Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Strålebehandling af lungekræft

 
lungekræft kræft lunger strålebehandling

NYT om behandling af kræft

INDSÆT-BILLEDTEKST-HER

Dyk ned i Netdoktors nye magasin, 'UPDATE - Kræft'. Her fortæller overlæge Jens Benn Sørensen om den seneste udvikling inden for lungekræft. LÆS HER

Strålebehandling er brug af højenergistråling (ioniserende stråling), som dannes i et stråleapparat. Ved lungekræft anvender man ioniserende elektromagnetisk stråling. Ved stråling påvirkes kræftcellernes funktion, og hvis cellerne skades tilstrækkeligt, dør de. Herefter transporterer kroppen de døde kræftceller væk, og kræftsvulsten formindskes.

Hvordan forbereder man patienten på strålebehandling?

Inden man begynder på strålebehandling, får man foretaget en skanning - som oftest en PET/CT-scanning . Her vurderer lægerne, hvor svulsten er lokaliseret, så man kan udpege det nøjagtige sted, som skal bestråles. Dette sted kaldes strålefeltet. Lægerne holder strålefeltet så lille som muligt for at mindske strålebehandlingens bivirkninger, men samtidiger det vigtigt, at området er så stort, at man får bestrålet det nødvendige kræftvæv.

Det er vigtigt, at man ligger på helt samme måde, hver gang man får strålebehandling. Derfor støber man en skal, som patienten skal ligge på. Desuden tatoverer man et par små prikker på patientens brystkasse. Prikkerne er nødvendige, når stråleapparatet skal indstilles, fordi behandlingen skal gives med millimeters nøjagtighed. Hele forberedelsesprocessen kalder man også for simulation.

Hvordan foregår strålebehandling?

Når simulation er gennemført, indleder man selve strålebehandlingen. Det sker oftest få dage senere. Patienten ligger på et leje og får strålebehandlingudefra- fra én eller flere vinkler ind på kroppen på det beregnede strålefelt. Selve strålebehandlingen foregår ambulant. Det varer kun få minutter, og herefter kan man tage hjem. Man får strålebehandling flere dage i træk. Ved lungekræft får man som regel 5-, 10-, 15-, 30- eller 33-dages behandling i alt, afhængig af situationen. Som tommelfingerregel giver man mange gange stråleterapi som helbredende behandling og færre gange som lindrende behandling. Ofte får man behandling på hverdage, og så holder man pause i weekenden.

Hvordan bruges strålebehandling i behandling af lungekræftpatienter?

Strålebehandlingen bruges med to principielt forskellige formål:

  • Som led i en behandling, der skal fjerne kræftsvulsten (oftest sammen med medicinsk kræftbehandling)

  • Som lindrende behandling.

Strålebehandling til fjernelse af kræftsvulst

Man bruger strålebehandling med henblik på at forsøge at fjerne kræftsvulsten, hvis man har småcellet lungekræft , som ikke har dannet metastaser (lokal sygdom). Strålebehandling bruges også ved ikke-småcellet lungekræft , som er lokal-avanceret. Lokal-avanceret betyder, at svulsten ikke har dannet metastaser - men at den heller ikke kan bortopereres.

Ved småcellet lungekræft giver man oftest stråleterapi samtidig med kemoterapi. Når behandlingen er gennemført, giver man ofte 10 gange stråleterapi på hjernen for at forebygge, at der kommer tilbagefald af lungekræften i form af hjernemetastaser. Denne stråleterapi giver en effektiv forebyggelse, og derfor anbefaler man det.

Ved lokal-avanceret ikke-småcellet lungekræft giver man oftest stråleterapi samtidig med kemoterapi. Man giver disse behandlinger for at ødelægge så mange kræftceller, at kræftsvulsten fjernes. Men da der er en vis risiko for, at lungekræften kan blusse op igen, bliver patienten fulgt i fem år.

Strålebehandling som lindrende behandling

Strålebehandling kan også bruges lindrende i forskellige situationer, hvor der er brug for at mindske størrelsen af kræftsvulsten, så den trykker mindre på omkringliggende strukturer som for eksempel spiserør eller blodkar. Det kan også virke smertelindrende ved for eksempel metastaser i knogler.

Hvilke bivirkninger giver behandlingen?

Den lindrende stråleterapi har ofte ingen eller meget få bivirkninger. Følgende bivirkninger ses som oftest:

  • Rødme i huden - huden bliver ofte rød i det område, hvor strålingen har fundet sted. Patienten skal undgå at få sollys på det bestrålede område i det første år efter stråleterapien.

  • Træthed og nedsat appetit kommer ofte undervejs i stråleforløbet.

  • Ømhed i spiserøret - dette ses især ved slutningen af stråleterapien og hen mod to til fire uger efter afsluttet behandling. I denne periode er det bedst at holde sig til blød kost.

I sjældne tilfælde kan strålebehandling give en irritationstilstand i det raske lungevæv. Det kaldes stråle-pneumonitis. Hold øje med symptomer som øget hoste, åndenød og eventuelt feber. Hvis det optræder, skal du kontakte det sted, hvor du bliver behandlet for kræftsygdommen.

Hvad skal man være opmærksom på?

Det er vigtigt, at man ikke taber sig, når man får strålebehandling. Har man ømhed i spiserøret, kan man eventuelt justere kosten , så den er blødere. I sjældne tilfælde må man spise flydende kost i en periode, indtil bivirkningerne klinger af. Ernæringsdrikke og medicin mod kvalme kan være en god idé til at holde vægten.

Vil du vide mere

Ønsker man yderligere oplysninger om kræft i lungerne, henvises til Kræftens Bekæmpelses hjemmeside , som indeholder mange oplysninger om denne sygdom. Her findes både en sektion om kræft i selve lungen og en sektion om kræft i lungehinden. Brug søgefunktionen for at finde de to sektioner.

Læs mere om KRÆFT

  • Strålebehandling ved lungekræft

  • Personaliseret behandling af lungekræft

  • En pårørendes historie

  • Symptomer på lungekræft

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM LUNGEKRÆFT
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer