Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Menstruationssmerter

 
menstruationssmerter menstruation

Det er naturligt, at menstruationerne er ledsaget af smerter og almindelig utilpashed. De fleste kvinder kender deres krop så godt, at det ikke foruroliger dem eller kræver særlig opmærksomhed.

Men for nogle kvinder er den månedlige blødning, på grund af smerter, besværlig og næsten invaliderende. De kan blive nødt til at forsømme fra skole eller arbejde og må ligge hjemme en eller to dage næsten hver måned.

Selv om så smertefulde menstruationer kun i sjældne tilfælde er udtryk for organisk sygdom, er det nok alligevel en god idé, hvis du taler med lægen om det, bliver undersøgt og måske får hjælp til at dæmpe ubehaget.

De naturlige smerter skyldes sammentrækninger i livmoderens muskulatur. Hvis smerterne tager overhånd, er forklaringen, at sammentrækningerne bliver ekstra krampagtige. Smerterne udløses af nogle af kroppens signalstoffer, prostaglandiner, som ellers er naturlige for livmoderens funktion. Hos op til 10 procent kan smerterne dog skyldes sygdommen endometriose , som kræver undersøgelse hos kvindens læge eller gynækolog.

Hvordan kan man undgå menstruationssmerter?

Det bedste du selv kan gøre, ud over i de grelle tilfælde at blive undersøgt for om du fejler noget, er nok at sørge for at være i god fysisk form. Det kan du hjælpe med til ved sund, regelmæssig levevis med daglig motion, passende søvn og hvile, og hvis det er muligt, kan man prøve at undgå stress.

Der er også mulighed for medicinsk hjælp:

  • Smertestillende medicin Det virksomme stof Ibuprofen (som for eksempel findes i Ipren) er effektiv mod menstruationssmerter. Det fås i håndkøb, og man skal tage 400 miligram Ibuprofen. Man kan eventuelt kombinere dem med 1 gram paracetamol (som for eksempel findes i Panodil, Pinex, Pamol). Denne kombination kan tages op til tre gange om dagen med et stort glas vand og helst sammen med et lille måltid, så man ikke tager tabletterne på tom mave, da det kan give mavesmerter.

  • Foruden at forebygge graviditet kan P-piller også dæmpe menstruationssmerter. De to hormoner i p-piller, Ethinyløstradiol og Gestagen, overtager det meste af funktionen fra kvindens egne hormoner og kan derved gøre blødningerne svagere, kortere og ofte mindre smertefulde. Det kan også hjælpe på meget langvarige menstruationer .

  • Hos kvinder der ikke tåler p-piller kan man forsøge behandling med Gestagen alene i form af enten mini-piller eller som hormonspiral (Mirena), der har den fordel at den virker i op til 5 år uden at man skal huske at tage en pille hver dag.

Læs mere om MENSTRUATION

  • Menstruation

  • Uregelmæssige menstruationer

  • Udskrabning ved blødningsforstyrrelser

  • Underlivssmerter

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM MENSTRUATION
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer