Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Krise og sorg reaktion

 
sorg angst krise kriser dødsfald skilsmisse psykisk ulykker død følelser sorgreaktion krisereaktion

Alle mennesker bliver udsat for sorger og bekymringer i løbet af tilværelsen. Det kan for eksempel ske, hvis én, du holder af, bliver syg og dør - eller hvis du selv rammes af kritisk og alvorlig sygdom – eller hvis dit ægteskab går i stykker, hvis du mister dit arbejde, kommer ud for en ulykke eller måske bliver udsat for overfald eller vold.

En stor sorg eller ulykke er naturligvis altid forbundet med en voldsom forandring. Det bliver aldrig det samme igen. Nogle kommer godt igennem sorgen, men andre lukker sig inde og bliver nedtrykte, bange og truer måske med at tage deres eget liv .

Hvordan reagerer man på krise og sorg?

Reaktionerne er forskellige fra menneske til menneske og afhænger af mange ting: Dit indre ”jeg” og din personlighed, din opvækst, hvor du er i livet og hvordan du har det på det tidspunkt, hvor ulykken eller sorgen rammer dig. Og hvilken tilknytning, du har, eller har haft, til den eller det du har mistet.

I krisesituationen sker der ofte det, at du for en tid er ude af stand til at bruge din almindelige, sunde fornuft. Men gode venner og familie kan hjælpe dig til at holde balancen sådan nogenlunde, så du efterhånden frigør dig fra fortiden og begynder at forstå, hvad du har mistet. Du finder så småt en ny hverdag og begynder at kunne se, at fremtiden trods alt indeholder muligheder - oven i købet ofte nye muligheder.

Et kriseforløb består af fire faser:

Den første fase kan kaldes chokfasen, som varer fra i minutter over timer til nogle få dage. Du er præget af forvirring og kan ikke forstå, tro på eller se det der sker, eller er sket, i øjnene. Du kan være handlingslammet med hovedpine, ondt i maven, indre uro og rysteture.

Den anden fase kan kaldes reaktionsfasen. Den varer måske nogle uger, måske nogle måneder. Grænser kan ikke sættes. Du kan nu erkende det, der sket. Du er ulykkelig, afmægtig og tynget af sorg og fortvivlelse. Eller du føler vrede og meningsløshed. Du har erkendt, at noget frygteligt er hændt i dit liv og du prøver måske på at finde forklaringer og skyld. Din krop reagerer måske med smerter og muskelspænding. Søvnløshed er almindelig.

Den tredje fase kaldes bearbejdningsfasen. Den indledes efter nogle måneder og varer måske det næste halve år. Du begynder at bearbejde dine oplevelser og din sorg. Du gennemgår måske en gang imellem det skete over for dig selv og andre og reagerer måske med angst og sårbarhed, men kan efterhånden se mere nuanceret og realistisk på det, der er sket. Du begynder også at få et mere fremadrettet syn på din tilværelse og din egen rolle i den store sammenhæng. Men krisen og sorgen ligger stadig og gemmer sig og kan komme frem når som helst med den gamle angst, sårbarhed og vrede. Du – og dine nærmeste - skal også være opmærksomme på, at belastningerne er, eller kan have været, så store at du udvikler en egentlig depression i efterforløbet. I så fald vil der være behov for professionel assistance og hjælp.

Den fjerde og sidste fase kaldes nyorienteringsfasen, som gør sig gældende efter et års tid. Den strækker sig i realiteten over resten af livet. For selv om de sår, som krisen og sorgen påførte dig er helet og ikke springer op igen, vil der stadig være ar, som kan føles på sjælen. Intet bliver som før, men du har lært at leve med det, som skete og du kan nu som regel tale om det neutralt og afklaret. Alligevel vil der altid kunne opstå situationer, hvor dine følelser bliver trigget, men hvor du har lært at beherske dem og sætte dem på plads.

Det er vigtigt at udnytte sit netværk

Du kan næppe klare dig ud af din sorg og krise alene. Og uden hjælp kan kriser og sorg i værste fald medføre langvarige sygdomsperioder, hvor du ikke er i stand til at klare dit liv hverken hjemme eller på dit arbejde.

Det er meget vigtigt at have nogen at dele sorgen med. Hvis man har gode venner, familie, arbejdskammerater eller andre, man har tillid til, skal man opsøge dem og bede dem om en hjælpende hånd. Bede dem om for en stund at høre på dig, så du får det hele frem og ud. Ikke fordi du kan forlange eller forvente forklaringer eller løsninger på alt det, der fylder dig, men fordi du har brug for at sætte ord på dine tanker og følelser. Men du skal ikke forvente, at du kan gøre dine tanker og følelser til deres.

Det, du har brug for ved kriser og sorg, er en slags førstehjælp i form af en kærlig arm og et sted, hvor der er plads til at græde ud, hvis du da kan græde. Gråden er sund og vigtig, fordi den virker afspændende på kroppen og fjerner angsten. Prøv at finde et sted, hvor der er forståelse for alle de skræmmende og forvirrende følelser, sorgen normalt bringer med; fortvivlelse, skyld, vrede, hævn, lettelse og skam.

Hvilken professionel hjælp kan man søge?

Hvis du har svært ved at bede dem omkring dig om hjælp, eller mangler du tillid til dem, kan du prøve at henvende dig til din læge eller andre professionelle hjælpere, såsom en psykolog. For hjælp skal du have.

Du har altså brug for en person, der kan lytte og stille spørgsmål og ikke bare trøste. Der er ofte tale om en lang og energikrævende periode, hvor det er svært at klare både det daglige liv og samtidig arbejde med en svær sorg eller krise.

Hvad skal man huske på?

Det er godt engang imellem at tænke på, at det er lige så naturligt at være ked af det som at være glad. Hvis du bliver udsat for noget svært, er det faktisk sundere at blive ked af det end at lade som ingenting.

De fleste af os er ganske vist opdraget til at "tage sig sammen" og der kan komme opmuntringer som for eksempel; "du skal se, det går nok, du skal bare i gang igen, så glemmer du det nok". Det er svært at turde vise følelser, at turde græde og ikke mindst turde bede om hjælp. Men det skal du.

Derfor – og i det hele taget - er det en god idé at holde kontakten ved lige med en fagperson, din læge for eksempel, gennem krisens forløb og faser.

Selv om de fleste kommer nogenlunde helskindede igennem det kritiske forløb, kan psykiske symptomer og gener presse sig på og depressive tendenser og tilstande følge efter og med. Det kræver opmærksomhed og måske også professionel indgriben med behandling.

Læs mere om GODT GENNEM SORG OG KRISE

  • Uventede voldsomme oplevelser

  • Hvad gør man når nogen dør

  • Selvmord

  • Dødsfald - hvordan skal børnene inddrages?

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM GODT GENNEM SORG OG KRISE
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer