Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Spredfødder (Metatarsus primus varus/metatarsus latus)

 
Spredfødder Metatarsus primus varus Metatarsus latus mellemfodsknogler overvægtige knyster skæv storetå natbandage natskinne operation bredt fodtøj forfodsplatfod stiv storetå fodproblemer fodsmerter

En spredfod er en tilstand, hvor mellemfodsknoglerne er spredt fra hinanden. Der er to former for spredfod:

  • Ved den første type (metatarsus varus primus) er det kun første tåstråle, der spreder sig væk fra de øvrige fire mellemfodsknogler. Tåstrålen er den række knogler, der dannes af den første mellemfodsknogle og de efterfølgende tåknogler. Denne form for spredfod er delvist arvelig. Det vil sige, at den kan springe nogle generationsled over for så at dukke op igen.

  • Ved den anden type spredfod (metatarsus latus) er det alle mellemfodens knogler, der spreder sig væk fra hinanden. Denne tilstand erhverves gennem livet, og ses oftere hos overvægtige. Kun hos enkelte ses den fra ungdommen.

Hvordan føles spredfødder?

Når man ikke har sko på, kan man ikke mærke, at man har spredfødder. Men når en sådan bredere fod skal ned i et par almindelige sko, opstår der gener ved trykket fra overlæderet.

Der kan også udvikle sig følgetilstande hen ad vejen, fordi foden presses ned i for smalle sko. Der kan dannes knyster eller skæv storetå (hallux valgus) , som så kan kræve behandling.

Hvad kan man selv gøre?

  • Ved metatarsus varus primus ses det allerede fra ungdommen, at første tåstråle peger væk fra de andre mellemfodsknogler. Hvis man starter tidligt, kan man med en 'hallux valgus' natbandage hindre, at der dannes skæv storetå (hallux valgus) med knyster. En sådan natbandage mindsker også tendensen til, at første tåstråle fjerner sig mere og mere fra de andre tæer. Endvidere bør sådanne fødder have så bredt fodtøj på som muligt i opvæksten og også gerne senere. Det betyder ikke noget en enkelt gang i ny og næ at tage smalt fodtøj på, hvis man blot resten af tiden går i bredt fodtøj. Man kan dog også beslutte sig for operation.

  • Ved den brede spredfod (metatarsus latus) bør man også gå med brede sko eventuelt håndsyede sko, eller på et senere tidspunkt få foretaget en korrigerende operation, som kan gøre foden smallere.

Hvordan stiller lægen diagnosen?

Det gøres dels blot ved at se på foden. Det kan ofte godt svare sig, at få foretaget røntgen af fødderne. På et røntgenbillede kan man se knoglernes indbyrdes forhold, og om det har påvirket leddene mellem knoglerne.

Hvordan behandles spredfødder?

Har man den første type spredfod: metatarsus varus primus, bør man starte tidligt med en såkaldt natskinne. Man behøver dog ikke at have den på hver nat. På den måde kan eksempelvis de unge tage på lejrskole uden, så de ikke bliver drillet. Natskinne kan være nødvendig fremover, hvis man vil undgå dannelsen af skæv storetå . Hvis man ikke vil have natskinne på, bør man købe sko, som er tilpas brede.

En sidste mulighed for behandling er, at få opereret sine fødder smallere. Det kan gøres ved at ændre på den første mellemfodknogle og eventuelt også på den femte mellemfodsknogles retning. Man kan ved denne operation ofte opnå en en til to centimeter smallere fod.

Udsigt for fremtiden

Hvis man benytter brede sko, natskinne eller får opereret sine fødder, får man næppe problemer senere i tilværelsen. Men hvis man blot presser sine fødder ned i for smalt fodtøj, kan man senere få forfodsplatfod , skæv storetå, stiv storetå og knyster.

Læs mere om FØDDER

  • Ømme fødder overskygger alt

  • Forfodsfald

  • Skævfod

  • Podagra

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM FØDDER
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer