Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Ømme fødder overskygger alt

 
hammertå skæv storetå hammertæer fødder ømme fødder smerter fodbehandling blodomløb

Et gennemsnitsmenneske går mellem 8.000 og 10.000 skridt om dagen. Det bliver til omkring 180.000 km gennem livet. Så umiddelbart er der ikke noget at sige til, at mange ældre mennesker har problemer med fødderne. Men det er ikke de mange kilometer, der giver problemer. De helt store syndere er forkerte sko, overvægt og dårligt blodomløb.

Ingen taler om fødderne

Sundhed og helbred og vigtigheden af at bevare sin funktionsdygtighed, også når man kommer op i årene, er nogle af de helt store emner i den offentlige sundhedsdebat. De fleste ældre ved godt, at det er vigtigt at bevare muskelstyrken i benene, hvis de stadig skal kunne bevæge sig frit rundt. Men alligevel er oplysning om føddernes betydning for mobilitet og funktionsevne stort set ikke-eksisterende.

Der findes således ikke mange undersøgelser af, hvor mange ældre, der har gener og besvær på grund af fødderne. Det er for eksempel ikke noget, som Statens Institut for Folkesundhed undersøger, når der spørges til danskernes sundhed og sygelighed. De nyeste tal stammer tilbage fra en befolkningsundersøgelse om muskel- og skeletsygdomme fra 1991, der viste, at 7,4 procent af mænd over 67 år og 8 procent af kvinderne dagligt havde haft besvær med fodled og/eller fødderne i de seneste 12 måneder. Ser man på besvær med fodled og/eller fødderne inden for de seneste 14 dage, viste det sig, at tallet var 10 procent for mænd og 11 procent for kvinder. Fodproblemer rammer altså mange mennesker.

Skoene er synder nr. 1

Og det kan have store konsekvenser, hvis man har smerter i fødderne. Lysten til at bevæge sig ud til oplevelser eller lysten til at dyrke motion forsvinder, hvis hvert skridt man tager, gør ondt. Så der er al mulig grund til at få gjort noget ved problemerne. Den gode nyhed er så, at langt de fleste fodproblemer ret enkelt både kan forebygges og helbredes.

De typiske problemer, der især rammer den ældre fod, er neglelidelser for eksempel svamp, nedgroede eller fortykkede negle, hård hud og ligtorne, fejlstillinger og fodsår. Og den store synder er især skoene. Ikke bare de sko, vi går i, når vi bliver ældre, men forkerte sko livet igennem.

" Vi køber sko efter hovedet ikke efter fødderne. Det er de færreste, der køber en garage, der er for lille til bilen. Men vi mennesker giver vores fødder en for lille garage. Og det skal give problemer", siger formanden for Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter (LASF) Tina Christensen, der ved siden af sit formandshverv også driver en fodklinik i det centrale København.

Vi er især slemme til at købe skoene for smalle, hvor det er sjældnere, at vi køber dem for korte. Og de smalle sko hævner sig efterhånden. De trykker tæerne sammen, knoglerne bliver efterhånden bøjede, og resultatet er blandt andet hammertæer og knyster.

Tegn din fod

Tina Christensen har et enkelt og godt råd, hvis man vil finde ud af, hvordan skogarderoben egentlig passer til fødderne:

Stil dig på et stykke papir, og tegn omkring foden. Klip tegningen til, og læg den ned i skoen. Der, hvor den kravler op, der er skoen for smal. Hun opfordrer også til, at man ser på, hvor høj skoen er foran. Mange sko skråner så meget ned i spidsen, at der ikke er plads til tæerne – især ikke, hvis de er blevet krogede med alderen. Og klemmer skoen ned på tæerne, er det næsten lige så sikkert som amen i kirken, at man får en ligtorn ovenpå tæerne.

Det er en god idé at købe sine sko sidst på dagen, hvis man har tendens til hævede fødder. Her er fødderne nemlig størst, og risikoen for at komme hjem med for små sko altså mindst. Og den der med, at man står i butikken og tænker, at skoen nok bare skal gås til, den går ikke.

"Man skal have den følelse, at man kan gå til verdens ende i den nye sko. Ellers har man fat i de forkerte", siger Tina Christensen, der i øvrigt også opfordrer til, at man tager sine sko med til fodterapeuten, der gerne vejleder i, hvordan fod og sko passer til hinanden.

Ud med hytteskoen

Tina Christensen understreger, at rigtige sko ikke behøver se ud som noget, der er bygget på B&W. Det vigtige er, at skoene passer til foden, og de færreste af os har en helt firkantet en af slagsen. Og det gør heller ikke noget, at kvinder hopper i de høje sko, når de skal til fest, og mændene tilsvarende ifører sig en lidt smallere herresko. Det er hverdagsfodtøjet, man skal være opmærksom på.

Og her slår hun et slag for snøreskoen. Hun oplever mange ældre møder op i hendes klinik i hyttesko, og den gør ikke meget godt for en aldrende fod.

"Hyttesko sidder bare ikke godt nok. De går ikke langt nok op på vristen, og desuden krummer man ubevidst tæerne for at få skoen med. En god snøresko er det bedste. Den giver en bedre kontakt til jorden, og fødderne kan slappe af, for skoene følger med at sig selv", siger hun.

Typiske problemer

Mange af Tina Christensens klienter kommer til hendes fodklinik, fordi de ikke længere kan nå ned til fødderne. Eller også er de blevet så svagtseende, at det er vanskeligt at se, hvad de laver. Desuden har rigtig mange så tykke negle, at de er svære at klippe. Og endelig er ligtorne og hård hud også meget almindelige problemer.

Klienterne kommer typisk hver eller hver anden måned. Det afhænger af, hvor hurtigt neglene gror, og hvor hurtigt den hårde hud kommer igen. Men, understreger hun, man kan jo også komme til delbehandling. Hvis man for eksempel har en ligtorn, kan man få den behandlet så ofte, det er nødvendigt. Man behøver ikke en fuld behandling hver gang.

Langt de fleste problemer kan klares hos en statsautoriseret fodterapeut, der nok skal sige til, hvis hun støder på problemer, som man må omkring lægen med. Det kan for eksempel være en rød og varm fod, fordi det kan skyldes betændelse. Også fodsår skal behandles hos en specialist, men det sker ofte i samarbejde med en fodterapeut, der sørger for at fjerne den hårde hud omkring såret, som ellers ville forhindre såret i at hele.

Desuden er der lang vej fra hjertet og det centrale nervesystem til fødderne, så de er også udsatte for kredsløbslidelser og nervesygdomme. Nedsat kredsløb fører til dårligere heling af fodsår, og hos diabetikere heler fodsår endnu dårligere end normalt. Desuden har nogle diabetikere forringet følesans i fødderne, og det betyder, at de ofte ikke registrerer og reagerer på fodsår i tide. Netop af den grund mener Tina Christensen heller ikke, at diabetikere med forringet følesans skal bevæge sig rundt på bare fødder. De kan simpelthen ikke mærke, om de træder noget op i foden.

Selvom forkerte sko er den store synder, når det gælder problemer med fødderne, er de ikke den eneste årsag. Fødderne udsættes for en voldsom belastning, når vi går og løber.

Belastningen er mindst ved langsom gang og øges med op mod otte gange kropsvægten ved løb. Kraftpåvirkningen af fødderne kan altså overstige 600 kg ved løb. Og det siger sig selv, at overvægt øger denne påvirkning.

-Mange ved ikke, at smerter i knæ og hofter kan stamme fra et par dysfunktionelle fødder, som ikke er i stand til at affjedre og derved dæmpe kraftpåvirkningen. Et par specialdesignede indlæg kan kompensere for føddernes nedsatte evne og lindre smerter i hofter og knæ, fortæller Tina Christensen.

Fodterapeuter fremstiller individuelle indlæg, der er baseret på en fod-, gang- og eventuelt løbeanalyse. Det offentlige kan give tilskud til indlæg og særligt fodtøj, hvis lægen vurderer, at der er tale om en varig lidelse.

Fodterapeut eller fodplejer

En statsautoriseret fodterapeut har halvanden års uddannelse bag sig og er autoriserede af Sundhedsstyrelsen. Der findes også uddannelse for fodplejere, og for at blive optaget af foreningen Danske Fodplejere SADF skal man have gennemgået minimum 660 lektioner med undervisning i blandt andet anatomi, fysiologi, sygdomslære, psykologi, farmakologi, førstehjælp og fodplejefag, ligesom man skal have bestået en praktisk eksamen. At være fodplejer er dog ikke nogen beskyttet titel, og derfor må man godt fungere som fodplejer uden at have nogen uddannelse.

Både statsautoriserede fodterapeuter og fodplejere må drive erhverv i Danmark. Og de må i juridisk forstand udføre det samme arbejde. En statsautoriseret fodterapeut er undergivet sundhedsvæsenets patientklagenævn. Bliver en patient fejlbehandlet hos en statsautoriseret fodterapeut, kan patienten klage over behandlingen af den vej. En patient med diabetes, leddegigt, arvæv eller nedgroede negle kan få tilskud hos en statsautoriseret fodterapeut med ydernummer, hvis patienten har en henvisning fra egen læge.

Giv fødderne creme

Huden bliver tyndere, desto ældre vi bliver. Det gælder også på fødderne, der derfor bliver mere udsat for at få revner og sår. Derfor er det vigtigt at tilføre fødderne fugtighed. Hvis det er svært at nå ned til dem, har Tina Christensen dette råd:

Kom creme i en plasticpose og stik fødderne ned i den. Køre fødderne frem og tilbage over gulvet – for eksempel mens du ser fjernsyn.

Gode råd om fodpleje fra Landsforeningen for Statsautoriserede Fodterapeuter:

  • Skyl fødderne dagligt i lunkent vand.

  • Tør fødderne grundigt efter bad – især mellem tæerne.

  • Klip neglene lige over.

  • Hård hud og ligtorne skal fjernes.

  • Massér fødderne med en god fugtighedscreme, men ikke mellem tæerne.

  • Motionér fødderne. For eksempel ved at krumme og sprede dem.

  • Husk rene fødder og rene strømper.

  • Tjek børnenes fødder og fodtøj.

  • Brug indlæg i dine sko, hvis du går forkert på fødderne.

  • Skift sko efter gøremål.

Læs mere om FØDDER

  • Podagra

  • Sovende fødder

  • Skævfod

  • Forstuvet fod

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM FØDDER
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer