Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Kuldepåvirkninger- og skader

 
kuldepåvirkninger kuldeskader kulde

Mennesket kan oftest ret hurtigt tilpasse sig varme omgivelser som f.eks. i troperne, mens organismen ikke er god til at omstille sig til kulde. Mod kulde hjælper kun beklædning og hensigtsmæssig, ydre beskyttelse mod vind og vejr.

Når kroppen udsættes for kulde, kan der opstå lokale påvirkninger af huden eller dele af kroppen som f.eks. frostskader af fingre, øreflipper og næsetip, eller under specielle omstændigheder større dele kroppen. En anden skadepåvirkning er, når hele kroppen bliver afkølet med nedsættelse af den indre kropstemperatur,kaldet hypotermi.

Hvor opstår tilstanden?

Disse skader ses kun ved lave temperaturer, som man kan udsættes for herhjemme om vinteren, eller ved ophold i arktiske områder, ved skiløb og ved bjergbestigning. Den første advarsel vil normalt være smerter, men forfrysninger kan opstå uden at man opdager det, idet kulden kan gøre huden følelsesløs. Kuldepåvirkningen skyldes den samlede virkning af temperatur, fugtighed og vindhastighed. Utildækkede kropsområder såsom læber, næse, og fingre er særligt udsatte. I tilfælde af dårligt kredsløb, diabetes eller rygning er risikoen øget. Svære forfrysninger kan i øvrigt ses, hvis man spilder benzin på sig under påfyldning af snescootere, hvor benzinen i arktiske områder kan være langt under frysepunktet. Ind imellem ses en variation, hvor langvarig mere moderat kuldepåvirkning giver kroniske skader, populært kaldet skyttegravsfødder, idet soldater med dårlig fodbeklædning er set med disse skader, og som stadig ses hos f.eks. hjemløse.

Inddeling af kuldeskader

Man skelner groft mellem helt overfladiske kuldepåvirkninger, (engelsk: frostnip), og forfrysninger, (engelsk frostbite,) hvor der er sket isdannelse i større eller mindre dele af kroppens vandindhold. Forfrysninger inddeles i overfladiske og dybe afhængig af, hvor udbredte frostskaderne er. I den akutte fase er de fleste forfrysninger identiske at se på, og kan først sikkert graderes efter opvarmning. De overfladiske omfatter huden og underhuden, mens de dybe også omfatter underliggende muskulatur og i værste fald er også knoglerne gennemfrosset.

Hvordan undgår man kuldeskader?

Unødigt varmetab skal selvfølgelig undgås. Brug gerne hue og handsker, selvom det ikke føles nødvendigt. Brug vintertøj og ikke stramtsiddende tøj i kolde områder. Undgå rygning, som hæmmer hudens blodgennemstrømning.

Hvordan behandler man kuldeskader?

Den vigtigste behandling er at få personen ind i varmen. Ved de overfladiske forfrysninger vil kroppen oftest selv kunne opvarme huden igen indefra, når bare huden isoleres mod yderligere afkøling. Oftest vil der komme store væskefyldte vabler i huden, når denne optøs. Disse skal muligvis senere behandles på sygehus på lignende måde, som man behandler brandsår. Man bør ikke klippe disse vabler op på skadestedet. Undgå at gnide på kolde områder, hvilket kun øger den underliggende skade.

De dybe forfrysninger kræver aktiv opvarmning på et sygehus. Dette vil ofte foregå i 40 grader varmt vand. Dette kan være en smertefuld proces som kræver smertestillende medicin, og af og til senere kirurgisk behandling med fjernelse af dødt væv. Man bør normalt ikke begynde aktiv opvarmning ude i naturen eller i en snehytte, med mindre man er helt sikker på, at der ikke kan ske afkøling igen. Skaderne bliver værre hvis der først sker optøning og så atter nedfrysning af vævene. Det kan være livsvigtigt at vide, at man kan være i stand til at gå langt på stivfrosne og følelseløse fødder og på denne måde redde livet, mens dette kan være helt umuligt efter optøning.

Hvor opstår generel afkøling, hypotermi?

Hvis legemstemperaturen kommer under 35 grader Celsius definerer man tilstanden som hypotermi. Påvirkningen af kroppen afhænger naturligvis af hvor lav temperaturen er blevet og af personens øvrige helbredstilstand. I modsætning til ved frostskader, kræves der ikke frostgrader for, at man kan blive hypoterm. Tilstanden skyldes næsten altid en uhensigtsmæssig varmeafgift til omgivelserne fra en person i hjælpeløs tilstand. På vore breddegrader er det ofte berusede personer, som er faldet i søvn i det fri. Men nærdruknede personer bliver også tit afkølede, ligesom tilskadekomne og syge, der måske er faldet om i et koldt miljø. I arktiske områder og i vintersportsområder ses hypotermi hos vildfarne. I takt med, at der arrangeres krydstogter til arktiske områder, hvor havisen smelter om sommeren, må man desværre også forvente noget, der kan ligne et nyt Titanic forlis med mange, som kan komme til at dø af hypotermi, selvom de måske kommer op i redningsbåde.

Hvad er symptomerne på hypotermi?

De første symptomer på hypotermi vil normalt være, at man fryser, og de fleste vil ret hurtigt få kulderystelser. Men der er store variationer af personens måde at opleve afkøling på, og generelt er vi ikke gode til at føle vores indre temperatur. F.eks. kan vi føle, at vi fryser, mens vi er ved at få feber, og det modsatte kan af og til være tilfældet, hvis vi er ved at miste temperatur. Hvis personen er medicin- eller alkoholpåvirket, kan denne følesans være yderligere forstyrret. Et typisk faresignal kan være at en person bliver uklar og måske apatisk og ligeglad med farlige ting i omgivelserne. Hvis legems¬tem¬peraturen for alvor falder, sker der tiltagende påvirkning af bevidsthedsgraden. Alle livsprocesser går langsommere ved lav temperatur. Hjerterytme, vejrtrækning og stofskiftet nedsættes, og iltbehovet kan være betydeligt nedsat. Risikoen for hjertestop øges ved lav temperatur, men det samtidigt lave iltbehov gør dog, at der kan være en chance for genoplivning uden væsentlige skader.

Inddeling af hypotermi

Man kan inddele alene efter hvor kold personen er, men det er mere relevant at inddele i forhold til de udviste symptomer, da det meget bedre hænger sammen med måden, man bedst behandler personen på.

Let hypotermi: Legemstemperaturen er under 35 grader, men personen er så vågen, at han kan sige noget. Han kan være uklar især ved lave temperaturer, og ved temperatur under 32 grader er der risiko for bevidstløshed og måske hjertestop

Moderat hypotermi: Personen er bevidstløs, men trækker dog vejret, og kropstemperaturen er under 32 grader. Der er risiko for at personen samtidigt fejler andre ting, som måske endda kan være medskyldig i, at der opstod hypotermi.

Svær hypotermi: Også her er kropstemperaturen under 32 grader, men der er opstået hjertestop, og personen reagerer ikke på tiltale eller berøring. Umiddelbart ligner det en død, og teoretisk kan personen være død, men dette kan være meget svært at afgøre. Adskillige er gennem de senere år blevet reddet efter svær hypotermi.

Hvordan forebygger man hypotermi?

Det er næsten en selvfølge, at relevant beklædning er forebyggende mod afkøling. Alligevel ses fritidssejlere og fiskere, som udover at de falder i koldt vand uden relevant redningsudstyr, også udsætter sig for kraftig afkøling på grund af manglende brug af varmeisolerende dragter. Under ophold i arktiske områder, bør man altid medbringe relevant overlevelsesudstyr. Satellittelefon kan være direkte livreddende. I mange arktiske områder er der indrettet særlige hytter beregnet til nødstedte. I disse hytter bør man altid efterlade et ildsted forberedt på optænding på en måde, så man med vanter på eller med forfrosne fingre vil kunne tænde op med store tændstikker stikkende ud af en tændstikæske. Her i landet vil forholdsregler overfor unges hjemtransport fra f.eks. julefrokoster hvert eneste år kunne redde menneskeliv.

Hvordan behandler man hypotermi?

Den vigtigste behandling er at få personen i læ eller ind i varmen. Vådt tøj bør erstattes med tørt tøj, og hvis man kan indpakke kroppen uden arme og ben i en separat indpakning og herefter hele kroppen i f.eks. en sovepose vil dette være ideelt. Vågne må gerne indtage varme drikke, dog ikke med alkohol. Det kan ved bevidstløse være farligt at foretage aktiv opvarmning på huden på arme og ben, mens det som regel er forsvarligt med varmedunke med ikke over 45 grader varmt vand på kroppen under indpakningen, bedst i armhuler og lysker.

Hos bevidstløse hypoterme, d.v.s. de moderat hypoterme, er opvarmning ikke første behandling, men derimod frie luftveje, beskyttelse mod yderligere afkøling og eventuel behandling af samtidige skader eller sygdom. På et sygehus vil man efter behandling af følgeskader eller sygdom oftest opvarme kropskærnen først, hvilket kan være med indhældning af varme væsker i kroppen, mens resten af kroppen efterhånden selv får varmen.

Hvis den dybt hypoterme med hjertestop skal reddes er det vigtigt, at der straks tilkaldes hjælp samtidigt med at der startes hjertemassage. Der er en risiko for, at personen er død, men dette kan kun afgøres med sikkerhed på et sygehus. Når professionelt personel kommer til stede, vil de også give kunstigt åndedræt. På sygehuset vil man måske behandle patienten med hjertelungemaskine, som midlertidigt kan holde kredsløb og lungefunktion i gang, mens patientens blod opvarmes. Man har ikke udstyr til dette andre steder end på universitetssygehusene, men i Danmark har man mulighed for at få et udrykningshold medbringende en mobil hjertelunge¬maskine transporteret ud til det sygehus hvor den hypoterme måtte være indlagt. Ofte vil flyvevåbnet hjælpe til med dette med anvendelse af helikopter. Udrykningsholdet er stationeret på Aalborg Sygehus, hvor holdet i mange tilfælde også kan hjælpe med gode råd angående behandling af en hypoterm person.

Læs mere om REJSESYGDOMME

  • Ældre rejsende

  • Lad ikke ferien blive ødelagt af sygdom

  • Rejseapoteket

  • Hedeslag og solstik

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM REJSESYGDOMME
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer