Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Hvad er kosttilskud?

 
kost vitaminer mineraler naturlægemidler

Et kosttilskud er en koncentreret kilde til næringsstoffer eller andre stoffer, der har en ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning. Det har til formål at supplere din normale kost og må ikke spises som en almindelig fødevare. Kosttilskuddet er hverken et lægemiddel eller naturlægemiddel.

I praksis kan man sige, at kosttilskud lovgivningsmæssigt betragtes som ”mad”, mens naturlægemidler opfattes som ”medicin”. Antallet af kosttilskud på det danske marked kendes ikke, men der anslås at være over 1.000 forskellige kosttilskud.

Hvordan administreres kosttilskud?

Kosttilskud administreres af Fødevarestyrelsen under Fødevareloven. Det skal ikke godkendes på samme grundige måde som naturlægemidler og lægemidler, og myndighederne stiller ikke samme høje krav til selve fremstillingen, den farmaceutiske kvalitet og den kliniske effekt. I praksis sikrer Fødevarestyrelsen først og fremmest, at kosttilskuddet ikke indeholder farlige stoffer.

Hvad indeholder kosttilskud?

Mange kosttilskud indeholder vitaminer og mineraler . Andre kosttilskud indeholder plantestoffer eller fedtsyrer. Præparater med vitaminer og mineraler i normal dosering er altid kosttilskud. Høje doser vitaminer og mineraler betragtes som lægemidler og skal derfor registreres som et stærkt vitamin- og mineralpræparat under Lægemiddelloven.

I andre tilfælde afgør producenten ofte selv, om præparatet skal markedsføres som kosttilskud eller naturlægemiddel. Det gælder eksempelvis ginseng, tranebær, hvidløg, echinacea og fiskeolie. Derfor kan markedet være lidt uoverskueligt, idet samme indholdsstof kan forhandles både som kosttilskud og naturlægemidler. Dette kan indebære, at man som forbruger får forskellige oplysninger på de enkelte præparater.

Hvad må man sige om virkningen af kosttilskud?

Producenten og forhandleren må ikke reklamere med, at et kosttilskud kan forebygge, lindre eller gavne sygdomme og symptomer. Såfremt dette alligevel finder sted, for eksempel i husstandsomdelte reklameaviser, er der tale om ulovlig markedsføring, hvorefter Lægemiddelstyrelsen kan kræve, at kosttilskuddet enten registreres som naturlægemiddel eller tages af markedet.

Som forbruger kan du derfor ikke læse på pakningen eller i annoncer, at et kosttilskud virker på sygdomme. Dog er det tilladt at anføre en såkaldt fysiologisk indikation, såfremt producenten kan dokumentere denne. Producenten af et fiskeolie-kosttilskud må således skrive ”God for led” på pakningen, men ikke ”Lindrer gigtsmerter”, idet sidstnævnte angiver en medicinsk virkning.

At kosttilskud ikke må tilskrives en medicinsk virkning er en juridisk beslutning og har ikke noget at gøre med, om kosttilskuddet virker eller ej. En del kosttilskud har således veldokumenterede medicinske effekter. Selv om undersøgelser dokumenterer, at et kosttilskud hjælper på en sygdom, er det imidlertid ikke tilladt at angive dette i markedsføringen.

Her gives nogle eksempler på effekter:

  • Calcium og vitamin D mod knogleskørhed.

  • Folinsyre til forebyggelse af fødselsdefekter.

  • Fiskeolie mod hjertesygdom.

  • Jern mod blodmangel.

Så uanset at et kosttilskud lovgivningsmæssigt betragtes som ‘mad’, kan det i praksis somme tider anvendes som ‘medicin’ med både en veldokumenteret virkning samt potentiel risiko for bivirkninger.

Er der risici ved et kosttilskud?

Man kan umiddelbart være tilbøjelig til at opfatte ”naturens egne tilskud” som milde og uskadelige, mens syntetisk medicin fra lægemiddelindustrien anses for at være farlig med mange bivirkninger. Men det er naivt at ”frikende” kosttilskud på den måde, viser de kliniske erfaringer. Man bør som tommelfingerregel gå ud fra, at når et kosttilskud - uanset dets art - har farmakologiske og medicinske effekter, så rummer det også en potentiel risiko for uønskede virkninger.

Mens naturlægemidler rummer oplysninger om mulige bivirkninger, advarsler og kontraindikationer, får man som forbruger ikke disse oplysninger, når man køber et kosttilskud. Kosttilskud bliver sjældent undersøgt for bivirkninger i kliniske afprøvninger, før de kommer på markedet, og som regel kender man derfor ikke til eventuelt uønskede effekter. Lægemiddelstyrelsen modtager kun få indberetninger om bivirkninger, muligvis på grund af underrapportering.

Især ved brug af receptpligtige lægemidler og ved narkose og operationer, er der dog nogle risici, som man bør være opmærksomme på.

Interaktioner med lægemidler

Visse kosttilskud bør anvendes med forsigtighed samtidig med receptpligtig medicin på grund af risiko for interaktioner. Ved interaktion påvirker kosttilskuddet effekten af lægemidlet, så det enten virker stærkere eller svagere end forventet. Hvis kosttilskuddet forstærker virkningen af receptmedicinen, stiger risikoen for bivirkninger og overdosering. Svækker kosttilskuddet virkningen af receptmedicinen, bliver man underbehandlet. Ved sværere sygdomme kan konsekvensen i begge situationer være alvorlig.

Den viden er vigtig at være opmærksom på, fordi mange brugere af kosttilskud også anvender lægeordineret medicin, blandt andet mod gigt, hjertesygdom, forhøjet kolesterol, allergi eller blodtryksforhøjelse.

Man ved stadig kun lidt om muligeinterkationer baseret på enkeltstående sygehistorier og kortvarige forsøg på raske personer.

Mulige interaktioner står ikke anført på kosttilskud. Vær især opmærksom på:

  • Antikoagulations-behandling: Blandt andet fiskeolie, hvidløg, ingefær og ginkgo biloba virker blodfortyndende og skal anvendes med forsigtighed af patienter, der får blodfortyndende medicin.

Hjemmesiden www.interaktionsdatabasen.dk(http:// www.interaktionsdatabasen.dk) rummer den seneste viden om potentielle interaktioner.

Narkose og operation

Kosttilskud kan i nogle tilfælde risikere at komplicere forløbet af narkose og operation. Der er endnu ikke set så mange praktiske eksempler på det, men af forsigtighedshensyn bør man huske at:

  • Hvidløg, ginkgo biloba, fiskeolie, ingefær, vitamin E ( i høj dosis) øger blødningstendensen.

  • Ginseng sænker blodsukkeret.

  • Baldrian forstærker evt. virkningen af bedøvelsesmidlet.

Det kan anbefales at stoppe med at bruge ovennævnte præparater 1-2 uger før en planlagt operation.

Gode råd om kosttilskud

  • Opfat et kosttilskud som et medicinsk aktiv præparat med potentielle effekter, men også mulige bivirkninger og interaktioner.

  • ”Mere” betyder ikke ”bedre”. Overhold den anbefalede dosering, med mindre lægen har angivet noget andet (for eksempel høje doser fiskeolie mod leddegigt).

  • Vær forsigtig med kosttilskud, når du tager receptmedicin. Spørg altid lægen til råds, hvis du får blodfortyndende medicin.

  • Skal du opereres? Så stop generelt med at tage kosttilskud 1-2 uger før indgrebet, bortset fra almindelige vitaminpiller.

  • Det nytter ikke at spørge apotek, materialist eller producent om oplysninger vedrørende sygdomsbehandling, bivirkninger med mere ved kosttilskud, da producenter og forhandlere reelt set ikke må rådgive om noget som helst, når det gælder kosttilskud. En behandler må godt informere sin patient om medicinsk brug af kosttilskud, hvis vedkommende ikke selv forhandler det.

  • Vær altid forsigtig med at købe kosttilskud over internettet, via homeparties eller andet, for du har ingen reel sikkerhed for præparatets indhold og renhed.

  • Gravide og ammende bør som hovedregel ikke benytte kosttilskud, bortset fra de sædvanligt anbefalede tilskud af folinsyre, jern og multivitamin.

  • Børn bør som hovedregel ikke anvende kosttilskud, bortset fra almindelige vitaminpiller i børnedosering.

Læs mere om NATURMEDICIN og om VITAMINER

  • Hvad er naturmedicin?

  • Hvordan godkendes naturmedicin?

  • Oversigt over mineraler

  • Oversigt over vitaminer

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM NATURMEDICIN
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer