Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Medicin - vigtigt at vide om medicin

 
alkohol og medicin advarselstrekant medicin receptpligtig medicin håndkøbsmedicin medicin bivirkninger ved medicin medicin generelt

Et lægemiddel defineres som ”varer, som er egnet til behandling eller forebyggelse af sygdomme hos mennesker eller dyr, eller kan anvendes for at genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner ved at udøve en farmakologisk, immunologisk eller metabolisk virkning eller for at stille en medicinsk diagnose." (Lov om lægemidler § 2, Lov nr. 1180 af 12. december 2005).

Loven omfatter også svangerskabsforebyggende midler.

Et lægemiddel har to navne, handelsnavnet og det generiske navn. Det er derfor meget vigtigt altid at vide, hvilken medicin man får. Så kan den praktiserende læge eller sygehuslægen tage hensyn til dette, når du får ordineret ny medicin. Skriv eventuelt navnene på den medicin du tager ned på en seddel.

Medicin består ofte af meget kraftigt virkende stoffer, der i de forkerte doser er giftige, hvilket er vigtigt at erindre. Noget medicin kræver en recept (receptpligtig) andet kan købes frit (håndkøbsmedicin), men selv håndkøbsmedicin kan i for store doser (overdosis) være dødeligt.

  • Man skal altid kende navnet på den medicin, man tager.

  • Man skal altid oplyse om al sin, når man skal til at starte med at tage ny medicin.

Hvornår skal man tage sin medicin?

Medicin skal tages efter forskrifterne. For noget medicin er det vigtigt, at det indtages regelmæssigt med lige store intervaller, for andre typer er det vigtigt, at der er medicinfri perioder.

Noget medicin skal tages til måltiderne, andet skal tages før måltiderne. Men det vil alt sammen fremgå af den brugsanvisning, der følger med den receptpligtige medicin.

Må jeg tage flere forskellige slags medicin samtidig?

Når man tager flere forskellige slags medicin er det vigtigt at være opmærksom på at de kan påvirke hinanden. Traditionelt kan de påvirke hinanden på tre måder:

  • Optagelsen kan blandt andet påvirkes ved ændret surhedsgrad i maven, ændret tarmbevægelse eller når bakteriesammensætningen påvirkes af for eksempel antibiotika.

  • Den frit tilgængelige del af den optagne medicin kan variere. Dette har betydning, da det ofte kun er den frie del, der kan udøve sin aktive virkning på kroppen. Medicinen konkurrerer simpelthen om transportstofferne i blodet og kan derfor komme til at aktivere noget andet medicin ved at tippe det af transportstofferne.

  • Udskillelsen af medicin kan påvirkes af anden medicin. Dette kan have både en positiv og negativ virkning på medicinens effekt, da nedbrydningen både kan blive øget og hæmmet af anden medicin.

    Håndkøbsmedicin er også medicin, der kan påvirke anden medicin. | -----|Husk at håndkøbsmedicin, vitaminpiller og naturmedicin også er en slags medicin, som kan påvirke andre typer medicin.

Må jeg drikke alkohol, når jeg tager min medicin?

Man kan tale om tre grupper af medicin, hvor der ikke må indtages alkohol.

  • En gruppe af medicin, der ikke er sløvende og ikke reagerer specielt på alkohol, hvor indtagelse af alkohol ikke er speciel farlig. Men da man ofte er syg, når man får medicin, skal man generelt være forsigtig med indtagelse af alkohol.

  • En gruppe af medicin, der er sløvende og derved forstærker virkningen af alkohol. Indtagelse af alkohol må frarådes.

  • En gruppe af medicin, der reagerer med alkohols nedbrydning og giver anledning til kraftige reaktioner, som minder om den reaktion man får, hvis man drikker alkohol og er på antabus. I disse tilfælde må alkohol indtagelse stærkt frarådes. Medicinen er ofte mærket med en advarselstrekant.

Må jeg køre bil, når jeg tager min medicin?

Medicin, som kan nedsætte evnen til at køre bil, er mærket med en advarselstrekant. Det drejer sig om beroligende medicin, stærk smertestillede medicin og midler mod nældefeber. Men anden medicin kan også give anledning til trafikfarlighed. Generelt skal man være forsigtig med ny medicin. Samtidig skal det anføres, at det skal vurderes i samråd med lægen, om det er en god idé at køre bil.

Hvilke bivirkninger kan jeg få?

Medicin kan have utilsigtede uheldige virkninger, såkaldte bivirkninger. De fleste er forbigående og ikke alvorlige. De mulige bivirkninger er i øvrigt nævnt på selve brugsanvisningen, der følger med den receptpligtige medicin. Du kan også finde bivirkningerne til den medicin du tager ved at slå op i Netdoktors medicinregister .

De fleste får ingen eller kun lette bivirkninger. Er der betydelig risiko for alvorlige bivirkninger, bør man være blevet informeret af lægen. Man kan ikke vide på forhånd, om man vil få bivirkninger.

Hvis man får det, må man tale med lægen, om man kan acceptere bivirkningerne eller skal prøve en anden type medicin.

Du kan finde meget mere om medicin på Startsidens medicinoversigt .

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer