Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Av mine ører

 
øre øre mellemørebetændelse mellemøre børn smerte øresmerte væske øret ørebarn ørebørn

Rigtig mange børn får den ene mellemørebetændelse efter den anden eller har problemer med væske i øret. Den folkelige betegnelse for dem er ørebørn, og forældre til et sådant barn ved, at det ikke er noget at spøge med. Et ørebarn sover dårligt, har ondt og trives i det hele taget ikke. Ørebørn behandles ofte med et dræn i trommehinden, men der er også gode muligheder for at forebygge.

Omkring 40.000 danske børn får årligt lagt et dræn i trommehinden enten på grund af akut mellemørebetændelse , eller fordi de har væske i mellemøret. Antallet er så højt, at det bringer Danmark helt i toppen på verdensplan, og det har fået en del læger, forskere og alternative behandlere til at mene, at vi er for hurtige til at vælge den behandlingsform.

Den vurdering er speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme Mikkel Holmelund ikke enig i. ”Vi skal vel ikke lade være med at behandle barn nummer 1001, fordi vi mener, at der kun skal behandles 1000 børn”, siger han. Det afgørende er indikationen for behandlingen.

Hans forklaring på det høje antal børn, der får dræn, er, at de praktiserende læger er gode til at opdage, at et barn har problemer med væske i mellemøret . De har nemlig det måleudstyr, der er nødvendigt for at afdække væsken, der ikke altid kan ses ved, at lægen kikker i øret. Desuden går et meget stort antal danske børn i vuggestue eller børnehave, hvor de virus og bakterier, der er årsag til akut mellemørebetændelse og væske i øret, smitter fra barn til barn.

Væsken skal væk

Mikkel Holmelund fortæller, at væske i øret er meget udbredt, og at børn risikerer at få varige følger, hvis ikke tilstanden behandles.

30 procent af alle børn under et år har konstant eller tilbagevendende væske i mellemøret, og fra et til fire år gælder det 10 procent af børnene. Konsekvensen ved ikke at behandle er nedsat hørelse, dårlig trivsel og på længere sigt risiko for kroniske forandringer i mellemøret.

Akut mellemørebetændelse behandles ofte med antibiotika, men hvis barnet har tre eller flere mellemørebetændelser inden for tre måneder, vil man ofte vælge at sætte dræn i. Det samme gælder, hvis barnet har haft væske i øret i tre til seks måneder.

Dræn i fuld bedøvelse

Et dræn er en lille cylinder af plastic eller metal, der opereres ind i trommehinden, så der kommer luft i mellemøret, og væsken kan løbe ud. Det sker langt overvejende i narkose, men meget kortvarig narkose via en maske, fortæller Mikkel Holmelund. Det varer omkring et minut, før barnet sover, og cirka fem minutter efter, vågner det igen, og operationen er overstået.

Ved operationen skæres et lille snit i trommehinden, den væske, der er i mellemøret, suges ud, og drænet placeres. Og så er det overstået.

Når drænet er placeret, passer det sig selv, og det falder også ud af sig selv efter et stykke tid. Det sker i takt med, at åbningen i trommehinden lukker sig selv – i hvert fald som oftest. Det kan ske, at det ikke lukker til, og der må så en lille operation til for at lappe det. Men det er sjældent, siger Mikkel Holmelund.

Drænet kan falde ud uden, at nogen opdager det. Det er faktisk det normale. Men ørelægen vil opdage det ved kontrolbesøg, og det samme vil han, hvis hullet i trommehinden ikke lukker af sig selv. Et dræn falder som regel ud efter et halvt til et helt år.

Mens drænet sidder, er der ifølge Mikkel Holmelund kun meget få forholdsregler, man skal tage.

- Udgangspunktet er, at man skal gøre, som man plejer, bortset fra at barnet ikke skal springe på hovedet i swimmingpoolen på feriestederne, uden at man tager forholdsregler som for eksempel at bruge ørepropper. Der er rigtig mange bakterier i poolvand, mens vandet i en almindelig dansk svømmehal og havvand ikke giver problemer, siger han.

Et andet råd er, at man skal lade være med at dykke for dybt, fordi der herved presse vand gennem drænet til mellemøret. Der er ikke kun ulemper ved et dræn. Børn med dræn får for eksempel ikke problemer med ørene, når de flyver.

Symptomer på mellemørebetændelse og væske i ørene

Små børn kan ikke fortælle, at de har smerter på grund af akut mellemørebetændelse eller væske i ørene. Men de kan gøre opmærksom på det på andre måder.

Ved den akutte mellemørebetændelse er barnet sygt. Mellemørebetændelsen ledsages ofte af feber, og der kan komme smerter og rødme bag ved øret, eller øret kan begynder at stritte.

Symptomerne fra væske i mellemøret kan svinge meget, fortæller Mikkel Holmelund. Fra næsten ingen til at barnet har svært ved at sove igennem, skruer op for lyden fra fjernsynet eller stiller sig helt op af det. Hørenedsættelse hæmmer den sproglige udvikling, og for nogle børn resulterer hørenedsættelsen i, at de bliver småaggressive eller trækker sig i sociale sammenhænge, fordi de selv har svært ved at forstå, hvad der bliver sagt, eller fordi det er svært at forstå, hvad andre siger.

Forebyggelse af mellemørebetændelse

Man kan selv gøre en del for at undgå, at ens barn får mellemørebetændelse. Ifølge Mikkel Holmelund er det vigtigt, at barnet ikke udsættes for passiv rygning. Det øger i høj grad risikoen for luftvejsinfektioner og dermed mellemørebetændelse. Blandt andet fordi de små fimrehår i næseslimhinden, der skal transportere slim væk, bliver lammet af røg.

Han anbefaler også, at børn ikke bruger sut, bortset fra når de skal sove og trøstes, fordi sutter kan være bakteriespredere. Desuden er det vigtigt, at man har en god håndhygiejne, og at legetøj, dørhåndtag og andet barnet kommer i berøring med ofte vaskes af.

For et barn, der ofte har mellemørebetændelse, kan det desuden være en rigtig god ide at holde det væk fra vuggestue eller børnehave i en periode. Enten ved at passe det hjemme eller skifte til en dagpleje. Der er risikoen for infektioner som forkølelse mindre, og dermed falder risikoen for at få mellemørebetændelse.

Myter om ørebørn

Til gengæld er der ingen videnskabelige beviser for de mange myter, der findes om mellemørebetændelse.

Det gælder for eksempel, at mælk og mellemørebetændelse hænger sammen. Ifølge Mikkel Holmelund er det meget få børn, der lider af mælkeallergi, og der er da heller ikke leveret en videnskabelig forklaring på, hvorfor mælk skulle udløse mellemørebetændelse.

Mellemørebetændelse får man via næsen og det eustakiske rør. Det skyldes ikke noget, der kommer ind gennem øregangen, siger han. Og dermed afliver han også myten om, at de børn, der glemmer at tage hue på, lettere får mellemørebetændelse.

Endelig tror mange, at dræn nedsætter hørelsen. Det afviser Mikkel Holmelund på baggrund af en undersøgelse gennemført på hans klinik. Her har man undersøgt 100 personer 25 år efter, at de fik isat dræn, og der var ingen signifikant forskel på hørelse hos dem i forhold til hørelsen hos andre på deres alder.

Fakta

Væske i øret kan få hørelsen til at falde til 35-40 procent. Det skyldes, at en normal hørelse er afhængig af, at lydbølgerne forstærkes i trommehinden og mellemøreknogler. Den forstærkning dæmpes, når der er væske i mellemøret.

Kilde: Mikkel Holmelund

Læs mere om ØRET

  • Dræn i ørene

  • Ørets opbygning

  • Mellemørebetændelse

  • Øresmerter - er det mellemørebetændelse?

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM ØRET
    Forrige: Megareksi
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer