Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

HPV og kræft - en oversigt

 
HPV human papilloma virus kræft cancer livmoderhalskræft livmoderhals skede peniskræft penis vulvakræft vulva tonsilkræft tonasil mandelkræft mandlerne

HPV står for human papilloma virus og er en fælles betegnelse for over 100 forskellige vira. 30-40 af disse vira overføres seksuelt og kan inficere kønsorganerne hos både mænd og kvinder. Hos kvinder sættes HPV oftest i forbindelse med livmoderhalskræft , men en HPV-infektion kan føre til både kønsvorter og kræft forskellige steder i kroppen hos såvel mænd som kvinder. Nedenfor gennemgås de hyppigste kræftsygdomme, som forårsages af HPV.

Du kan beskytte dig mod HPV. Læs mere her(http://www.netdoktor.dk/sygdomme/fakta/beskyt_mod_hpv.htm )

Livmoderhalskræft

Se billede i fuld størrelse i artiklen "HPV smitteveje"
Livmoderhalskræft er en kræftsygdom, der udgår fra livmoderhalsen. Der er omkring 400 nye tilfælde af livmoderhalskræft årligt. Livmoderhalskræft forårsages af infektion med visse typer af human papilloma virus (HPV). Sygdommen rammer oftest kvinder, der:

  • er i 35-40-års alderen

  • har tidlig seksuel debut

  • har mange seksualpartnere

Symptomer

Der er som regel ingen symptomer på livmoderhalskræft tidligt i forløbet. Men nogen kan opleve blødningsforstyrrelser, som regel kontaktblødning efter samleje eller blødning ved fysiske anstrengelser.

Forebyggelse

HPV og kræft i tal

HPV sættes hvert år i forbindelse med, at:

ca. 400 kvinder får livmoderhalskræft

ca. 270 får tonsil-kræft. Heraf er 3/4 mænd.

ca. 100 får kræft i endetarmsåbningen. Heraf er 2/3 kvinder.

ca. 70 kvinder får kræft i vulva

ca. 16 mænd får peniskræft

ca. 16 kvinder får kræft i skeden

Livmoderhalskræft begynder med celleforandringer (dysplasi) på livmoderhalsen. Disse celleforandringer kan i nogle tilfælde udvikle sig over tid til kræft, hvis man ikke får dem behandlet eller fjernet i tide. Man kan mindske risikoen for, at celleforandringer udvikler sig til livmoderhalskræft ved at følge folke¬undersøgelsen, hvor man tilbydes at få taget en celleprøve fra livmoderhalsen hvert tredje (efter 50 år hvert femte) år. Derved kan man som regel opdage de forstadier, der ellers kan føre til livmoderhalskræft, så tidligt, at man kan helbredes 100 procent. Fra de tidligste forstadier vil der som regel gå op mod 20-30 år, før man udvikler kræft.

Man kan forebygge livmoderhalskræft ved at blive vaccineret med HPV-vaccinen. Alle piger/kvinder mellem 12-26 år tilbydes gratis vaccination mod livmoderhalskræft. Ved vaccination undgår man mere end 70 % af alle tilfælde af livmoderhalskræft.

Kvinder over 26 år bør overveje vaccination, hvis de har eller har haft flere eller skiftende partnere, hvis de har haft celleforandringer tidligere, og hvis de har fået fortaget keglesnit. Er man over 26 år, skal man selv betale for at blive vaccineret.

Nye regler for vaccination 2014

HPV-vaccinationen har været en fast del af Børnevaccinationsprogrammet siden 2009. Alle piger får derfor tilbudt vaccinen i 12 års alderen.

Fra d. 1. januar 2014 kan alle piger op til 18 år blive vaccineret gratis.

Piger og kvinder født i årene 1993-1997, som ikke tidligere har taget imod tilbuddet, eller som ikke er fuldt vaccinerede, kan blive vaccineret gratis i 2014 og 2015.

Du kan læse mere om det gratis tilbud om HPV-vaccination her

Behandling

Hvis man har moderate eller svære celleforandringer ved folkeundersøgelsen, tilbydes man normalt et keglesnit, hvor man bortskærer en lille kegle fra livmoderhalsen. Uden vaccination for 15.000 kvinder hvert år konstateret celleforandringer, som skal undersøges, følges og eventuelt behandles. 5000 af disse får udført keglesnit.

Hvis man får konstateretkræftpå livmoderhalsen, så er behandlingen mere omfattende. Afhængig af hvor udbredt kræften er, kan der i de tidligste tilfælde blive tale om at fjerne livmoderen med den allerøverste del af skeden, samt lymfeknuderne i bækkenet. Mere alvorlige tilfælde behandles med kemoterapi og strålebehandling.

Læs mere om livmoderhalskræft

Kræft i skeden

Der er knap 20 tilfælde af kræft i skeden om året. I 80 % af tilfældene er kræften antagelig forårsaget af HPV. Kræft i skeden ses oftest hos ældre, og ofte stammer kræften et andet sted fra – som regel fra kræft på livmoderhalsen.

Hvis man har haft celleforandringer eller egentlig kræft på livmoderhalsen, er der større sandsynlighed for også at få celleforandringer eller kræft i skedeslimhinden. Årsagen er formentlig, at infektionen med HPV spreder sig.

Symptomer

Ofte er der ingen symptomer tidligt i forløbet. Senere er symptomerne blødningsforstyrrelser, som regel kontaktblødning såsom blødning efter samleje, ved fysiske anstrengelser, og ofte ses brunligt udflåd.

Hvis kræft i skeden skyldes en HPV-infektion, vil der i nogle tilfælde være forstadier såsom celleforandringer, men de kan være ret vanskelige at diagnosticere, da de ikke giver symptomer. Man kan finde forstadier ved kikkertundersøgelse og vævsprøve.

Undersøgelser

Ved kræft i skedevæggen stilles diagnosen også ved kikkertundersøgelse og vævsprøve. Finder man en kræftsygdom i skeden, vil man få mistanke om spredning andre steder fra.

Behandling

Behandlingen afforstadiertil kræft i skeden vil almindeligvis være ved at bortoperere det syge væv, eventuel ved laserbehandling. Behandlingen afkræfti skedeslimhinden kan kun sjældent foretages ved operation, og der vil blive tilbudt strålebehandling, eventuelt suppleret med kemoterapi.

Forebyggelse

Meget tyder på, at man kan forebygge de 80 procent af tilfældene af kræft i skeden, der er forårsaget af HPV ved at sørge for, at alle piger gennemfører vaccination i 12-årsalderen. Det er naturligvis kun de tilfælde, der er forårsaget af de HPV-typer, som vaccinen beskytter i mod.

Det er desuden vigtigt, at man søger læge, hvis man får symptomer fra skeden. Jo tidligere kræft i skeden behandles, jo bedre er mulighederne for at blive helt rask.

Læs mere om kræft i skeden

Kræft i vulva

Kræft i vulva er en kræftsygdom udgående fra hud eller slimhinder i de ydre kvindelige kønsorganer. Sygdommen sidder hyppigst på de små eller store skamlæber. Der ses omkring 80 tilfælde årligt. I 90 til 95 procent af tilfældene drejer det sig om en kræft forårsaget af en HPV-infektion. De resterende tilfælde kan være en ondartet udvikling i andre tilstande eller forandringer i området, herunder hudkræft.

Sygdommen ses oftest hos kvinder, der:

  • er omkring 60-70 år

  • er omkring 60-70 år

Symptomer

Tidligt i forløbet ses langvarig, vedvarende kløe og svie omkring de ydre kønsorganer ved skedeindgangen. Generne forsvinder ikke ved for eksempel behandling mod svamp (som kan give lignende symptomer). Senere tilkommer smerter, svie ved vandladningen (hvis sygdommen sidder nær urinrøret) og eventuelt sårdannelse. Blødning fra kræftsygdommen kommer først, når kræften er fremskreden. I fremskredne tilfælde føles forstørrede kirtler i lyskerne.

Undersøgelser

Oftest har vulvakræft symptomgivende forstadier – såsom celleforandringer. Vejledt af en kikkertundersøgelse kan man tage små vævsprøver, som vil vise, hvor alvorlige celleforandringerne er. Hvis der er tale om kræft bliver man sendt til yderligere undersøgelser på en højt specialiseret gynækologisk afdeling, hvor man fastlægger, hvilket stadie sygdommen er i, og hvorledes der skal behandles.

Behandling

Vedforstadiertil vulvakræft fjernes celleforandringerne, og her er der gode chancer for fuldstændig helbredelse. Da der ofte er stor risiko for tilbagefald, er det vigtigt, at man følger kontrollerne for efterbehandling. Det er usikkert, men sandsynligt, at risikoen for tilbagefald kan mindskes, hvis man lader sig vaccinere mod HPV.

Vedkræfti vulva fjerner man ofte hele området omkring skedeåbningen ved en operation, og man behandler også med kemoterapi. Behandlingen kan være forbundet med langvarig sårheling, kroniske hudforandringer og hos nogen kan det være nødvendigt med plastisk kirurgi for at hud- og slimhindedække det fjernede område.

Peniskræft

Peniskræft er en kræftsygdom på penis, som hvert år rammer mellem 40-50 mænd. Den største forekomst af peniskræft er i en alder på 60-70 år.

Sygdommen kan optræde hvor som helst på penis, men hos halvdelen findes kræften på penishovedet (glans) og hos knap en fjerdedel er kræften på forhuden. Omkring 40 procent af tilfældene er relateret til - og antagelig forårsaget af - HPV. Man mener, at forhudsforsnævring og dårlig forhudshygiejne kan disponere til kræftsygdommen, men dette kan også i sig selv give større risiko for HPV-infektion.

Symptomer

Tidlige symptomer kan være:

  • brændende fornemmelse, irritation eller kløe under forhuden

  • Puslignende eller blodigt udflåd under forhuden

  • Sjældent ses betydelige smerter

Mange patienter har desværre haft symptomer længe, og ofte bliver symptomerne opfattet som ”almindelige gener” eller som andre sygdomme. Forhudsforsnævring kan forsinke diagnosen.

Undersøgelser

Diagnosen for peniskræft stilles først ved en undersøgelse, hvor man finder en kønsvortelignende struktur, eventuelt en sårdannelse. Lægen vil ligeledes undersøge for, om kræften kan have spredt sig.

Hvis der er mistanke om peniskræft bliver man henvist til en højt specialiseret urologisk afdeling (urinvejenes sygdomme), hvor der tages eventuelle nødvendige vævsprøver, ultralydsskanning og eventuelt MR-scanning for at kunne vurdere spredning af kræftsygdommen.

Behandling

Hvis der konstateres forstadier til peniskræft eller hvis kræften er i et tidligt stadie, kan man fjerne forandringerne ved en operation eller med laser- eller strålebehandling.

Hvis kræften har spredt sig foretages hel eller delvis amputation af penis, og samtidigt fjernes lymfeknuderne i lysken.

Forebyggelse

HPV-sygdomme reduceres i takt med, at vaccinen mod HPV er blevet indført i vaccinationsprogrammet. Da omkring 40 % af svulsterne i penis skyldes en HPV-infektion, vil antallet af tilfælde af peniskræft sandsynligvis falde ved vaccinens indførelse, og de første undersøgelser af drenge/mænd, der har fået HPV-vaccinen viser da også, at de kan have gavn af vaccinen.

Analkræft

Analkræft er en kræftsygdom i de nederste 4-5 cm af endetarmen. Første tegn på analkræft kan være celleforandringer, men da der ikke screenes for sygdommen med celleprøver, finder man dem sjældent.

Der er cirka 115 tilfælde af analkræft årligt, heraf 40 hos mænd og 75 hos kvinder. Hyppigheden af kræftformen har været stærkt stigende gennem de sidste årtier og i de seneste 30 år er der sket en fordobling af sygdommen. Stigningen har været størst for kvinder, og det er udelukkende de HPV-relaterede kræftformer, der er steget. Stigningen har overvejende fundet sted blandt yngre under 60 år og formodes at hænge sammen med ændrede seksualpraktikker gennem samme periode. Cirka 90 % af kræftsvulsterne i anus skyldes HPV.

Symptomer

Forstadierne til analkræft giver kun sjældent symptomer. Egentlig kræft kan give smerter, sekret eller væske fra endetarmen, ændrede afføringsvaner eller blødning fra endetarmen .

Undersøgelser

Diagnosen stilles ved at føle efter i endetarmen ved symptomer, og/eller ved at kigge op i endetarmen og udtage vævsprøver til mikroskopi fra svulsten. Tilstanden forveksles desværre ind i mellem med hæmorider, og dette vil forsinke behandlingen unødigt.

Behandling

Der er ikke udviklet noget kontrol - og behandlingsprogram for celleforandringer i endetarmen som ved forstadier på livmoderhalsen. Derfor diagnosticeres forstadierne oftest ikke.

Hvis man opdager celleforandringer i endetarmen, kan disse eventuelt behandles med laser eller i nogle tilfælde observeres tæt. Ved analkræft kan kun de mindste og tidligste svulster fjernes ved operation. Ved større svulster får man strålebehandling, som ofte suppleres med kemoterapi.

Forebyggelse

Vaccination mod HPV giver en dokumenteret beskyttelse mod analkræft hos både mænd og kvinder. Da HPV-infektionen oftest overføres ved analt samleje, forventer eksperter derfor, at langt den største del af analkræft-tilfældene vil forsvinde, også blandt mænd, efterhånden som den kvindelige del af befolkningen opnår beskyttelse mod HPV.

Læs mere om analkræft

Kræft i mandlerne (tonsilkræft)

Kræft i mandlerne er en kræftsygdom i mundhule og svælg - især i mandlerne (tonsillerne). I modsætning til de øvrige HPV-relaterede sygdomme ser man ikke påviselige celleforandringer som forstadie til reel kræft i mandlerne.

Antallet af kræfttilfælde i mandlerne har været stærkt stigende gennem de sidste årtier med en tredobling over 30 år. Alene over de sidste 10 år er hyppigheden fordoblet. Der er ca. 360 tilfælde af tonsil-/mundhulekræft årligt, heraf 75 % hos mænd. Stigningen har udelukkende været af de HPV-positive kræfttilfælde, hvorimod de øvrige tonsil-kræftformer (hvor HPV ikke er påvist) er aftagende i samme periode.

Grunden, til at man ser en nedgang i ikke HPV-relateret kræft i mandlerne, er primært rygeophør – især ophør med piberygning. Stigningen i HPV-positive kræfttilfælde har overvejende fundet sted blandt yngre (under 60), og man mener, at det hænger sammen med ændrede seksualpraktikker gennem samme periode. Oralsex og dybe kys er formentlig årsag til smitte af mundhuleslimhinden og tonsillerne, og dermed årsag til kræftsygdommene.

Symptomer

De første tegn på kræft i mandlerne er ofte en hævelse på halsen efter spredning af kræftsygdommen til halsens lymfeknuder. Selve kræftsvulsten i mandlen er ofte ret lille, men kan senere give gener som synkesmerter, øresmerter, eller blot en fornemmelse af en klump i halsen, alt sammen ukarakteristiske gener.

Undersøgelse

Diagnosen stilles ved finnålsbiopsi. Her udtager man celleklumper fra hævelsen med en tynd nål, og disse sendes til undersøgelse. Hvis man kan se svulsten i mandlen, udtager man en vævsprøve.

Behandling

Man behandler oftest kræft i mandlerne med stråleterapi. Ved de mere fremskredne tilfælde gives endvidere kemoterapi. Forløbet kan være langvarigt og ubehageligt med betydelige bivirkninger på grund af stråleskader. Overlevelsen er beskeden, men hvis kræften er HPV-relateret er udsigterne noget bedre. Hvorfor det forholder sig sådan, ved man endnu ikke.

Forebyggelse

HPV 16 og 18 er årsag til over 90 % af de HPV-relaterede tilfælde af kræft i mandlerne. Der er endnu ikke foretaget undersøgelser, der påviser, at vaccinerne mod HPV kan forhindre kræft i mandlerne. Men det er meget sandsynligt, at vaccination kan hindre infektion med det pågældende HPV-virus i mandlerne, og de pågældende kræfttyper kan herefter antageligt ikke udvikles. Der vil gå en årrække, før effekten med sikkerhed kan vises, og det vil i så fald give en betydelig reduktion i antallet af kræfttilfælde i mundhule, svælg og mandler.

Det vurderes, at uden HPV-vaccination vil antallet af tilfælde af kræft i mundhule-svælg-mandler overstige antallet af livmoderhalskræfttilfælde, før der er gået 10 år!

Læs mere om kræft i mandlerne

Vil du vide mere?

Test din viden om HPV og livmoderhalskræft her

Kræftens Bekæmpelse

Læs mere om HPV

  • HPV og celleforandringer i hals og endetarm

  • HPV-infektion

  • Vaccination mod HPV

  • Vaccination mod HPV - efter seksuel debut

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM HPV
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer