Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Hævede lymfeknuder

 
lymfeknuder hævede lymfeknuder ømme lymfeknuder voksende lymfeknuder ømme armhuler øm i lysken lymfesystemet lymfeknude immunforsvar hævelse hals hævelse i lysken hævelse i armhulen lymfekirtler lymfekirtlen lymfekirtel

Mennesket har omkring 600 lymfeknuder. Lymfeknuderne er en del af lymfesystemet, som varetager forskellige funktioner i kroppen.

Lymfesystemet er blandt andet en del af vores immunforsvar, hvilket betyder, at det beskytter os mod bakterier og virus, der trænger ind i kroppen.

Lymfeknuderne består af specielt væv, der indeholder celler, der er specialiserede i at genkende fremmede mikrober, for eksempel virus eller bakterier. Når lymfecellerne støder på fremmede mikrober, angriber og uskadeliggør de dem, så man ikke bliver syg af dem.

Hvorfor får man hævede lymfeknuder?

Når man er rask, er lymfeknuderne på størrelse med en ært. De er bløde, og typisk kan man ikke mærke dem uden på huden. Bliver man syg, kan lymfeknuderne vokse sig større. De bliver hårde og ømme, og det vil ofte være muligt at mærke dem, for eksempel som en forstørret hård knude i armhulen, på halsen eller i lysken. Når immunforsvaret har bekæmpet det, der gjorde én syg, vil lymfeknuderne som regel svinde ind til normal størrelse igen.

Der kan være mange årsager til, at man får hævede lymfeknuder.

Nogle af de hyppigste årsager er forkølelse, halsbetændelse, mellemørebetændelse eller kyssesyge. I disse tilfælde vil man ofte også opleve at få ondt i halsen og/eller ørerne samt feber. Sjældnere ses der også hævede lymfeknuder ved for eksempel leddegigt, syfilis, HIV og visse kræftsygdomme.

Hvordan kan man behandle hævede lymfeknuder?

Behandlingen af hævede lymfeknuder afhænger af den underliggende årsag.

Er årsagen til de hævede lymfeknuder en virusinfektion, vil det typisk gå i sig selv igen, uden at man behøver at få medicin, mens en bakteriel infektion ofte skal behandles med antibiotika.

Skyldes de hævede lymfeknuder en anden sygdom, for eksempel syfilis, skal behandlingen rettes mod denne. Er årsagen kræft, skal dette ligeledes behandles.

Hvornår skal man søge læge?

En harmløs infektion vil typisk gå i sig selv igen relativt hurtigt. Man bør kontakte sin læge, hvis:

  • symptomerne ikke er forsvundet i løbet af et par uger, eller lymfeknuden bliver ved med at vokse.
  • man oplever en lymfeknude vokse, uden at man i øvrigt har følt sig syg, eller hvis lymfeknuden er hård og ikke frit forskydelig fra det underliggende væv.
  • man i tillæg til hævede lymfeknuder har oplevet uønsket vægttab, nattesved og er mere træt, end man plejer at være.
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer