Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Undersøgelser af mandens fertilitet

 
nedsat sædkvalitet sædceller undersøgelser frugtbarhed sædprøve befrugtningsevne blodprøver sædcelle-produktion hormonundersøgelser sædundersøgelsen testiklerne kønshormoner klinik laboratorium

Mandens frugtbarhed vurderes sædvanligvis på basis af en eller flere sædprøver. Sædprøver produceres ved onani og udløsning i et plastikglas. For de fleste mænd er det optimalt at have været afholdende minimum 2-3 døgn og maximalt 7 døgn forud for sædafgang. Den klinik, som man skal aflevere prøven til, vil som regel udstikke specifikke retningslinjer for, hvor lang tid der skal gå fra den forudgående sædafgang.

Hvis man laver sædprøven hjemmefra, bør den afleveres i det laboratorium, hvor den skal undersøges, indenfor 1 time. Det er vigtigt, at sædprøven ikke bliver for afkølet undervejs, og man kan med fordel holde den inde på kroppen (for eksempel i bukselinningen el. lign.), til den skal afleveres.

Hvad undersøger man i en sædprøve?

En sædprøve har normalt et volumen på 2-5 ml. Den indeholder sædceller, der er blandet med væske fra sædblærer og blærehalskirtel. Ved sædundersøgelse ser man på:

  • Koncentrationen af sædceller – det vil sige, hvor mange sædceller der er i sædprøven.

  • Sædcellernes evne til at bevæge sig. Det mest simple er at vurdere, hvor stor en procentdel af sædcellerne, der er bevægelige.

  • Sædcellernes udseende. Idet sædceller med et såkaldt ”normalt udseende” har størst befrugtningsevne, bestemmer man sædvanligvis også, hvor stor en andel disse udgør af det samlede antal.

Udover disse ”basisparametre” bestemmer man i specielle situationer eller som led i videnskabelige undersøgelser sædcellers evne til at undergå bestemte modningsreaktioner eller undersøger, om sædcellernes arvemateriale (DNA) er ”pakket” optimalt . Hvis sædcellerne bindes sammen i klumper, kan man undersøge, om dette skyldes antistoffer mod disse.

Hvad kan en blodprøve fortælle?

Mænd uden sædceller i sædvæsken får taget blodprøver til henholdsvis hormonundersøgelser og genetiske undersøgelser.

Hormonundersøgelserne kan pege på, om tilstanden skyldes nedsat/manglende produktion af sædceller eller aflukning af sædvejene. Hormonanalyserne kan desuden vise, om tilstanden skyldes manglende produktion af overordnede kønshormoner.

De genetiske undersøgelser kan afsløre, om den manglende sædcelle-produktion skyldes kromosom-afvigelser (som fx et ekstra X-kromosom) eller små defekter på mandens Y-kromosom (hvor gener, der styrer sædcelleproduktion, sidder).

Hvis mandens sædvejer er aflukkede, påviser man ved de genetiske undersøgelser ikke sjældent, at manden er bærer af et gen, der i ”dobbeltdosis” kan være årsag til en sygdom, som kaldes Cystisk fibrose . Hvis man påviser et sådant gen, undersøger man også om den kvindelige partner har et sådant gen, så man sikrer sig, at parret ikke får et barn med sygdommen Cystisk fibrose.

Kan der være udsving i sædkvaliteten hos en mand?

Der kan være store variationer i kvaliteten af sædprøver afleveret af én mand, og de fleste mænd vil på et eller andet tidspunkt have nedsat sædkvalitet. Momentan eller periodevis nedsat sædkvalitet kan skyldes nedsat seksuel ophidselse eller, at man har haft feber forud for sædundersøgelsen. Sædcellernes udvikling fra tidlige forstadier varer ca. 74 dage, og da infektioner og temperatur-forhøjelse (feber) kan hæmme denne udvikling på mange stadier, kan sædkvaliteten være nedsat mere end to måneder efter, at en mand har haft feber.

Hvad er normal sædkvalitet?

I adskillige år har man jævnfør anbefaling fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) haft følgende krav til det, man kalder en normal sædkvalitet:

  • Der skal være minimum 2 ml sæd.

  • Der skal være mindst 20 millioner sædceller per ml sæd.

  • Minimum halvdelen af sædcellerne i prøven disse skal bevæge sig

  • Tilstrækkeligt mange (4 procent hvis man anvender strikte kriterier) skal have normalt udseende (morfologi)

De seneste år går udviklingen i retning af, at man kræver lidt færre sædceller for at en sædprøve kan betragtes som værende normal. Til gengæld lægger man større vægt på, at sædcellerne er af god kvalitet -– det vil sige ser normale ud og bevæger sig .

Årsager til nedsat fertilitet hos manden

Ved nedsat sædkvalitet skal man huske først at tænke på de helt almindelige mulige grunde hertil: Får manden medicin, som kan give nedsat sædkvalitet? Går han i sauna? Osv. Hvis ikke dette er tilfældet, kan der være mange forskellige årsager til såvel, at manden har en nedsat produktion af sædceller, som at hans sædveje er aflukkede.

En nedsat produktion af sædceller kan eksempelvis skyldes:

  • Genetiske årsager – det er ofte tilfældet, hvis sædkvalitet er svært nedsat. En generisk årsag til nedsat sædkvalitet kan eksempelvis være små defekter på mandens Y-kromosom, hvor de gener, der styrer sædcelleproduktion, sidder).

  • Hormonsygdomme, hvor manden mangler overordnede kønshormoner - her kan hormonbehandling afhjælpe mandens problem.

  • Betændelse i testiklerne – nogle mænd kan for eksempel have haft betændelse i testiklerne i forbindelse med fåresyge

  • At testiklerne ikke er faldet ned i pungen ved fødslen. Man ved, at det kan skade sædcelleproduktionen, hvis testiklerne bliver udsat for en højere temperatur, hvilket sker, hvis testiklerne ikke falder ned i pungen, men forbliver i bughulen. Derudover er der er formentlig en fælles bagvedliggende årsag til, at testiklerne ikke kommer ned i pungen, og at sædcelle-produktionen er nedsat.

  • Kemoterapi eller anden medicinsk behandling.

    Aflukning af sædveje kan eksempelvis skyldes:

  • Genetiske årsager.

  • Medfødte misdannelser.

  • Infektioner som for eksempel klamydia og gonorré kan hindre sæden i at passere i bitestikel eller sædleder.

  • Traumer (trafikuheld, vådeskud, tortur osv.)

I specielle tilfælde ”løber” sædcellerne op i urinblæren i stedet for ud gennem urinrøret. I disse situationer kan nogle sædceller udvindes fra frisk-ladet urin opsamlet umiddelbart efter sædafgang.

I tilfælde, hvor problemet skyldes aflukkede sædveje, kan sædceller trækkes ud af testiklerne med en kanyle og bruges til mikroinsemination.

Man kan læse mere om de enkelte årsager på Dansk Fertilitetsselskabs hjemmeside www.fertilitetsselskab.dk under Guidelines..

Nedsat sædkvalitet og fertilitetsbehandling

Når man skal vurdere, hvilken behandling man kan tilbyde et givent par, ”oprenser” man normalt en eller flere sædprøver, hvilket betyder, at man sorterer de bedste sædceller fra. Det totale antal levende, bevægelige sædceller, man opnår ved en sådan oprensning, er afgørende for, hvilken behandling man kan tilbyde parret .

Normalt kræves omkring 2 millioner bevægelige sædceller, for at parret kan anbefales insemination med partners sæd. Til ”almindelig” ægtransplantations-behandling (IVF) benyttes normalt 100.000-150.000 bevægelige sædceller per æg, mens man til mikroinseminations-behandling (ICSI) kan klare sig med én god sædcelle til injektion i hvert æg.

Man kan holde sig orienteret om de retningslinjer, som danske fertilitetslæger anvender ved at se på den åbne hjemmeside www.fertilitetsselskab.dk under Guidelines.

Læs mere om BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING

  • Hvad undersøger man sæden for?

  • Hvad er normal sædkvalitet?

  • Hvilke årsager kan der være til nedsat fertilitet hos manden?

  • Regler og lovgivning om fertilitetsbehandling i Danmark

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM BARNLØSHED/FERTILITETSBEHANDLING
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer