Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Maibritt får hormonhjælp fra udlandet

 
hormon hormoner hormonterapi hormonbehandling udlandet overgangsalder overgangsalderen kvinder overgangsalder humørsvingninger

Danske Maibritt får udskrevet hormoner af sin engelske læge. Hun mener, at danske læger ved foruroligende lidt om bioidentiske hormoner.

En dag for 3,5 år siden sad danske Maibritt Nielsen og så tv. Det var en udsendelse i Oprah Winfreys talkshow. Programmet handlede om hormoner , og studiet var fuldt med kvinder, der kunne fortælle, hvordan de var kommet af med årelange gener som hudkløe, hjertebanken, depressionslignende humørsvingninger og migræne , efter at var kommet på en kur med bioidentiske hormoner .

"Jeg var ved at falde ned af sofaen. For det handlede jo om mig," fortæller 46-årige Maibritt. Hun sad faktisk foran fjernsynet med ledninger på brystkassen, fordi hun var blevet sendt hjem til observation med en hjertemonitor. Hun var blevet grundigt undersøgt på hjerteafdelingen, hvor hun havde været indlagt med mistanke om blodprop i hjertet. Lægerne havde ikke kunne finde årsagen, men på vej ud af døren havde Maibritt spurgt, om symptomerne kunne være hormonelt betinget. Lægens svar havde været kort: "Det er ikke noget, vi beskæftiger os med på denne afdeling."

Blev afvist af lægen

Nu sad Maibritt og genkendte sig selv i mange af de beskrevne symptomer. Hun havde i flere år døjet med kløe, voldsom hjertebanken, søvnløshed og uregelmæssig menstruation.

Maibritt gik på nettet og søgte mere information. Hun bestilte bøger og væbnede sig med viden. Hun fik mistanke om, at hendes hormoner var ude af balance, men da hun efterfølgende troppede op hos sin læge, fik hun blot beskeden, at i Danmark må man ikke hormonbehandle kvinder, der endnu ikke var gået i overgangsalderen. Så tog Maibritt til New York. Her fik hun sine hormonniveauer undersøgt af en læge, der kunne konstatere, at hun havde et østrogen-niveau, som en kvinde, der allerede havde gennemgået overgangsalderen. I dag er det tre år siden, at Maibritt begyndte på sin hormonbehandling. "I dag er hudkløen forsvundet. Hjertebanken, som jeg tidligere måtte have betablokkere for, er kraftigt reduceret. Migrænen er stort set væk. Søvnløsheden er en sjælden gæst, og ifølge min kæreste er de præmenstruelle symptomer også kraftigt reduceret," siger hun.

Tager til London

Maibritt Nielsen har skiftet til en læge i London, som hun besøger en gang om året, hvor hun får taget blodprøver og justeret sin behandling. Derudover er der telefonkonsultationer hvert halve år.

Hun får blandt andet cremegel med bioidentiske østrogener (estradiol + estriol) og progesteron, som hun smører sig med på forskellige tidspunkter i sin cyklus. Desuden får hun tabletter med søvnhormonet melatonin (hjælper med at regulere søvnrytmen), væksthormonet pregnenlone (bruges blandt andet i behandling af træthed, hukommelsesproblemer, hudsygdomme og mod aldring) og hormonet DHEA (dannes normalt i binyrebarken og medvirker til at danne mandligt kønshormon testosteron. Bruges for at booste energien, sexlysten og hukommelsen). Sidstnævnte vækstpræparat er dog på den danske dopingliste, og det har betydet, at Maibritts pakker er blevet standset i tolden. Politiet har dog stillet sig tilfredse med, at Maibritt har en recept på DHEA, og at hendes doser er for små til et dopingmisbrug.

Hun bruger årligt 6.000-10.000 kr. på sin behandling og har en blog, hvor hun udveksler sine erfaringer med andre danske kvinder.

"Jeg er ikke læge, og det understreger jeg også på min blog. Jeg anbefaler ingen at starte hormonbehandling på egen hånd. Jeg råder altid andre til at opsøge en læge. Men det er godt, at danske kvinder, der døjer med de her problemer, sætter sig ind i sagerne i stedet for at have blind autoritetstro til de hvide kitler. Danske læger ved utroligt lidt om det her," siger hun. Hun mener også, at der er en tendens til at give den samme behandling til alle kvinder i stedet for at tage hensyn til den enkelte.

Et spørgsmål om livskvalitet

Om hun udsætter sig for forhøjet risiko for kræft eller hjerte-kar-sygdomme , kan hun hverken sig ja eller nej til. Hun anser dog de bioidentiske hormoner for at rumme mindre risiko end syntetiske, da de matcher de hormoner, kroppen selv producerer.

Til de kritikere, der måtte mene, at hormonbehandling til kvinder, der endnu ikke er gået overgangsalderen , er et unaturligt forsøg på at holde sig ung længere, svarer hun, at det er et spørgsmål om livskvalitet.

"Det handler ikke om, at vi alle skal ligne 18-årige og fylde os med botox. Men jeg vil gerne have det godt i den tid, jeg har på jorden. Jeg vil gerne være åndsfrisk og vital og slippe for alle mulige forskellige præparater, som blot symptombehandler," siger hun.

Hun mener, at danske læger burde være mere åbne for at behandle kvinder med ubalance i hormonerne - også selvom de er i førovergangsalderen.

"Jeg synes ikke, at kvinder skal finde sig i generne af hormonel ubalance, hvis der findes et naturligt alternativ, " siger hun.

Fakta

Myter om bioidentiske hormoner
Bioidentiske hormoner er hormoner, der i sin molekylære struktur er identiske med de hormoner, som kroppen selv producerer. Medicinalindustrien laver også bioidentiske hormoner, som fås på recept på Apoteket. Et af de mest anvendte hormoner i Danmark, Østradiol, er bioidentiske.

Læs mere om HORMONBEHANDLING

  • Er hormonterapi vejen til et bedre liv?

  • Hormonbehandling gennem tiden

  • Hormonbehandling i overgangsalderen

  • Hormonbehandling og kræft

  • Hormoner i overgangsalderen - skal/skal ikke?

  • Hormonbehandling og livsstilsfaktorer
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer