Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Pantotensyre

 

Navnet stammer fra det græske ord panthos, der betyder "overalt". Det findes da næsten også i alt levende materiale.

Panthotensyre er et vandopløseligt vitamin, der hører til gruppen af B-vitaminer. Det kaldes også for B5-vitamin.

Hvad bruger kroppen pantotensyre til?

Pantotensyre har en meget central placering i stofskiftet. Det indgår som byggesten i stoffet Coenzym A, som nødvendigt for forbrændingen af fedt , protein og kulhydrat til energi.

Stoffet også en vigtig komponent i dannelsen af acetylkolin - et vigtigt signalstof i centralnervesystemet.

Vitaminet indgår også i produktionen af binyrebarkhormon, galdesyre, kolesterol og kønshormoner.

Hvor findes pantotensyre i kosten?

Pantotensyre findes i de fleste levnedsmidler. Kød, fuldkornsprodukter, broccoli, ærter og bønner er gode kilder, mens de vigtigste kilder til pantotensyre i danskernes kost er mælk, æg, lever og bælgfrugter.

Hvor meget pantotensyre må jeg tage?

Det daglige behov anslås til 4-7 milligram. Man ved ikke, hvor meget man egentlig har brug for. Men da det findes i de fleste levnedsmidler, kan man næsten ikke komme i underskud af dette vitamin.

Ved opvarmning under madlavning kan der dog tabes op til 50 %.

Hvad er symptomerne på pantotensyremangel?

Pantotensyre-mangel ses så godt som aldrig, kun ved svær underernæring eller ved indtagelse af en syntetisk kost uden pantotensyre. Herfra ved man, at mangel kan føre til træthed, hovedpine og diarré.

Hvad er symptomerne på overdosering af pantotensyre?

Indtagelse af meget store doser kan give diaré.

Se oversigt over kostens indhold af vitaminer

Læs mere om VITAMINER

  • Krom

  • Zink

  • Mangan

  • Oversigt over mineraler

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM VITAMINER
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer