Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Regler og lovgivning om fertilitetsbehandling i Danmark

 
regler befrugtning frugtbarhed lovgivning fertilitetsbehandling tilskud medicin offentlige klinikker private klinikker alder IVF ICSI insemination reagensglasbehandling priser

Barnløshedsbehandling i Danmark er reguleret ved er række love og forordninger, herunder Lov om Kunstig befrugtning af juni 2006 , Vævsloven m.m., som jo gælder både for offentlige og private klinikker. Desuden er der nogle særlige aftaler og regler for adgang til behandling på de offentlige sygehuse, som har overlevet siden etableringen af kunstig befrugtning i Danmark. Begrebet kunstig befrugtning omfatter inseminationsbehandling (IUI) og reagensglasbehandling/ægtransplantationsbehandling (IVF og ICSI).

Generelt - hvem kan få hjælp til behandling?

Behandling for ufrivillig barnløshed kan tilbydes enlige kvinder og par. Normalt skal tilstanden have bestået i mindst 12 måneder, og der skal være foretaget undersøgelser af sæd , ægløsning og æggelederpassage . Der skal foreligge en undersøgelse for livmoderhalskræft og blodprøver for smitsom leverbetændelse og HIV . Der kan i henhold til lovgivningen på offentlige sygehuse kun ydes hjælp med kunstig befrugtning til enlige kvinder, som ikke har børn eller til par, som ikke har fælles børn - med mindre der er tale om oplægning af nedfrosne æg. Lovgivningen foreskriver, at der skal gives mundtlig og skriftlig information om behandlingen, og at der underskrives skriftligt samtykke.

Alder - hvor gammel må man være?

I henhold til lovgivningen må barnløshedsbehandling ikke udføres i Danmark efter kvinden er fyldt 46 år. Der er ikke nogen nedre grænse. Det er praksis på de offentlige klinikker, at der ikke behandles, når kvinden er over 40 år. Der er ikke aldersmæssigt begrænsning vedrørende mandens alder, men høj alder hos manden kan give anledning til særlig rådgivning - for eksempel sociale, psykologiske og andre forhold, når ældre mænd skal være fædre.

Forældreegnethed

Lovgivningen pålægger de læger, der forestår behandlingen at være opmærksomme på, om der er begrundet tvivl om kvindens/parrets omsorgsevne i forhold til det kommende barn, begrundet i misbrugsproblemer, mentale faktorer eller andre forhold i hjemmet, der kan rejse en anbringelsesproblematik. Hvis lægen vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at drage omsorg for et barn efter fødslen, skal lægen med den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til statsforvaltningen med anmodning om, at statsforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt der kan iværksættes behandling med kunstig befrugtning. Statsforvaltningen indhenter derpå med parrets samtykke - supplerende oplysninger fra hospitaler, egen læge, sociale myndigheder, misbrugscentre m.v.

Der er ikke særlige krav til indkomst, uddannelse m.v.; således foreskriver lovgivningen, at gruppen af kvinder/par som behandles med kunstig befrugtning skal afvige mindst muligt fra gruppen af kvinder/par som forplanter sig uden behandling, dvs. den øvrige del af befolkningen.

Helbred/livsstilsfaktorer

Generelt skal tilstande, der kan medføre helbredsrisiko for moderen eller fostret behandles inden kunstig befrugtning. Overvægt nedsætter chancen for at opnå graviditet og medfører øget risiko for komplikationer under en graviditet. Det anbefales derfor generelt, at overvægtige taber sig inden behandling. Denne anbefaling administreres forskelligt med forskellige vægtgrænser på landets fertilitetsklinikker. Da rygning, kaffe og alkohol har negativ indflydelse på graviditetschancen, anbefales det at ophøre med rygning, nedsætte kaffeforbruget til under 5 kopper kaffe per dag og begrænse alkoholindtaget mest muligt - som under en graviditet.

Hvad koster behandling i offentligt regi?

Efter et år (2011) med brugerbetaling er behandling for ufrivillig barnløshed til første fællesbarn atter gratis på regionernes hospitaler. Betaling for medicin til fertilitetsbehandling følger samme regler som for al anden medicin. Ufrivillig barnløshed godkendes som kronisk sygdom, og derfor kan der søges om såkaldt kronikertilskud, som bevirker, at egenudgiften til medicin højst kan blive 3.600 kr. inden for en 12-måneders periode.

Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark inden undersøgelse og behandling for barnløshed påbegyndes, kan man få yderligere tilskud til fertilitetsmedicinen. Ved at skifte til gruppe 1 og 2 kan man opnå 100 procent tilskud. Tilskuddet ydes til den person recepterne er udskrevet til (kvinden).

Hvor mange forsøg har man i offentligt regi?

De fleste offentlige fertilitetsklinikker tilbyder 3-6 inseminationsforsøg. For reagensglasbehandlinger siger de fælles regler, at der må gives tre IVF behandlinger, det vil sige ægoplægninger. I nogle tilfælde afbrydes en behandling på grund af dårlig reaktion på hormonbehandlingen , at æggene ikke bliver befrugtet eller udvikler sig dårligt. Når der ikke oplægges æg vil sådanne forsøg ikke blive regnet som et behandlingsforsøg (gratis), men der kan kun forsøges højst 5 gange, og i nogle tilfælde kan lægerne stoppe inden, hvis chancerne er håbløse. Som anført er oplægning af frosne æg en ekstra chance, idet sådanne forsøg ikke indgår i dette regnskab.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

  • Oversigt over fertilitetsklinikker

  • Spørgeguide til jer der skal i fertilitetsbehandling

  • Solomor - at være enlig kvinde i fertilitetsbehandling

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer