor blive stabil og konstant. Effekten er, at den Parkinsons-ramte får betydeligt færre symptomer og svingninger i sit funktionsniveau.

Hvilken medicin anvendes til pumpebehandling?

Ved Parkinsons sygdom ødelægges de nerveceller, der producerer signalstoffet dopamin. Når der opstår mangel på dopamin i hjernen, kan man få motoriske symptomer, såsom rysten, langsomme bevægelser, muskelstivhed, dårlig balance og nedsat mimik. Den medicin, man bruger til pumpebehandling, stimulerer dopaminindholdet i hjernen, så symptomerne mindskes.

Der anvendes to typer medicin til pumpebehandling:

  • Medicin med det virksomme stof apomorfin. Apomorfin er en effektiv men korttidsvirkende dopamin agonist. En vandig opløsning af apomorfin sprøjtes langsomt fra en bærbar pumpe ind i underhuden, hvorfra det optages og transporteres til hjernen. Apomorfin virker på samme cellereceptorer og har samme effekt på receptoren som dopamin.

  • Medicin med de virksomme stoffer levodopa/carbidopa (Duodopa). Flydende Levodopa/carbidopa pumpes via en sonde i maven direkte ind i tyndtarmen gennem en tynd slange, der er forbundet til en transportabel pumpe. Fra tyndtarmen optages medicinen og føres med blodstrømmen til hjernen, hvor det omdannes til dopamin. Når de to medicintyper gives kontinuerligt opnås en stabil koncentration af dopamin i hjernen, og symptomerne bliver dermed mindsket.

I nogle tilfælde passer begge pumpebehandlinger og kan tilbydes ligeværdigt til patienten. Valget kan da være svært. Valget vil i så fald blive truffet i samråd mellem patient og den behandlende neurolog ud fra behandlingsrisici, de forventninger som patient og neurolog har til behandlingen, forventningen til effekten af medicinen samt eventuelle særlige faktorer i sygdomsforløbet, der kan tale for den ene eller den anden behandling.

Lægen og den Parkinson-ramte skal være enige om valget af behandling for at få et godt resultat. Det er desuden vigtigt, at både patienten og de pårørende er grundigt informeret, inden pumpebehandlingen startes

Hvordan virker pumpebehandling sammenlignet med tabletbehandling?

Patienter, der behandles med pumpe, har mindre off tid og mere on tid sammenlignet med patienter, der får tabletter. Apomorfin-behandling medfører cirka 60 procent nedsættelse af "off"-tid, med en samtidig signifikant forbedret on tid. Levodopa/carbidopa-behandling medfører betydelig nedsættelse af off tid med 70-90 procent og en ligeledes signifikant forbedret on tid. For Apomorfin og Levodopa/carbidopa-behandling er der en veldokumenteret effekt på nedsættelse af overbevægelser (dyskinesier) med op mod 90 procent. Dog tager det noget tid, inden effekten af pumpebehandlingen bliver tydelig.

Pumpebehandling virker på nogle, men ikke alle ikke-motoriske symptomer ved Parkinsons sygdom. Undersøgelser viser, at pumpebehandling markant afhjælper symptomer som depression, søvn og vandladningsgener og giver signifikant bedret livskvalitet. Andre symptomer som forstoppelse, smerter, blodtryk og kognitive effekter bedres også, men der mangler endnu at blive lavet undersøgelser, der viser, hvor stor effekten er på disse symptomer.

Hvilken pumpebehandling er mest effektiv?

Der foreligger ikke sammenlignende undersøgelser af effekten, når det gælder pumpebehandling. Det er derfor vanskeligt at vide, hvilken type pumpebehandling der har den bedste effekt og er mest virkningsfuld på forskellige symptomer. Generelt kan begge afhjælpe symptomerne betydeligt.

Hvilke risici og bivirkninger er der ved pumpebehandling?

Mønstret af bivirkninger ved pumpebehandling er noget forskellige.

For Apomorfin-pumpen er hudirritation på injektionsstedet det hyppigste problem. Hudirritationen kan ofte forebygges med forskellige praktiske foranstaltninger, og kun i sjældne tilfælde medfører det, at behandlingen må afbrydes. Gener i form af smerter ved injektion ligesom knuder i underhuden (subkutane noduli) er almindelige. Sidstnævte kan behandles effektivt med ultralyd. Bivirkninger til Apomorfinbehandling er de samme som ses ved tabletbehandling med anden dopaminagonist og Levodopa/carbidopa.

For pumpen med Levodopa/carbidopa (Duodopa) er det andre typer af komplikationer. Disse optræder i forbindelse med den operative anlæggelse af PEGsonde, hvor der er en risiko for bughindeinfektioner (sjældne) og initiale smerter. Hudproblemer omkring PEG-sonden ses, men er lette at have med at gøre, når patient eller pårørende/plejer først har lært, hvordan disse problemer løses. Tekniske problemer med sonde og muffer er ikke sjældne, ligesom sonden kan ligge forkert placeret inde i tolvfingertarmen eller i maven. Knæk på sonden, stop i sonden, og pumpeproblemer kan også opstå, men tekniske problemer er forholdsvis sjældne og lette at løse. Bivirkninger til Levodopa/carbidopa-behandling er de samme, som ses ved tabletbehandling med Levodopa/carbidopa.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer