Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Støj kan gå ud over helbredet

 
støj larm støjskade øre hørelse slagtilfælde diabetes depression angst tinnitus lyd

Op mod 500 danskere mister hvert år livet på grund af støj, omkring 600 får et slagtilfælde, og en helt ny undersøgelse viser, at støj også øger risikoen for at få diabetes. Nogle reagerer med angst, depression eller bliver aggressive, når de udsættes for støj. Og længere tids støj kan påvirke børns sprogudvikling og indlæring. Men det er meget forskelligt, hvordan vi påvirkes af støj – det afhænger af øret, der hører.

Der er lyde overalt. Fra trafikken, naboens havearbejde, musik eller legende børn. De lyde, vi ikke har lyst til at høre, er støj. Det har altså ikke nødvendigvis noget med lydstyrken at gøre, når vi synes, at noget støjer. Det er den enkeltes personlige lydoplevelse, der er afgørende for, om lyd opfattes som støj. Selv meget svage støjformer kan være meget generende. Tænk bare på en dryppende vandhane eller kollegaen, der klikker med sin kuglepen.

Man ved fra befolkningsundersøgelser, hvor folk har svaret, at de er generet af støj, at støjens styrke højst kan forklare halvdelen. Nogle er altså mere sarte eller støjfølsomme end andre. Det fortæller specialkonsulent Jørgen Jakobsen fra Miljøstyrelsen.

- Generelt er vi mere tolerante overfor støj, vi har et positivt forhold til. Det forklarer, hvorfor vi generelt er meget tolerante overfor vejstøj. Bilen opfattes positivt for de fleste af os, også selvom rigtig mange lever med vejstøj, der ligger over Miljøstyrelsens anbefalinger, siger han.

Det gælder for en tredjedel af de danske boliger – cirka 700.000 – at støjen fra trafikken ligger over de 55 decibel, som er grænseværdien. Men kun omkring 10 procent af de mennesker, der bor der, opfatter den som generende.

På samme måde viser en stor undersøgelse fra Holland meget forskellige oplevelser af den støj, vindmøller frembringer.

Mange var medejere af møllerne, og de var markant mindre generede af støjen fra dem, end de, der ikke havde økonomisk interesse i dem.

Hvis vi deltager i den støjende aktivitet eller selv frembringer støjen, generer den os heller ikke. Det kan skyldes den måde, vores ører er indrettet på. Når vi er forberedte på støjen, træder den såkaldte stapediusrefleks i funktion. Stapediusrefleks er en refleks, der beskytter øret mod meget høje lyde.

Slagtilfælde og diabetes

Seniorforsker Mette Sørensen fra Kræften Bekæmpelse står bag en undersøgelse, der viser en sammenhæng mellem vejstøj og slagtilfælde , det vil sige en blødning eller blodprop i hjernen. Årsagen er, at støjen stresser og forstyrrer nattesøvnen.

12.000 danskere rammes årligt af et slagtilfælde. Af disse hænger de omkring 600 slagtilfælde sammen med vejstøj, viser undersøgelsen.

Resultaterne tyder på, at det kun er fra 60 decibel og opad, at risikoen øges. Risikoen er især forhøjet for personer over 65 år, og den stiger med antallet af decibel.

Mette Sørensen står også bag en undersøgelse af sammenhængen mellem vejstøj og diabetes , der blev offentliggjort i midten af december.

Den viser, at der er en forøget risiko for at få diabetes, hvis man udsættes for vejstøj. En lille risiko ganske vist. I omegnen af 1.400 af de 28.000 nye diabetestilfælde årligt, hænger sammen med vejstøj.

Om årsagen siger Mette Sørensen, at trafikstøj giver søvnforstyrrelser og øger stressniveauet , og begge dele har betydning for udvikling af diabetes.

- Vi ved, at trafik forstyrrer og stresser os. Vi tror, at det især er påvirkningen af nattesøvnen, der har betydning. Stress og søvnforstyrrelser er tidligere fundet at hænge sammen med udviklingen af diabetes, herunder insulinresistens, højere niveau af glukose i blodet og ændringer i appetitten, siger hun.

Selvom mange faktisk tror, at de har vænnet sig til trafikstøjen og sover udmærket, er det ikke nødvendigvis sandheden. Målinger på sovende har vist, at man går ind og ud af de forskellige søvnstadier på en anden måde, end hvis der ikke er støj.

- Kroppen vænner sig altså ikke til støjen, selvom man tror det. Den tilvænning, man synes, man har været igennem, sker ikke på kroppen, siger Mette Sørensen.

Det støjer omkring børnene

Mange børn opholder sig hver dag på steder, hvor der er for meget støj. Støjen i hver fjerde SFO er således højere end høreskadegrænsen på 85 ifølge Miljøstyrelsen. Udover at give varige høreskader kan støj også påvirke børn, så det går ud over deres koncentrationsevne, hukommelse, indlæring og sprogforståelse.

Der er ikke forsket så meget i børn og støj, så der er endnu ikke tilstrækkelig viden på dette område til at kunne konkludere, hvordan langvarige støjpåvirkninger påvirker børns udvikling.

Et er den støj børn udsættes for i institutioner, skoler og andre steder, som de ikke kan flygte fra. Noget andet er den støj, de selv opsøger. Høj musik i MP3’en eller mobiltelefonen, på diskoteket eller til koncerter kan nå så højt et niveau, at der er risiko for høreskader som for eksempel tinnitus. Derfor har EU også vedtaget en øvre grænse for, hvor højt MP3-afspillere må spille. Grænsen er 85 decibel.

Der findes en lang række vejledende eller bindende regler om støj. Det gælder for eksempel vejstøj, støj fra jernbaner, fra fly, virksomheder og forlystelsesparker. Der er også regler for, hvor meget der må støjes på arbejdspladsen. Men selvom reglerne overholdes, betyder det ikke, at der ikke kan opleves støjproblemer. En af de hyppigste klager over arbejdsmiljøproblemer er således støj i storrumskontorer, skoler og institutioner.

Unges støjkilder

Sundhedsstyrelsen har fået lavet en undersøgelse af børn og unges oplevelse af støj og støjgener. Den omfatter aldersgruppen mellem 13 og 20 år.

I forhold til de støjkilder, hvor de unge selv kan kontrollere støjniveauet, viser undersøgelsen:

Musik i hjemmet udgør den støjkilde, børn og unge hyppigst er udsat for. 96 procent af de adspurgte hører musik derhjemme mindst en gang om ugen og 58 procent op til flere gange dagligt. Mp3-afspillere udgør den næstmest forekomne støjkilde. 64 procent af de adspurgte hører musik på en MP3 afspiller eller lignende en gang om ugen eller oftere. Computerspil repræsenterer den tredje mest forekomne støjkilde. 50 procent af børn og unge spiller computerspil mindst engang om ugen. Knap 19 procent spiller dagligt. 18 procent spiller på et instrument mindst en gang om ugen.

Fakta

I Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra 2000 er et repræsentativt udsnit af den voksne danske befolkning spurgt om gener fra støj indenfor en periode på 14 dage. På landsplan havde ialt:

  • 15,7 procent været generet af støj

  • 6,2 procent angav, at de havde været generet afstøj fra trafikken, heraf 4,1 procent lidt generet og

  • 2,1 procent meget generet

  • 1,5 procent havde været generet af støj fra virksomheder i nærheden af boligen

  • 2,8 procent af støj fra installationer i boligen

  • 7,7 procent af nabostøj

    Kilde: Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) fra 2000

Læs mere om ØRET

  • Ørets opbygning

  • Støjskade på øret

  • Tinnitus (øresusen)

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM ØRET
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer