Hjem
Din placering: Hjem > sygdomme > Tekst

Kost og blødende tyktarmsbetændelse (colitis ulcerosa)

 
blødende tyktarmsbetændelse colitis ulcerosa colitis Diare Mavesmerter forstoppelse kroniske inflammatoriske tarmsygdomme havredrik diæt symptomer Profermin kost Low fod map smerter diarre diaré Colitis-Crohn Foreningen

Det kan være svært at vide, hvad kosten betyder, når man har colitis ulcerosa. Her ser vi på, hvad der foreligger af forskning inden for diæter på området. Vi har i den forbindelse talt med to eksperter og spurgt Colitis-Crohn Foreningen om, hvad medlemmerne anbefaler hinanden.

I de seneste 30 år har der ikke været nogen entydige officielle kostanbefalinger, når det gælder colitis ulcerosa . Derimod har der floreret mange personlige råd om, hvad man kan tåle at spise. Det har være meget forvirrende, mener Bente Buus Nielsen, der er formand i Colitis-Crohn Foreningen .

- Det har været meget forvirrende, fordi det, der virker for en, ikke virker for en anden. Nogle med sygdommen får det eksempelvis bedre af at undgå rødt kød, mens andre ingen forskel mærker. Vi har i foreningen været med i forskellige forskningsprojekter, hvor vi har svaret på spørgeskemaer om vores kost, og her har det mest været fibre, rødt kød, mælk og trevlede grøntsager som porrer, champignon og appelsiner, der har vist sig at give gener, uden at det dog gælder for alle. Vi har savnet forskningsresultater, der viser, hvad vi kan tåle at spise, og hvad vi skal holde os fra, siger Bente Buus Nielsen.

At forskningen har været mangelfuld på ernæringsområdet er professor dr. med. Pia Munkholm enig i. Hun er overlæge i mave-tarmsygdomme på Gastroenheden på Herlev Hospital og er også med til at udforme guidelines for den internationale organisation ECCO, der står for The European Crohn’s and Colitis Organisation. Pia Munkholm understreger, at der foreligger talrige studier på området, men at de studier, der har været foretaget, ofte ikke har opfyldt kravene til randomiserede kontrollerede blindede forsøg, der er de mest pålidelige studier, og at man derfor har måttet forkaste mange studier, når man skulle tage stilling til, om en diæt skulle anbefales eller ej i de nationale og internationale guidelines.

- Der foreligger ikke tilstrækkeligt gode undersøgelser, der viser, at kosten kan gøre sygdommen inaktiv. Men nu har vi undersøgelser, der viser, at en australsk diæt kan hjælpe colitis ulcerosa patienter i de perioder, hvor sygdommen er inaktiv, men hvor man oplever irritabel tarm . Det har nemlig vist sig, at ca. 50-80 procent af patienter med colitis ulcerosa har irritabel tarm i de sygdomsfri perioder. Den irritable tarm viser sig ved udspilethed på grund af luft, et skiftende afføringsmønster og periodevise mavesmerter. Omkring 30 procent af den raske befolkning er plaget af irritabel tarm. Forskning har vist, at low FODMAP diæten hjælper ved irritabel tarm, siger Pia Munkholm.

Low FODMAP diæten

Få gode råd i debatten

I Netdoktors debat om mave-tarm-problemer kan du få gode råd eller dele ud af dine egne erfaringer.

Pia Munkholm hjemtog i 2007 low FODMAP diæten efter et besøg i Australien. Herhjemme har hun stået i spidsen for et eHealth forskningsprojekt på Herlev Hospital, hvor man over 6 uger har afprøvet low FODMAP diæten på 80 Colitis ulcerosa og Crohn patienter, hvor sygdommen ikke længere var aktiv, men hvor patienterne havde irritabel tarm.

- Vores studier viser, at 60 procent af disse patienter oplevede, at symptomerne aftog betydeligt eller helt forsvandt, efter at de havde fulgt diæten. Allerede efter få dage fik mange af patienterne det bedre. Derfor anbefaler vi denne diæt i de perioder, hvor sygdommen er i ro, hvis man oplever irritabel tarm, siger Pia Munkholm.

Low FODMAP diæten går ud på at begrænse eller helt udelukke bestemte kulhydrater fra kosten i en periode på fire-otte uger. Ordet FODMAP er en forkortelse for en række kulhydrater. Det drejer sig om kulhydraterne fruktose (frugtsukker), laktose (mælkesukker), oligosakkarider (fruktaner og galaktaner) og polyoler (sukkeralkoholer).

- Nogle gange er det mængden af et bestemt kortkædet kulhydrat i kombination med polyoler fruktose, galaktose, fruktaner samt sukkerfrie fødevarer, der giver symptomer, så derfor kan det være nok at begrænse nogle fødevarer, mens andre helt må udelukkes, da de har et meget højt indhold af FODMAPS, siger Pia Munkholm.

Pia Munkholm anbefaler, at man holder diæten i 4-8 uger og herefter langsomt genindfører de forskellige typer kulhydrater én efter én, i først små sidenhen større doser, for at se om man kan tåle det pågældende kulhydrat.

Under selve diæten må man kun spise frugt, der indeholder lige dele fruktose og glukose eller mest glukose. Man få eksempelvis gerne spise ananas, appelsin og banan, men ikke drikke appelsinjuice, da indholdet af fruktose er meget koncentreret i juice. Det er vigtigt at læse varedeklarationer, idet fruktose for eksempel kan optræde i marmelade, syrnede mælkeprodukter, morgenmadsprodukter og snackbarer. I low FODMAP diæten anbefales det også at holde sig fra mælkeprodukter med et højt indhold af laktose. Man bør således undgå alle former for mælk, yoghurt og fødevarer tilsat laktose som leverpostej, pølser, brød, is og flødechokolade.

Alle mennesker har svært ved at nedbryde oligosakkarider, men kun mennesker med irritabel tarm oplever problemer. Selvom man skal holde sig fra hvede og rug under diæten, handler det ikke om gluten, men om fruktaner og galaktaner, som findes i henholdsvis planter – for eksempel hvede, rug, hvidløg og løg – og tørrede bælgfrugter – for eksempel tørrede bønner, kikærter og linser.

Man bør også undgå polyoler, som findes naturligt i visse frugter som for eksempel avocado, æbler og pærer, men også i grøntsager som blomkål og champignon. De anvendes også som sødestof i form af sorbitol og xylitol (som man ofte finder i tyggegummi) eller isomalt, maltitol og mannitol.

Det kan ifølge Pia Munkholm være lidt svært at huske, hvilke fødevarer man skal holde sig fra, og hvilke man kan spise, så derfor anbefaler hun, at man anskaffer sig en oversigt over FODMAPS. Sammen med en række diætister er hun forfatter af bogen ”Low Fodmap diet giver ro i maven”, udgivet på Muusmann forlag. Her kan man finde lister over de forskellige fødevarer. Man kan også blive guidet i at finde FODMAP-fri fødevarer på en APP, som forfatterne har udviklet.

I Colitis-Crohn Foreningen har man brugt meget tid på at udveksle erfaringer om fibre i kosten, fordi mange har gener af at spise for fiberrig kost. Her er man glad for low FODMAP diæten, også af den grund, at forskerne bag denne diæt netop fraråder at spise for fiberrig kost, idet undersøgelser viser, at det kan øge generne ved irritabel tarm .

Havredrik hjælper nogle mennesker

Colitis-Crohn Foreningen følger også med stor opmærksomhed Profermin, som flere af medlemmerne har oplevet lindrer symptomerne, når sygdommen blusser op. Professor dr.med. Aleksander Krag på Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme på Odense Universitetshospital har forsket i havredrikken Profermin. Profermin indtages fra drikkebrikker á 250 ml og består af fermenteret havre, lecitin og den probiotiske mælkesyrebakterie lactobaccillus.

Der er foretaget to studier i brugen af Profermin på patienter med colitis ulcerosis. Det sidste studie var et randominseret kontrolleret forsøg, hvor 73 patienter ved lodtrækning fik to forskellige produkter, uden at de vidste, hvilket produkt de fik. Den ene gruppe patienter fik energi- og proteindrikken Fresubin, som i forvejen bruges i ernæringsterapi, blandt andet på sygehuse. Den anden gruppe patienter fik havredrikken Profermin. Hver dag i otte uger skrev patienterne deres symptomer på internettet, så lægerne kunne følge med. Efter otte uger skiftede de til det andet produkt og skrev ligeledes om deres symptomer.

- Vores studie viser, at 31 procent af de patienter, der fik havredrikken Profermin, fik sygdommen i ro, mens det samme gjaldt for 15 procent af de patienter, der havde fået Fresubin. Over 50 procent af de patienter, der fik Profermin, oplevede en reduktion i deres symptomer, siger Aleksander Krag.

- Vi har ikke fundet nogen bivirkninger ved produktet, som der er ved den medicin, man får. Vi vil gerne undersøge, om langvarig behandling kan forebygge, at sygdommen blusser op igen.

Aleksander Krag, der mener, at der er flere årsager til, at produktet virker:

- Profermin består af fermenteret havre, lecitin og probiotiske mælkesyrebakterier. Fermenteret havre ændrer sammen med de probiotiske mælkesyrer miljøet i tarmen og genetablerer barrierefunktionen i tyktarmen, der jo er nedbrudt, når man har colitis ulcerosa. Profermin indeholder også prostatetylcollen, som er et molekyle, der er med til at gendanne barrieren. Derfor virker fermenteret havredrik, sådan at den kan bringe sygdommen i ro hurtigere, forklarer Aleksander Krag.

I Colitis-Crohn Foreningen har man fulgt udviklingen af Profermin lige fra starten.

- Profermin er lidt dyrt, så vi følger med i, om produktet bliver godkendt til, at vi kan købe det med tilskud. Vi er mere optimistiske end vi har været, fordi vi nu har fået low FODMAP diæten, som mange har stor glæde af, og vi også har fået en havredrik, der kan hjælpe en del mennesker, siger Bente Buus Nielsen.

    mere>>Bruger anmeldelser
    Kommentarer