Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Hyperhidrosis – når kroppen drypper af sved

 
sved svedproduktion hænder fødder svedkirtler armhuler svedskjolder stress stofskifte

De fleste af os kender til at få fugtige hænder, når vi er nervøse. Men nogle af os sveder ikke kun i pressede situationer. Hvis dine hænder drypper af sved, dine sokker konstant er våde, eller du må skifte tøj mange gange om dagen, fordi du er gennemblødt af sved, lider du måske af sygdommen hyperhidrosis. Men fortvivl ikke, for du kan få behandling.

At svede er en naturlig mekanisme for kroppen. Men lider man af hyperhidrosis, sveder man ekstremt – måske fire eller fem gange så meget som normalt – på hænder, fødder, i armhuler eller andre steder på kroppen. Der er ofte tale om så store mængder, at det drypper. Det er individuelt, hvor på kroppen, man sveder. Nogle er for eksempel kun plaget af håndsved eller sveder meget i ansigtet, mens andre er plaget af øget svedproduktion på både håndflader og under fodsåler.

Man ved ikke, hvor mange mennesker, der er plaget af øget svedproduktion. Man antager, at det drejer sig om cirka 1 procent af befolkningen i den vestlige del af verden. I Danmark lider måske 100.000 af hyperhidrosis, men det kan lige så godt være 200.000 ifølge Michael Heidenheim, der er overlæge på dermatologisk afdeling ved Roskilde Sygehus.

- Hyperhidrosis er ikke en sygdom, man vil tale højt om, fordi man opfatter det som flovt at svede så meget, at man hele tiden må tørre hænder eller skifte tøj. Mange gør derfor ikke noget ved sygdommen, selvom de styrtsveder og har svært ved at fungere godt i hverdagen. Derfor er det også svært at sætte tal på, hvor mange der lider af sygdommen, siger Michael Heidenheim.

Om sved

Vi har svedkirtler fordelt over hele kroppen, selv i hårbunden . Det betyder, at vi sveder overalt på kroppen. Det er en normal fysiologisk proces for at opretholde vores væskebalance.

Vi sveder dog mest i armhuler, på hænder og fødder. Det skyldes, at armhulernes svedkirtler er konstrueret til at udsondre mere sved end andre steder på kroppen, og at hænder og fødder har et større antal svedkirtler.

Hypotalamus , som også kaldes reptilhjernen, fungerer som kroppens termostat og styrer den sved, vi producerer i hovedet, på brystet og på ryggen. Sved fra hænder og fødder styres af det limbiske system. Vi sveder på hænder og fødder for at forbedre grebet om redskaber, men lider man af hyperhidrosis i form af håndsved, sveder man så voldsomt, at man har svært ved at holde om ting.

Sveder man, så hænderne drypper af sved, kan huden sprække og skalle, fordi hudens barriere hele tiden er påvirket af sved, som er lidt sur i ph-værdi. Det kan sammenlignes med kronisk eksem .

Sveder man meget, lugter sveden ikke mere, end når man sveder normalt. Og man er ikke mere tørstig end normalt svedende eller udsat for dehydrering . Der ikke er rapporterede tilfælde af dehydrering som følge af hyperhidrosis.

Socialt invaliderende

Ud over ubehagelige kroniske hud- og svampeinfektioner , som mange har problemer med på grund af den ekstreme sved, oplever mange af de patienter, som Michael Heidenheim møder på dermatologisk afdeling, psykiske og sociale problemer ved at svede meget. Det påvirker deres liv på mange områder, herunder arbejdsmæssigt og socialt. Hyperhidrosis kan være angstprovokerende – man sveder meget og begynder at svede alene ved tanken om at svede. Man kommer derfor let ind i en ond cirkel, hvor man også bliver socialt handicappet. Af frygt for, hvad andre vil tænke om en, når man sveder så ekstremt, finder man på undskyldninger for at slippe for at være sammen med andre. Man bruger timer hver dag på at skifte tøj, vaske sig, putte klude eller andet under armene og gemme sig i mørkt tøj for at skjule store svedskjolder. Man vælger et job, hvor man ikke er nødt til at have tæt kontakt til andre eller nedtoner sit arbejdsliv. Man vænner sig til at tage en masse forholdsregler, der påvirker følelseslivet, kan give depressioner og et lavt selvværd.

Hyperhidrosis rammer især piger, og det starter som regel i barndommen og forværres i puberteten. Sygdommen er arvelig – halvdelen af dem, der lider af hyperhidrosis, har slægtninge, der også lider af det.

Sådan stilles diagnosen

Mange praktiserende almenlæger kender ikke til hyperhidrosis. Har man mistanke om, at man lider af hyperhidrosis, skal man få en henvisning fra egen læge til en hudlæge.

Det er vanskeligt at afgøre, hvornår det er sygeligt at svede. Der er ikke udviklet metoder til at afgøre, hvilke mængder sved der skal til for at få diagnosen. Ved hjælp af en jod-stivelsestest, kan de berørte områder synliggøres ved jod-farvning. Proceduren udføres dog ikke altid rutinemæssigt, da patientens historie oftest er tilstrækkelig til at give et reelt indtryk af sværhedsgraden. Testen foregår ved, at man farver det påvirkede område med en jodspritopløsning på 2,5 procent. Herefter tørrer huden i cirka 30 sekunder, hvorefter området drysses med kartoffelmel. Når man så udskiller sved, sker der en kemisk reaktion mellem jod og stivelse, og svedperlerne viser sig som små sorte pletter. På den måde kan man tydeligt se det område, hvor man sveder meget.

Ifølge Michael Heidenheim er det vigtigt at skelne mellem patienter, der oplever en normal produktion af armsved som socialt uacceptabel, og patienter med hyperhidrose.

- Når lægen skal stille diagnosen, vil han spørge ind til patientens svedproblemer – hvornår generne er værst, hvor længe det har stået på, graden af gener, hvordan det påvirker hverdagen og kontakten til andre mennesker osv. Herudover undersøger lægen patienten ved at se og mærke på hænder, fødder og armhuler. I nogle tilfælde bruger lægen filtrerpapir eller tildækker området for at iagttage, hvor meget sved der opsuges, siger Michael Heidenheim.

Ukendte årsager

Man skelner mellem hyperhidrosis uden påviselig årsag og hyperhidrosis, der skyldes bivirkninger fra medikamenter som for eksempel migrænemidler, antidrepressiva eller NSAID. Hyperhidrosis kan også skyldes andre sygdomme – for eksempel stofskiftesygdomme, forskellige sjældne neurologiske lidelser (herunder sclerose), diabetes eller blodsygdomme.

- Man kender endnu ikke årsagen til den type hyperhidrosis, der ikke skyldes andre sygdomme eller medikamenter. Måske har det en hormonel forklaring eller handler om et samspil mellem vores stofskiftehormoner og stresshormoner. Vi ved det endnu ikke. The Hyperdrosis International Society, en verdensomspændende non-profit organisation, er ved at kortlægge årsagerne til sygdommen for at kunne skræddersy behandlingen, siger Michael Heidenheim.

Vi ved indtil nu, at det er vores hjerneaktivitet, der styrer, hvor meget vi sveder, og at vi ikke kan styre det med vores vilje.

- Det adfærdsbiologiske spiller en stor rolle i sygdomsforløbet. Alene frygten for at svede er ofte nok til, at man begynder at svede. Det kan let blive en ond cirkel, hvor man for eksempel ved håndsved får mere og mere svært ved at hilse på nye mennesker, og alene tanken om at skulle give hånd forstærker sveden. Af de mange patienter, jeg møder på hospitalet, er det nok dem, der har problemer med håndsved, der har det sværest og isolerer sig mest, siger Michael Heidenheim.

Han oplever til gengæld også, at mange af hans patienter, som er i behandling kan strække tiden mellem behandlingerne længere og længere, fordi hjernen langsomt indstiller sig på ikke at skulle svede så meget. Man ved, at man kan få behandling, og alene det er nok til, at man sveder mindre.

Behandling

Der er ingen grund til at gå med svedplager og opleve nedsat livskvalitet, for der findes forskellige former for behandling af hyperhidrosis.

Førhen havde man kun mulighed for at fjerne svedkirtlerne eller brænde nervebanerne til svedkirtlerne over. Man kan stadig få kirurgisk behandling, og det er ikke risikabelt, når det gælder fjernelse af svedkirtler i armhulerne. Men lider man af overdreven håndsved, går nervetrådene omkring rygraden, og så er det mere kompliceret. Man kan risikere lammelser, som for eksempel et øjenlåg der hænger, eller man begynder at svede andre steder for eksempel på ryggen eller brystet. Det er kun få steder i landet, der udfører de kirurgiske indgreb.

Indsprøjtninger med giftstoffet botox, som også bruges ved udglatning af rynker, er indtil videre det bedste tilbud ifølge Michael Heidenheim. Botox lammer musklerne omkring svedkirtlerne. Virkningen holder sig i op til et halvt år. Selvom landets hudlæger kender til de eksisterende behandlingsmuligheder, er det dog de færreste, som kan tilbyde behandlingen med botox. I stedet henviser de til hospitalsafdelinger med dermatologisk ekspertise. Botox er en relativt dyr behandlingsform, hvor hver behandling koster mellem 2000 og 5000 kr.

Herudover kan man behandles med tabletterne Ercoril, der kan give mundtørhed eller uskarpt syn. Man kan også bruge Iontoforese, hvis man er plaget af hånd- eller fodsved. Iontoforese er en behandling, hvor patienten en gang om ugen sidder med hænder og/eller fødder i aluminiumsbakker med vand, som en svag strøm sendes igennem. På den måde bliver salt-ionerne i hænder og/eller fødder udskiftet med aluminiums-ioner, som hæmmer produktionen af sved.

Læs mere om HUD, HÅR OG NEGLE

  • Bumser - Sådan kommer du dem til livs

  • Hår de rigtige steder

  • Svamp i hårbunden

  • Sunde råd om skæl

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM HUD, HÅR OG NEGLE
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer