Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Screening for tarmkræft – sådan foregår det

 
tarmkræft screening tarm kræft cancer tarmen

Alle danskere mellem 50 og 74 år vil fremover blive tilbudt at blive screenet for tarmkræft. Tarmkræft er den tredje hyppigste kræftform i Danmark, og udsigterne for at overleve en tarmkræft er ikke specielt gode. Kun 55 procent er i live fem år efter, at de er diagnosticeret. Men hvis kræften opdages i tide, kan den i de fleste tilfælde helbredes. Så der er god grund til at sige ja, når kuverten fra regionen dumper ind ad brevsprækken.

Kræft i tyk- og endetarm rammer 4.200 danskere årligt. 5 procent – en ud af 20 – får tarmkræft på et tidspunkt i livet. De fleste efter 50-årsalderen og sygdommen rammer stort set lige så mange mænd som kvinder. Hvert år dør 2000 mennesker af tarmkræft.

Det er baggrunden for, at alle danskere fremover bliver tilbudt at deltage i et screeningsprogram, der tager sigte på at opdage kræften så tidligt, at den kan helbredes og desuden på sigt at nedsætte antallet af tarmkræfttilfælde, fordi screeningen også vil afdække, om der er forstadier til kræft.

- En overlevelse på 55 procent er ikke imponerende. Til sammenligning er det tilsvarende tal for brystkræftpatienter 85 procent. Og en af forklaringerne på det lave tal er, at patienterne ofte kommer meget sent. Så jeg synes, det er et rigtig godt tilbud, som man bør sige ja til.

Det siger Iben Holten, der er overlæge ved Kræftens Bekæmpelse. Hun fortæller, at man forventer at nedsætte dødeligheden med omkring 25 procent blandt de personer, der deltager i screeningsprogrammet.

De første indkaldes fra 2014 til 2018, hvor screeningsprogrammet løbes i gang. I den periode vil de 50-74-årige modtage invitationen til at deltage én gang. Derefter hvert andet år.

Enkel prøve

Screening for tarmkræft forgår ved, at man får tilsendt et prøvesæt og selv skal tage en afføringsprøve. Herefter sendes prøven til undersøgelse for, om afføringen indeholder blod.

I praksis foregår det sådan, at man modtager et brev og et prøvesæt fra den region, man tilhører. Man tager selv en afføringsprøve med prøvesættet. Prøven sendes herefter ind til en undersøgelse for indhold af blod på et laboratorium. Hvis der er blod i afføringen, bliver man indkaldt til en kikkertundersøgelse – en koloskopi – at tyk- og endetarm.

Prøvesættet indeholder en grundig vejledning i, hvordan man tager prøven. Sættes indeholder blandt andet et opsamlingspapir, som man sætter hen over toiletkummen (det kan skylles ud bagefter), en børste til at tage prøven med, et prøveglas og en returkuvert.

Der ligger desuden en video på nettet, som viser, hvordan man tager en prøve af sin afføring. Det er en meget enkelt procedure. Den kan ses her. På laboratoriet undersøges afføringsprøven for usynligt blod, og man får svar i løbet af ca. 10 dage. Man får ét af tre svar:

  • Der er ikke fundet blod i afføringen:

  • Der er ikke tegn på tarmkræft. Man får et nyt tilbud om afføringsprøve, når næste screeningsrunde starter i 2018

  • Der er fundet blod i afføringen:

  • Blodet kan være tegn på kræft. Men det kan også stamme fra for eksempel polypper, der måske kan udvikle sig til kræft. Hvis der er blod i afføringen, indkaldes man til koloskopi

  • Prøven kunne ikke analyseres:

  • Man får tilsendt et nyt prøvesæt

Svar på koloskopi

Hvis der er blod i afføringen, indkaldes man til en koloskopi – en kikkertundersøgelse af tarmen – på hospitalet. Der kan være tre resultater af den: normal tarm, polypper eller tarmkræft. Det skal ske indenfor 14 dage.

Selvom man har blod i tarmen, kan man altså godt få svaret ”normal tarm”. Blodet kan stamme fra for eksempel hæmorider eller smårifter.

Hvis koloskopien viser polypper, som er godartede svulster, fjernes de i forbindelse med undersøgelsen. De kan være forstadier til kræft, men vil ikke nødvendigvis udvikle sig til kræft, selvom de ikke fjernes. Når de er fjernet, kan man betragte sig som rask.

Er svaret, at man har tarmkræft, indkaldes man til supplerende undersøgelser for scanning af lunge, mave og lever for at se, om kræften har spredt sig, hvor stor knuden er, og hvor den sidder. Herefter tages stilling til, om man kan opereres, eller om man i stedet skal tilbydes kemoterapi. Hvis prøven viser tarmkræft, omfattes man af ventetidsgarantien i kræftpakken, som er to uger til forundersøgelsen.

Fordele og ulemper:

Der er fordele og ulemper ved at deltage i screeningsprogrammet. Fordele er:

  • Bedre chancer for overlevelse

  • Mere skånsom behandling

  • Forebyggelse, fordi screeningen kan finde forstadier til tarmkræft

Ulemper kan være:

  • Selve prøvetagningen. Det kan være ubehageligt at tage en afføringsprøve

  • Misvisende svar. Man kan godt være syg uden at have blod i afføringen eller have blod i afføringen og være rask.

  • Koloskopien. Undersøgelsen kan være ubehagelig, og der er en lille risiko for komplikationer

  • Overbehandling: Polypper er godartede svulster, og langt fra alle bliver til kræft. I de tilfælde hvor polypperne alligevel ikke ville have udviklet sig, kan man sige, at det er overhandling at fjerne dem.

Risikoen ved at få foretaget en koloskopi er meget lille. For hver 10.000, der gennemgår en koloskopi, kan der hos mellem 7-20 komme et hul tarmen, der skal behandles. Hos mellem 7-40 kan der optræde betydelig blødning. Og mindre end en person vil dø.

- Hvis man sammenligner risikoen ved koloskopien med risikoen for at få tarmkræft, er det ganske små tal. Selvfølgelig er det ikke sjovt at få foretaget en koloskopi, men det er heller ikke sjovt at få tarmkræft. Man kan da godt fravælge undersøgelsen, men man kan ikke fravælge canceren, siger Iben Holten.

Ledende overlæge på kirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, Knud Thygesen, anbefaler stærkt, at man deltager i screeningen. ”Det er den bedste måde at undgå tarmkræft på”, siger han. Men samtidig understreger han, at man ikke skal vente på, at kuverten fra regionen kommer med posten, hvis man har det mindste tegn på tarmkræft.

- Det er meget vigtigt, at man går til lægen hurtigt, siger han.

Se symptomerne i denne artikel Tarmkræft rammer omkring 4000 danskere årligt .

Kilder til artiklen: Sundhedsstyrelsen, overlæge Iben Holten og overlæge Knud Thygesen.

Fakta

Tarmkræft i tal

Der er ca. 4.200 nye tilfælde af tarmkræft hvert år. Heraf er de 2.500 i aldersgruppen 50-74. Personer under 50 år har lav risiko for at få tarmkræft. Risikoen stiger fra 50-årsalderen, og den bliver større med alderen.

Hvert år dør cirka 2.000 personer af tarmkræft – risikoen stiger med alderen. De, der deltager i screeningsprogrammet, mindsker deres risiko for at dø af tarmkræft med 25 procent.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

Undersøgelsen

For hver 100, hvis afføring bliver undersøgt, vil mellem 5 og 10 have blod i afføringen.

For hver 100, der får foretaget en kikkerundersøgelse, vil:

  • 25 have normal tarm

  • 23 have polypper, der er små eller få

  • 43 have større polypper

  • 9 have tegn på kræft.

Kilde: Sundhedsstyrelsen

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer