Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Amøbedysenteri

 
amøbedysenteri Entamoeba histolytica

Amøber er parasitter, som kan slå sig ned i tarmen og blandt andet give kraftig diaré. Der findes flere forskellige slags amøber, men de værste lever overvejende i troperne. Det gælder for eksempel Entamoeba histolytica, der fremkalder amøbedysenteri. Disse potentielt livsfarlige arter er karakteriserede ved at være invasive, hvilket betyder, at de kan gnave sig igennem tarmvæggen og sprede sig til andre organer (f.eks. leveren, lungerne og hjernen). Ligesom parasitten Giardia Lamblia forekommer Entamoeba Histolytica i 2 stadier:

  • Som frie amøber (trophozoiter).

  • Som indkapslede cyster, der udskilles fra smittebærerens afføring (mennesker eller dyr).

Hvordan får man amøbedysenteri?

Spiser man de frie amøber (trophozoiterne) sker der næppe noget som helst, idet disse typisk dør i mavesækken på grund af dennes syreindhold. Derimod er cysterne særdeles modstandsdygtige og udgør den reele smitterisiko. Smitten overføres under uheldige eller direkte dårlige hygjeiniske forhold ved, at føde- og drikkevarer forurenes med cyster fra inficerede dyr og menneskers afføring, og efterfølgende indtages uden tilstrækkelig forudgående varmebehandling.

Hvordan føles amøbedysenteri?

Amøbedysenteri kan forløbe uden symptomer i lange perioder (måneder til år), men den smittede udskiller alligevel cyster og smitter derved omgivelserne. Når amøberne går til angreb, beskadiger de tyktarmens væg med sårdannelser og blødning til følge. De mere fredelige symptomer på dette er mavekramper (kolikker), smerter ved afføringen (tenesmer) og blodige, slimede diaréer (5-6 i døgnet). Der kommer sjældent feber eller egentlig påvirket almentilstand i begyndelsesstadierne.

Sygdomsforløbet kan imidlertid kompliceres og ændres radikalt ved, at amøberne direkte gennembryder tarmvæggen og medfører bughindebetændelse. Desuden kan amøberne transporteres via blodet til leveren og andre organer og give høj feber og alvorligt påvirket almentilstand. På lang sigt kan amøberne blandt andet danne kæmpestore cyster i leveren og andre organer.

Hvad kan man selv gøre?

I praksis er den eneste måde man kan undgå smitte med amøbecyster at sørge for tilstrækkelig varmebehandling af føde- og drikkevarer. Drikkevand kan gøres sikkert på 2 måder:

  • Kogning i 10 - 15 minutter (dog lidt mere i højdeklima), derefter hurtig afkøling og tildækning.

  • Ved tilsætning af 4 dråber 2 procent jodspiritus til en liter vand, hvorefter blandingen skal henstå i mindst 15 minutter før den anvendes. Ikke særligt velsmagende - men den næstbedste sikkerhed, der kan opnås.

De to ovennævnte metoder sikrer mod smitte fra alle gængse sygdomsbakterier og smitstoffer (inklusiv cyster fra amøber og Giardia, samt Hepatitis A virus ), hvorimod de bekvemme klorintabletter til at desinficere vand med, og som anbefales fra forskellig side, ikke sikrer mod de nævnte cyster eller Hepatitis A.

Diagnose

Enhver, der får blodige diaréer bør snarest søge læge. Det er vigtigt at fortælle om man har rejst i troperne, da amøbedysenteri normalt ikke forekommer i Danmark. Ved de klassiske symptomer på amøbedysenteri kan diagnosen ofte stilles med en afføringsprøve . Ved komplikationer kan sygdomsbilledet blive ganske broget, og diagnosen dermed særdeles vanskelig. Blodige diaréer ses ved mange andre sygdomme, - men i tropiske områder står diagnoserne typisk mellem Shigella-dysenteri (som skyldes bakterier) og amøbedysenteri.

Behandling (og eventuel nødbehandling)

Amøbedysenteri behandles med metronidazol . Komplicerede tilfælde med perforation af tarmen eller cyster kræver specialistbehandling og foregår altid på sygehuset. I nødstilfælde, for eksempel hvis man får blodige diaré under et ophold i troperne og ikke kan skaffe lægehjælp, kan man behandle sig selv med Metronidazol (eksempelvis tabletterne Flagyl 400 mg fem gange i døgnet (=2 gram) i tre dage). Denne dosering gælder for i øvrigt raske, voksne personer, som ikke er gravide eller ammer. Alkohol er bandlyst under behandlingen. Efterfølgende bør man altid søge læge for at sikre, at behandlingen har været tilstrækkelig effektiv. Da Metronidazol er receptpligtigt kan man eventuelt få sin egen læge til at udskrive en recept på forhånd, hvis man ved, at man skal rejse i tropiske områder hvor der er langt til sygehus og læge.

Læs mere om REJSESYGDOMME

  • Bilharziose (sneglefeber)

  • Ebola

  • Rejsediaré

  • Rejseapoteket

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM REJSESYGDOMME

Regler og rettigheder

  • Hvis du bliver syg eller kommer til skade i udlandet
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer