Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Hvilke typer medicin kan give mavesår?

 
medicin mavesår NSAID gigtmidler acetylsalicylsyre ASA gigtpatienter blødende mavesår ældre blodfortyndende behandling binyrebarkhormon syrepumpehæmmere Misoprostol slidgigt hovedpine migræne paracetamol urinsur gigt H2-blokker åreforkalkning

Acetylsalicylsyre og smertestillende gigtmidler NSAID , kan give mavesår.

  • Risikoen for at få mavesår er lille for de fleste mennesker. Det er derfor kun en lille andel af dem, der tager denne slags medicin, der får mavesår.

  • Denne lille andel udgør dog en stor andel af mavesårspatienterne, fordi der er så mange, der indtager acetylsalicylsyre og NSAID.

  • Andelen af personer, der tager NSAID eller acetylsalicylsyre, er særlig stor blandt patienter med alvorlige mavesårskomplikationer.

  • Løst anslået, dør cirka 150 mennesker hvert år i Danmark som følge af mavesårskomplikationer udløst af acetylsalicylsyre og NSAID.

  • Nogle mennesker har særlig stor risiko i forbindelse med acetylsalicylsyre og NSAID. Disse mennesker bør ikke tage denne type medicin.
  • Har man tidligere haft blødende mavesår, må man ikke behandles med acetylsalicylsyre og NSAID.

    Hvem har særlig stor risiko for mavesår og mavesårskomplikationer ved behandling med acetylsalicylsyre og NSAID?

    • Personer ældre end 60 år. Risikoen stiger med alderen.

    • Jo større dosis acetylsalicylsyre eller NSAID, des større risiko.

    • Hvis man får mavesmerter under NSAID behandling

    • Hvis man tidligere har haft mavesår er risikoen meget stor.

    • Hvis man samtidig får blodfortyndende behandling.

    • Hvis man kombinerer acetylsalicylsyre og NSAID

    • Hvis man samtidig får binyrbarkhormon (for eksempel prednisolon).

    • Hvis man opfylder flere af ovenstående betingelser, stiger risikoen yderligere.

    Kan man reducere risikoen ved acetylsalicylsyre eller NSAID?

    Risikoen bliver ikke mindre af om acetylsalicylsyre og NSAID:

    • Indtages på fyldt mave.

    • Tages som brusetablet eller glaseret tablet ('entero').

    • Indtages af anden vej, for eksempel som stikpille eller som indsprøjtning.

    Samtidig indtagelse af syrehæmmende behandling nedsætter risikoen ved disse typer medicin.

    Behandling med medicin der direkte modvirker den skadelige effekt på mavesækkens slimhinde er også gavnlig (Misoprostol). Misoprostol kan hos nogle patienter give diaré og mavekneb.

    Kan man undvære behandling med NSAID?

    • Personer med slidgigt står for mere end halvdelen af NSAID-forbruget i de vestlige lande. Smerterne ved denne tilstand behandles lige så effektivt med paracetamol, der ikke giver mavesår.

    • Ved urinsur gigt (podagra), kan anfaldet eventuelt behandles med kolchicin i stedet for NSAID. Kolchicin kan dog ikke umiddelbart ordineres af en praktiserende læge.

    • Hovedpine , migræne og kroniske mavesmerter er andre smertetilstande, hvor NSAID umiddelbart kan erstattes af andre smertestillende midler.

    Kan man undvære behandling med acetylsalicylsyre?

    I mange tilfælde, kan acetylsalicylsyre erstattes med andre præparater, der ikke giver mavesår og som giver samme effekt. Acetylsalicylsyre bruges ofte som smertestillende præparat. Her er paracetamol lige så effektivt, uden at der risiko for mavesår. Acetylsalicylsyre er velindiceret som forebyggelse af komplikationer til åreforkalkningssygdomme. Det er imidlertid ikke vist, at acetylsalicylsyre er gavnligt på følgende indikationer:

    • Forhøjet bodtryk (uden symptomer).

    • Forebyggelse uden at man lider af åreforkalkningssygdomme.

    Ved forebyggelse i forbindelse med visse åreforkalkningssygdomme er Persantin og Clopidogrel . Der ses imidlertid også mavesårsblødninger efter anvendelse af disse præparater.

    Hvordan behandles mavesår udløst af acetylsalicylsyre eller NSAID?

    • Først og fremmest skal man straks ophøre med at tage disse præparater.

    • I særlige tilfælde kan lægen vurdere, at det er nødvendigt at fortsætte med NSAID-medicinen (se næste afsnit).

    • Såfremt der er Helicobacter Pylori i mavesækken, behandles bakterien som tidligere beskrevet som mavesår udløst af mavesårsbakterien Helicobacter Pylori).

    Hvis der ikke er tegn til Helicobacter Pylori behandles mavesåret med:

    • Syrepumpehæmmer, en til to tabletter daglig i to til fire uger.

    Sår i mavesækken kontrolleres med mavekikkertundersøgelse efter fire til seks uger.

    Kan man fortsætte med den type medicin, der har udløst mavesåret?

    Hvis der har været kompliceret mavesår (blødende mavesår eller perforeret mavesår), bør behandling med disse typer af præparater aldrig genoptages. Der er ofte gode alternativer til NSAID eller acetylsalisylsyre. Der skal i de øvrige tilfælde foreligge tungtvejende lægefaglige argumenter for at genoptage behandlingen. I disse tilfælde bør mavesåret behandles som angivet tidligere. Den medicin der udløste mavesåret ændres således:

    • NSAID: Der benyttes et præparat med lavest mulige risiko i lavest mulige dosis. Selektiv cox-2 hæmmer må dog ikke anvendes til patienter med hjerte-eller nyresygdom og er uvirksomt ved samtidig indtag af acetylsalicylsyre.

    • Acetylsalicylsyre: Der anvendes lavest mulig dosering = 75 milligram.

    Denne medicin kombineres med fast syrepumpehæmmer. Man kan i stedet for syrepumpehæmmer kombinere NSAID-medicinen med præparatet Misoprostol, der modvirker den skadelige effekt som acetylsalicylsyre og NSAID har på mavesækkens slimhinde.

    Beslægtede kapitler om mavesår

    • Fakta om Mavesår

    • Mavesår - Hvad er behandlingen

    • Mavesår - Fakta om Helicobacter Pylori

    • Mavesår - Behandling af komplikationer til mavesår
      mere>>Bruger anmeldelser
      Kommentarer