Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Behandling med donoræg

 
donoræg klinik laboratorium sædceller

Kriteriet for at få denne behandling er, at kvinden ikke har funktionsduelige æg i æggestokkene, og at hun lever i et ægteskabslignende forhold med en mand. Hvis parret skal behandles på en offentlig fertilitetsklinik, må de ikke have fælles børn.

Sygdomme som årsag til behandling med donoræg

  • Kvinder med Turner syndrom (født uden æggestokke).

  • Kvinder hvor begge æggestokke er fjernet ved en operation.

  • Kvinder der er gået for tidligt i overgangsalder (før 40 år).

  • Kvinder der har overlevet en kræftsygdom men hvor kemoterapi og strålebehandling har ødelagt æggestokkene.

  • Kvinder der er raske bærere af en arvelig sygdom, som de ikke ønsker at give videre til et barn.

    Mislykkede forsøg med IVF/ICSI som årsag til behandling med donoræg

  • Behandling med donoræg kan overvejes hos par, hvor der ved gentagne lejligheder i forbindelse med IVF/ICSI ikke har været enten modne æg eller kun få æg på trods af optimal og/eller maksimal hormonbehandling.

    Min./max alder hos kvinden og manden ved behandling med donoræg

  • Både i offentligt og privat regi skal kvinden være fyldt 18 år for at modtage behandling med donoræg, og hun kan behandles frem til hendes henholdsvis 40 og 46 års fødselsdag.

  • Manden skal – som kvinden - være fyldt 18 år for at modtage såvel offentlig som privat fertilitetsbehandling. Der er ingen øvre aldersgrænse for manden.

    Krav til mandens sædprøver ved behandling med donoræg

  • Der skal være så mange sædceller, at det er muligt at befrugte de donerede æg. Det vil for praktiske formål sige, at sædprøven skal som minimum være egnet til ICSI. I Danmark er det nemlig ikke tilladt at anvende BÅDE donorsæd og donoræg.

Hvilke undersøgelser er der forud for behandlingen?

  • Kvinden: Typiske skal kvinden igennem en ultralydsscanning af underlivet og blodprøvetagning med henblik på undersøgelse af de kvindelige kønshormoner. Hormonanalyser og ultralydsskanning skal bekræfte, at funktionen af æggestokkene er ophørt eller svært nedsat. Hvis kvinden har Turner syndrom, skal hun forud for behandling have vurderet funktion af hjertet. Hos kvinder med Turnersyndrom skal MR-skanning af hjerte og legemes-pulsåren (aorta) være normal.

  • Manden: Manden skal have udført en sædprøve. For at behandligen med donoræg kan tilbydes, skal sædprøven minimum være egnet til ICSI

  • Begge: Begge skal undersøges for HIV og smitsom leverbetændelse type B og C (hepatitis B og C). Begge prøver skal være negative

Hvem må donere æg?

I Danmark må alle kvinder, der opfylder nedenstående krav donere æg:

  • Kvinden skal være over 18 år og må ikke være fyldt 35 år

  • Der må ikke være kendte alvorlige arvelige sygdomme i familien

  • Kvinden skal være fysisk og psykisk rask

  • Kvinden skal aflevere en Negativ HIV-test, negativ hepatitis B og C test, negativ syfilis test og en negativ test for gonoré

Ventetid og udvælgelse af æg

De fleste fertilitetsklinikker har en venteliste til donoræg. Ventetiden varierer fra klinik til klinik. En undersøgelse i 2008 viste, at den gennemsnitlige ventetid på de danske klinikker var cirka 3 år.

Donor og modtager behøver ikke have samme blod eller vævstype. Da der er knaphed på æg, er det heller ikke muligt – som ved sæddonation – at matche hår og øjenfarve samt vægt og højde.

Hormonbehandling af kvinden forud for behandlingen

Hvis kvinden forud for ægdonation tager kvindelige hormoner på grund af overgangsalder, stoppes disse i forbindelse med en blødning. Herefter starter man en hormonbehandling med østrogen for at modne slimhinden i livmoderen. Typisk tager kvinden tabletter i 10 dage. En skanning vil afgøre, om slimhinden er ”klar”. Når der er æg til donation, starter kvinden også på progesteron-stikpiller, således at slimhinden er modtagelig for de donerede og befrugtede æg. Synkronisering af donor og modtagers cyklus er helt afgørende. Derfor starter modtager med progesteron-stikpiller samme aften, som donor tager den ægløsende sprøjte.

Hvis kvinden forud for ægdonation har regelmæssige menstruationer, starter man med 2 ugers forbehandling med næsespray for at ”afbryde” kvindens cyklus. Ved næstkommende blødning startes hormonbehandling med østrogen, og så er forløbet ellers som ovenfor. Behandlingen med næsespray stoppes først, når der er æg til donation.

Aflevering af sædprøve

Den morgen donor skal have taget æg ud, afleverer manden sædprøven. Sædprøven undersøges inden for få timer, og i de sjældne tilfælde hvor sædprøven ikke er god nok, bliver manden beder vi manden lave en ny. Det løser i langt de fleste tilfælde problemet.

Aflevering af donoræg

Donoræg fås fra 2 grupper af kvinder:

  • Kvinder, der selv er i behandling med IVF eller ICSI. Her sikrer fertilitetslægerne, at den kvinde, der donorer, har mindst 8 æg til sig selv. Overskydende æg kan doneres. Dette kaldes ”Egg-sharing”. I den situation, hvor donor selv er i behandling og derfor skal beholde hovedparten af æggene selv, afgives typisk 4 æg.

  • Kvinder, der ikke er i fertilitetsbehandling. Det er typisk kvinder, som har børn i forvejen. De kaldes ”Fertile donorer”.

I begge tilfælde gennemgår kvinderne en hormonbehandling. Hos, kvinden der selv er i behandling, stiler vi mod at modne 12-15 ægblærer, hvorimod vi hos den fertile donor stiler mod at modne 6-8 ægblærer. Hormonbehandlingen består i daglige indsprøjtninger med ægblæredannende hormon (FSH). Når æggene er modne, gives den ægløsende indsprøjtning, og 36 timer senere tages æggene ud ultralydsvejledt. Æggene befrugtes i reagensglas (IVF) eller ved mikroinsemination (ICSI) afhængig af mandens sædkvalitet.

Ved IVF befrugtes cirka 70 procent af æggene, mens tallet ved ICSI er cirka 50 procent.

Befrugtning af æg i laboratoriet

Udvælgelse af æg: Umiddelbart efter udtagning vurderes æggene under mikroskop i laboratoriet. Man ser efter, om æggene er modne og i den rigtige fase. Kun modne æg gøres klar til befrugtning. Som hovedregel kan 90 procent af de donerede æg bruges.

IVF eller ICSI: Befrugtningen af de donerede æg sker ved IVF eller ICSI afhængig af mandens sædkvalitet. Ved IVF tilsættes 150.000 sædceller til hvert æg, og befrugtning sker ”naturligt” i en dyrkningsskål. Ved ICSI udvælger bioanalytikeren én sædcelle per æg. ICSI anvendes, når manden har nedsat sædkvalitet.

Dyrkning af æg: Uanset om det er IVF eller ICSI dyrkes æggene i en inkubator, hvor det er yderst vigtigt, at temperaturen er konstant. Æggene dyrkes typisk i 2 dage, hvor man undervejs holder øje med blandt andet befrugtning og antallet af celledelinger. Det er optimalt, hvis det befrugtede æg har delt sig til en 4-celle i løbet af de 2 dage.

Oplægning af æg: Den dag, det befrugtede æg skal lægges op, foretages en scoring i laboratoriet. Man kigger blandt andet på antal celledelinger, antal kerner og om de enkelte celler er lige store. Et ”pænt” æg på dag 2 indeholder 4 ens størrelse celler, hver celle indeholder 1 kerne og mængden af ekstra arvemateriale udenfor ægget er mindst mulig. Som hovedregel lægges 1 befrugtet æg tilbage i livmoderen, da æggene stammer fra unge donorer (max 35 år). Der kan dog være individuelle hensyn, der gør, at der lægges 2 befrugtede æg tilbage. De befrugtede æg lægges tilbage 2 eller 3 dage efter ægudtagning. Hvis æggene stammer fra en såkaldt fertil donor, er det dag 2. Er det derimod æg fra en kvinde, der selv er i behandling (Egg-sharing), lægger vi æg tilbage dag 3 for at undgå, at donor og modtager møder hinanden på klinikken.

Efterbehandling med hormoner

Efter ægoplægning forsætter kvinden uændret med tabletter og stikpiller indeholdende henholdsvis østrogen og progesteron. Denne behandling forsættes frem til graviditetstesten. Er testen positiv, skal tabletter og stikpiller tages frem til 10. graviditetsuge. Herefter overtager moderkagen produktionen af disse to hormoner.

Hvad kan selv gøre for at øge graviditetschancerne?

  • Undgå rygning og alkohol

  • Drik ikke mere end 3 kopper kaffe om dagen

  • Tag tilskud af folinsyre

  • Følg de 8 kostråd

Graviditetschancer

Graviditetsraten er højere end ved andre fertilitetsbehandlinger, fordi æggene typisk stammer fra unge kvinder. I Danmark var graviditetsraten i 2009 41 procent per ægoplægning.

Bivirkninger ved behandlingen

Næsespray, der afbryder kvindens cyklus, kan give symptomer på overgangsalder. Disse bivirkninger forsvinder når østrogenbehandlingen starter. På kort sigt kan østrogentabletterne give væskeansamling i kroppen, hovedpine og brystspænding. Hvis behandlingen strækker sig over lang tid (flere år), er der en let øget risiko for at udvikle brystkræft. Stikpillerne indeholdende progesteron kan ligeledes give brystspænding og vægtændring.

Lovgivning

  • Al ægdonation skal i DK foregå anonymt, frivilligt og uden betaling

  • Man kan få oplysninger om donorens alder, højde, vægt, hår- og øjenfarve

  • Det er ulovligt at importere donoræg fra udlandet til Danmark. Til gengæld må man gerne tage til for eksempel Spanien eller Tjekkiet og købe donoræg. Befrugtning af æggene og oplægning skal dog foregå i det pågældende land.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

  • Nedfrysning af befrugtede æg

  • Nedfrysning af ubefrugtede æg

  • Svært at være barnløs og i behandling

  • At fortælle sit barn om kunstig befrugtning

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer