Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Farvestoffer

 
farvestoffer tilsætningsstoffer e-numre farve fødevarer

Farvestoffer er tilsætningsstoffer, der anvendes med det formål at give farve til en fødevare. Farvestoffer har - som alle andre tilsætningsstoffer - E-numre. Der er godkendt 41 farvestoffer i EU, som har E-numre mellem 100 og 180. Nogle farvestoffer er udvundet af planter eller mineraler, mens andre er fremstillet syntetisk, men fælles for dem er, at de anvendes for at farve en fødevare.

Hvorfor bruges farvestoffer?

Farvestoffer bruges for at gøre fødevarer attraktive og skabe variation. Ofte har forbrugerne en forventning til, at fødevarer har en bestemt farve, og at farven er den samme hver gang, de køber en bestemt fødevare. Farve og smag hænger ofte sammen, hvorfor vingummi-slik ofte er farvet i de farver, der er knyttet til smagen. Anvendelse af farvestoffer er i mange tilfælde forbundet med tradition. I nogle lande er det almindeligt, at man bruger farvestoffer i for eksempel frugtyoghurt eller morgenmadsprodukter, mens vi i Danmark farver pølser røde.

Fødevarer kan også farves af ingredienser, for eksempel kan rødbede farve en fødevare rød, spinat giver en grøn farve, mens paprika kan give en rødbrun farve i en gryderet. Da sådanne ingredienser primært anvendes for at give smag til en fødevare og sekundært giver farve, betragtes de ikke som farvestoffer. Derimod hvis de farvende dele (pigmenter) af rødbede, spinat og paprika trækkes ud og bruges i slik, er der tale om farvestofferne betanin (E 162), chlorophyll (E 140) og capsanthin (E 160c).

Hvilke farvestoffer er tilladte?

Farvestoffer er godkendt til en lang række fødevarer. Eksempler på fødevarer, der typisk tilsættes farvestoffer er slik, sodavand, kager mm. Men farvestoffer må også tilsættes for eksempel caviar, marmelade og saucer. En del basisfødevarer skal som udgangspunkt friholdes for farvestoffer. Det drejer sig blandt andet om pasta, ost, tomatsovs, brød, frugtjuice og uforarbejdede fødevarer. Der er undtagelser fra denne regel, hvis der har været god argumentation for det. F. eks er farvestofferne carotener (E160a) og anthocyaniner (E 163) godkendt til gul, orange og perlehvid ost for at bevare den traditionelle farve i for eksempel cheddar ost.

Nogle farvestoffer har ingen grænseværdier og må anvendes i mange forarbejdede fødevarer, da de er uden sundhedsmæssige risici. Andre farvestoffer har grænseværdier og må kun anvendes i bestemte typer af fødevarer. Alle grænseværdier for farvestoffer i de forskellige fødevarer fremgår af Positivlisten , som findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside . For eksempel fremgår det, at:

  • Amaranth (E 123) er tilladt til fiskerogn (30 mg/kg) under kategori 9.3.3 Røgede, tørrede og/eller saltede fisk og fiskevarer.

  • 18 forskellige farvestoffer er tilladt til kategori 5.2 Konfektureprodukter (undtagen kakao og chokoladevarer samt tyggegummi) i en mængde på i alt 300 mg/kg, dog må enkelte af stofferne ikke overstige 50 mg/kg. Desuden må der yderligere anvendes 12 farvestoffer uden mængdebegrænsning i konfektureprodukter.

Hvilke regler er der for godkendelse af farvestoffer?

Farvestoffer er tilsætningsstoffer som reguleres i tilsætningsstofforordningen 1333/2008. Det er en række bestemmelser, som er gældende i alle EU-lande.

Alle godkendte farvestoffer overholder derfor de tre grundlæggende krav til farvestoffer, nemlig at:

  • De skal være sundhedsmæssige forsvarlige at anvende.

  • Der skal være en teknologisk begrundelse for anvendelsen.

  • Anvendelsen må ikke vildlede forbrugeren.

Alle godkendte farvestoffer er risikovurderet af Scientific Committee on Food (SCF), som er forløberen til den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). SCF har for de fleste farvestoffer fastsat et Acceptabelt Dagligt Indtag (en ADI-værdi). ADI-værdien er den mængde af farvestof per kg kropsvægt, man kan få hver dag hele livet uden en sundhedsmæssig risiko. For eksempel hvis et farvestof har en ADI-værdi på 0,5 mg/kg legemsvægt, betyder det, at en person på 60 kg kan spise 30 milligram af farvestoffet om dagen hele livet. Grænseværdier for farvestoffer i de forskellige fødevarer er fastsat således, at der ikke er risiko for, at forbrugerne får mere end ADI-værdien gennem en almindelig varieret kost.

Den teknologiske begrundelse for anvendelse af farvestoffer fremgår af tilsætningsstofforordningen. Her står, at farvestoffer kan godkendes til at give fødevarer det oprindelige udseende tilbage, hvis det på grund af farveændringer under forarbejdning, opbevaring, emballering og distribution kan have fået et mindre acceptabelt udseende. Derudover kan farvestoffer godkendes til at give fødevarer et mere tiltrækkende udseende eller til at give farve til fødevarer, der ellers ville være farveløse.

Anvendelsen af farvestoffer må ikke vildlede forbrugeren. Det betyder, at man ikke må anvende farvestoffer for at skjule for eksempel forringet kvalitet.

Hvilken risiko er der ved fødevarer tilsat farvestoffer?

Alle farvestoffer er risikovurderede og som udgangspunkt ufarlige i de godkendte mængder. Dog er der ikke taget højde for intolerans ved risikovurderingerne. Det vil sige, at særligt følsomme mennesker kan reagere med forskellige overfølsomhedssymptomer ved indtag af visse farvestoffer. Det er typisk syntetiske farvestoffer, der kan forårsage intolerans, men også enkelte naturligt forekommende farvestoffer.

De seks syntetiske farvestoffer Tartrazin (E 102), Quinolin gult (E 104), Sunset Yellow (E 110), Azorubin (E 122), Ponceau 4R (E 124) og Allura Red (E 129) har været mistænkt for at kunne påvirke børns aktivitet og koncentrationsevne. EFSA har for nylig re-vurderet de seks farvestoffer og mener ikke, der er belæg for denne påstand. Der er dog indført et særligt mærkningskrav for fødevarer, hvori de seks farvestoffer er anvendt. Fødevarerne skal forsynes med advarselsmærkningen: ”Kan have en negativ indvirkning på børns aktivitet og koncentrationsevne”. Der har i EU ikke været et ønske om at fjerne mærkningskravet på trods af, at stofferne er frikendt for sådanne effekter.

Hvordan kan man undgå farvestoffer?

De farvestoffer, der er anvendt i en fødevare, skal fremgå af ingredienslisten. De skal mærkes med tilsætningsstofkategori (Farvestof) samt navn eller E-nummer. Det vil sige, at der skal stå ”Farvestof: carmin” eller ”farvestof: E120”. Det er derfor muligt at fravælge produkter med bestemte farvestoffer, hvis man ønsker det.

Farvestoffer må ikke bruges i økologiske produkter med undtagelse af enkelte farvestoffer i nogle bestemte oste. Økologiske produkter er derfor et godt alternativ til ikke-økologiske produkter, hvis man ønsker at undgå farvestoffer.

Der er også mulighed for, at man selv fremstiller sin mad ud fra uforarbejdede fødevarer, da uforarbejdede fødevarer som hovedregel ikke må tilsættes farvestoffer. Det vil sige, at man kan undgå farvestoffer, hvis man selv fremstiller sin jordbæris af æg, sukker, fløde og jordbær i stedet for at købe færdigproduceret jordbæris, som typisk indeholder rødt farvestof for at opfylde forbrugerens forventning om, at jordbæris er lyserød.

Læs mere om KEMI OG ALLERGI

  • Dagligdagens kemikalier - er de farlige?

  • Kemi i hverdagen

  • SE OVERSIGT OVER ALLE ARTIKLER OM ALLERGI
    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer