Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Ernæringstilskud til kosten ved underernæring og vægttab hos ældre

 
ernærinstilskud proteindrikke energidrikke sondemad underernæring syge ældre undervægtige ældre ældre mennesker

Ernæringstilskud, også kaldet ernæringspræparater, kan være almindelige fødevarer med et højt indhold af protein og energi eller fødevarer til særlig medicinsk formål, som har et højt indhold af energi og protein og som er tilsat vitaminer og mineraler.

Begge produkter er særligt fremstillet og anvendes helt eller delvist som erstatning for mad, hvis man som følge af sygdom eller alvorlig svækkelse har begrænset eller nedsat evne til at indtage helt almindelige fødevarer. Ernæringstilskud vil typisk være ernæringsdrikke, men kan også være sondeernæring eller eventuelt en dessert eller suppe fremstillet til formålet.

Hvorfor får nogle ældre behov for ernæringstilskud?

Behovet for ernæring ændres livet igennem. I takt med at alderen stiger, mister man en del af sin muskelmasse, og appetitten kan svigte. Derfor er det vigtigt, at man er fysisk aktiv og får dækket sit behov for ernæring. Derved bevarer man sin muskelmasse og evne til at klare de daglige gøremål.

Bevægelse giver bedre kondition, stærkere muskler samt mere styrke og smidighed. Mad, ernæring og måltider har derfor stor betydning for, at den ældrekan bevare eller genvinde sin funktionsevne og dermed øge livskvaliteten.

Vægttab (uplanlagt), tab af muskelmasse og funktionsevne ser man meget hyppigt blandt ældre, der er indlagt på sygehus, men også blandt ældre i eget hjem eller i plejebolig. Helt op imod halvdelen af ældre, der bor i plejebolig, oplever vægttab. Antallet af ældre, der vejer for lidt eller har haft et vægttab og/eller har nedsat appetit, er således stort, og selv et mindre vægttab er af betydning.

Vægttab definerer man som tab af legemsvægt fra depoter af fedt og særligt tab af protein framuskler. Får man som ældre eksempelvis ikke spist tilstrækkeligt med protein, tærer kroppen på egen muskelmasse.

Er man rask ældre og har en god appetit skal man spise som alle andre voksne og følge de 10 officielle kostråd. Hvis man er undervægtig eller har nedsat appetit, skal maden have et højt indhold af energi og protein.

Hvad er behovet for protein hos undernærede ældre?

Protein er kroppens byggesten. Protein findes i kød, fjerkræ, æg, fisk, skaldyr, mælk og syrnede mælkeprodukter som yoghurt, skyr, ymer og ost. Der findes også protein i brød, mel og gryn samt i bælgfrugter.

Behovet for protein hos en rask person er knap 1 gram protein pr. kilo legemsvægt pr. dag. Hos ældre er behovet for protein lidt højere nemlig 1,2 gram protein per kg legemsvægt. Ved vægttab og nedsat appetit bør indtagelsen af protein øges til 1,2 -1,5 g protein per kilo legemsvægt per dag.

Det daglige behov for protein ved en vægt på 60 kilo er cirka 72 gram. Hvis man har nedsat appetit kan det være nødvendigt med særlige tilskud af for eksempel tilskudsdrikke for at få dækket behovet for protein og energi. Tabellen herunder viser indholdet af protein i en række fødevarer:

Fødevare Gram protein per 100 g. Portions-størrelse Gram protein per portion
Mælk, alle typer 3,5 1½ dl 5
Ymer / ylette 6,3 1½ dl 9
Yoghurt, tykmælk, A-38 3,3 1½ dl 5
Ost 27% / 45+ 25 1 skive (20 g.) 5
Skyr, syrnet mælkeprodukt 11 1½ dl 16
Æg 7,2 1 stk. 6
Kød, fisk og fjerkræ 20 125 g. 23
Kødpålæg 20 1 skive (15 g.) 3
Ernæringsdrikke 4-10 1,25-2 dl 8-20

Hvad er energibehovet hos underernærede ældre?

Energi måler man i kalorier eller kilojoule og findes i den mad, man spiser og drikker. Energi kommer fra protein, fedt og kulhydrat. Der er særligt meget energi i fødevarer med et højt indhold af fedt for eksempel smør, olie, fløde og lignende. Behovet for energi er ofte øget i forbindelse med vægttab, og hvis der i en periode er nedsat appetit, kan behovet for energi, og specielt behovet for protein, være svært at få dækket.

Behovet for energi er afhængig af vægt, køn, alder og fysisk aktivitet. Der er forskel på behovet for energi afhængig af den fysiske aktivitet - det vil sige, om man er sengeliggende eller er oppe og eventuelt går til træning.

Behovet for energi er cirka 125 kJ / 30 kcal per kg legemsvægt per dag, hvilket ved en kropsvægt på 60 kg giver et energibehov på omkring 7.500 kJ / 1785 kcal per dag.

Hvad skal småtspisende ældre spise?

Er man småtspisende skal man ikke spise groft, grønt og fedtfattigt. Derimod har man brug for at stabilisere vægten og skal derfor spise mad med et højt indhold af energi og protein. Gode råd kan være følgende:

  • Spis 6-8 energirige små måltider om dagen for eksempel fromage og frugtgrød med fløde

  • Tilpas de enkeltes retters konsistens individuelt – vælg for eksempel øllebrød med fløde i stedet for rugbrød med smør og pålæg

  • Drik energi-og proteinrige drikke som drikkeyoghurt, kakao med flødeskum, koldskål og sødmælk

  • Anvend drikke med et højt indhold af energi og protein som koldskål, hjemmelavede eller industrielt fremstillede drikke som gode mellemmåltider eller eventuelt erstatning for et hovedmåltid.

    Læs mere om kostråd til syge og småtspisende ældre her

Hvilke typer ernæringstilskud til kosten findes der?

1: Energidrikke og ernæringspræparater

Ernæringsdrikke er velegnede som et supplement til den almindelige mad, og nogle typer drikke kan man anvende som eneste ernæring i en kortere eller længere periode.

Nogle drikke bidrager med alle madens næringsstoffer, energi (protein, fedt og kulhydrat), samt vitaminer og mineraler. Disse drikke betegnes som fuldgyldige drikke.

Der findes også ernæringsdrikke der er saftlignende og tilsat protein og kulhydrat. Disse drikke er kun egnet som et tilskud til maden. De bidrager ikke med alle madens næringsstoffer, men indeholder energi og protein i varierende mængder samt eventuelt tilsat vitaminer og mineraler. Drikkene betegnes som supplerende ernæring. Drikkene købes i små flasker med skruelåg. Der findes også produkter i form af dessert, budding og fromage.

Drikkene kaldes ofte proteindrikke,energidrikke, ernæringsdrikke eller tilskudsdrikke.

Drikkene kan man købe på apoteket eller direkte hos firmaer eller grossister. Enkelte drikke kan købes i supermarkeder. Det er kun drikke, som er godkendt af Sundhedsstyrelsen, der kan købes med tilskud. For at få tilskud til drikke og andre ernæringspræparater skal lægen udstede en grøn ernæringsrecept.

Der findes lovgivning og en bekendtgørelse på området, som man kan læse om på Sundhedsstyrelsens hjemmeside .

  • Valg af ernæringsdrik/ernæringstilskud: Smagen betyder rigtig meget, når man har nedsat appetit, men det er også vigtigt at se på indholdet af næringsstoffer for eksempel indholdet af protein. Lægen, sygeplejersken, diætisten eller apoteket kan rådgive om, hvilken drik, der er den bedst egnede. Det kan også være en god idé at veksle i mellem de forskellige tilskudsdrikke, så man ikke bliver træt af smagen.

  • Anvendelse af ernæringsdrik/ernæringstilskud: Ernæringstilskud for eksempel en tilskudsdrik kan man drikke eksempelvis som et mellemmåltid eller som erstatning for et mindre hovedmåltid. Drikkene er også særdeles egnede som væske til et måltid eller som en rigtig god erstatning for drikke uden protein nemlig vand, kaffe, te, saft og sodavand. Nogle drikke minder i smagen om en god koldskål tilsat frugtsmag og som man kan spise for eksempel med honningristet mysli, kammerjunker eller lidt ekstra frisk frugt. Vælger man drikke uden tilsat vitaminer og mineraler, er det som regel en god idé at supplere med et vitamin- og mineraltilskud.

  • Bivirkninger eller gener: Der er normalt ingen bivirkninger eller gener ved indtagelse af tilskudsdrikke. Det er vigtigt, at man ikke drikker en drik lige før, man skal spise et hovedmåltid, da drikken så vil tage appetitten til den almindelige mad.

2: Sondeernæring

Hvis alle forsøg på at spise og drikke veltillavet og næringsrig mad ikke lykkes, kan man opfatte det som et nederlag. En midlertidig hjælp kan være at starte behandling med ernæring igennem en sonde. Det kan foregå på hospitalet eller i eget hjem, og kan være af kortere eller længere varighed. Ernæring igennem sonde udelukker ikke, at man spiser og drikker ved siden af. Sondeernæring gives gennem en tynd blød sonde beregnet til ernæring. Sondeernæring kan anvendes som supplement til den almindelige mad eller som eneste ernæring.

  • Virkning af sondeernæring: Ernæringstilskud i form af sonde kan medvirke til at øge eller genvinde vægt, muskelmasse og funktionsniveau. Hvis man indtager en tilstrækkelig mængde for eksempel 1-1,5 liter sondeernæring per dag øger man sin daglige indtagelse af både protein og energi.

  • Bivirkninger ved sondernæring: Der er som regel kun få bivirkninger til sondeernæring, men da enkelte af bivirkningerne kan være farlige, er det vigtigt, at man observerer den, der får sondeernæring

Læs mere om sondeernæring og bivirkninger her

Hvor kan man finde vejledning om ernæring?

Hvis der er problemer med vægttab eller med at spise som følge af sygdom og behandling, kan det være en god hjælp at få råd og vejledning af en klinisk diætist. Ved indlæggelse eller ambulant behandling kan der på nogle hospitaler være mulighed for at få en samtale med en diætist. Der er dog ikke ansat diætister på alle hospitalsafdelinger i Danmark. Det er ikke alle, der henvises til diætbehandling, selv om den behandlende afdeling har en diætist ansat. Hvis der ikke er kontakt med et hospital, kan man i nogle kommuner få mulighed for at blive henvist til en diætist. Nogle praktiserende læger har også ansat kliniske diætister.

Hvad er udsigten for fremtiden?

Der er stigende interesse for området med småtspisende og småtpisende ældre, både på sygehuse og i primærsektoren. Der forskes også indenfor området blandt andet med hensyn til, hvordan vi bedst hjælper den småtspisende til en bedre hverdag med bedre livskvalitet samt om det gavner at give ekstra ernæring. Der udvikles også nye produkter, så man har flere produkter at vælge imellem, når man er svækket og har nedsat appetit.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer